Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pattedyr ... - Ordbøgerne: S - strategi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1607
Patten—Paul I
1608
straw—Strebepfeiler
kjertler, der er at opfatte som omdannede svedkjertler ;
disse aabner sig med ét eller mange rør i patte vorterne
(mammæ). Disses tal er vekslende efter ungernes antal;
de ligger, naar de er to, enten paa brystet (aber,
flaggermus, elefanter, sjøkjør, gumlere) eller mellem bagbenene
(hovdyr); er de mange (to—ti par), sidder de under
bugen. Pattevorter mangler hos pungdyr og hvaler,
hvor melkekjertlerne aabner sig i spalter; melken drives
da ud ved særlige muskler og opsuges af ungerne. — Med
hensyn til fødemidler falder p. i fire grupper: de
frugt-ædende, de insektædende, rovdyr, som lever af
hvirveldyr, og græsædere; disse forskjelligheder paavirker sterkt
tandforholdene samt fordøielsesorganernes bygning. I de
koldere egne ligger mange p. i vinterdvale, hvorunder
legemstemperaturen falder og alle livsfunktioner stanser
eller nedsættes sterkt. De ældste kjendte levninger af
p , rimeligvis af neb- eller pungdyr, hidrører fra
triastiden; talrigere findes disse ordener i jura og kridt;
først i tertiærtiden optræder p. med en mangfoldighed
af former, langt overgaaende nutidens. — P. inddeles i
fjorten ordener: Laveststaaende, med flest primitive
eien-dommeligheder, er kloak- el. n e b d y r (moiiotremata)
og pungdyr (marsupialia), høiere udviklet er
insektædere (inseclivora), flaggermus (chiroptera), hovdyr
(ungulata), elefanter (proboscidæ)^ sjøkjør (sirenia),
rovdyr (carnirora), sæler (pinnipedia), hvsiler (ceUicea),
gumlere (edentata), gnavere (rodeniia), halvaber
(prosimiæ) og endelig aber og mennesker (primates).
(Se under de enkelte ordener.)
Patten, Simon Nelson (1852—), amer. sociolog og
socialøkonom. Dr. i Halle 1878, hvorefter han vendte
tilbage til de Forenede stater, hvor han siden 1885 har
været professor ved Philadelphias universitet. 1908—09
var han præsident for American economic association.
P. er en af Amerikas mest fremragende sociologer. Blandt
hans verker er «The economic basis of protection» (^1891),
«Theory of dynamic economics» (1892), «Theory of social
forces» (1896), den aandfulde «Theory of prosperity»,
«Heredity and social progress» (1903), «The nev^^ basis of
civilization» (1907) og «Climax and product» (1909). P.
udvider grænserne for samfundsvidenskabens
under-søgelsesomraade og bryder paa mange punkter med
hidtil hævdet opfatning.
Patterson [pœtêsdn), Elisabeth, se Bonaparte,
Jerome.
Patti, A del in a (1843—), berømt sangerinde, f. i Madrid
af ital. forældre, elev af sin svoger Strakosch; debuterede
1859 i New York i «Lucia» og var siden i mange aar en af
verdens mest feirede divaer ved sin stemmes
overordentlige velklang og sin koloraturkurist. Blev 1868 gift med
marki de Gaux, skilt 1885, gift 1886 and n gang med
tenoren Nicolini, siden 1899 gift med baron Gederström.
— Søsteren Gar lott a P. (1840—89) var ogsaa en meget
fremragende sangerinde, men maatte som halt holde sig
til koncertsalen. Har ogsaa sunget i Kristiania.
Pau [på], by i det sydlige Fra krige, depart.
Basses-Pyrénées, ved Gave de P., 210 m. o. h , med en smuk
udsigt over Pyrenæerne; 35 044 indb. (1906). P. har slot
(14—16 aarh.), lyceum, lærerseminar, engelsk skole,
tegneskole, bibliotek (55 000 bd.), museum. Byens
industri omfatter fabrikation af lommetørklæder, hatte, læder.
dreierarbeider og chokolade, og den driver livlig handel
med vin (Jur au çon og andre af omegnens vinsorter),
skinker (Bayonne-skinker) og kvæg. Paa grund af det milde
klima, 16.7° for aaret og 6 75 ° for vinteren, er det et yndet
vinterkursted. P. er Bernadottes (Karl Johans) fødeby.
Pauelsen, Erik (1749—90), d. maler; studerede ved
akademiet i Kjøbenhavn og foretog 1780—83 en
studiereise i Frankrige og Italien. Hans mytologiske billeder
har liden interesse; bedre er hans historiemalerier, af
hvilke kan nævnes «Anna Golbjørnsen i Norderhov
prestegaard». Høiest naar han dog i sine portræter og
landskaber. Efter en reise i Norge i slutningen af
1780-aarene udførte han en række norske prospekter og har
ogsaa stukket enkelte af dem i kobber, saaledes «
Hofs-fossen» og «Storelven paa Ringerike». P. begik selvmord,
uvist af hvilken grund.
Pauer, Ernst (1826—1905\ t. komponist og
pianovirtuos, titulær østerrigsk hofpianist, virkede i mange
aar i England, hvor han indehavde flere meget ærefulde
stillinger. Operaer, orkesterverker, kammermusik,
instruktive verker, skrifter, udgaver af klassikere m. v. Sønnen
Max P. (1866—), direktør for konservatoriet i Stuttgart, er
meget anseet som pianovirtuos. Koncerterede i Kra. 1896.
Pauillac [påjåk], by i det sydvestlige Frankrige, depart.
Gironde, ved Gironde; 5893 indb. (1906). Berømt for sin
vinavl, aarlig 12 600 hl. (Ghâteau-Lafitte, Ghâteau-Latour).
Pauke kaldes et orkesterinstrument bestaaende af en
halvkugleformet messingkjedel, som er dækket af et
udspændt kalveskind, paa hvilket der slaaes med
trommestikker, hvis hoveder er af læder (ogsaa træ eller svamp).
P. kan stemmes enten med skruer eller en anden
særskilt indretning. I regelen er der to, undertiden endog
flere i et orkester (Berlioz, Liszt, Wagner). De bygges i
alm. i to størrelser.
Paul, fem paver. 1. P. I, pave 757—67, søgte hjælp
hos frankerkongen Pipin mod langobarder og grækere.
— 2. P. II, pave 1464—71 (Pietro Barbo), havde strid
med den hussitiske konge Georg Podjebrad af Böhmen.
P. elskede pragt og glans. — 3. P. 111 (1468—1549)
(Alessandro Farnese\ pave 1534—49, nedsatte 1536 en
kommission til kirkens forbedring, hvori man saa et
imødekommende skridt overfor protestanterne, men
reformplanen gjennemførtes ikke. 1540 stadfæstede
han Jesuiterordenen, og 1542 reorganiserede han
inkvisitionen i Rom. Under ham aabnedes koncilet i
Trient (1545). Med keiser Karl V stod han paa en
spændt fod. Hans politik er præget af nepotisme, idet
han søgte at skaffe sine fire børn frem. — 4. P. IV
(1476 — 1559) (Giovanni Pietro Garafi’a\ pave 1555—59,
modreformationens ivrigste pave, lod inkvisitionen rase,
oprettede en indeks over forbudte bøger og nedlagde
protest mod religionsfreden i Augsburg 1555. Han hadede
det habsburgske hus. — 5. P. V. (1552—1621) (Gamillo
Borghese), pave 1605—21, ivrig kanonist, belagde Venedig
med interdikt, da republiken ikke vilde tillade opførelse
af kirker uden sit samtykke. P. V stadfædstede den
franske Oratorianer- og salesianerindernes orden. Han
byggede Palazzo Borghese i Rom.
Paul I Petrovitsj (1754—1801), rus. keiser, officielt
søn af Peter III og Katharina II, efterfulgte sin moder i
regjeringen 1796. P. var en lunefuld despot, deltog 1798 og
straw (e) (halm)straa; halm,
be in the s. ligge (i barselseng),
straw-bed (e) halmsæk, madras,
strawberry @ jordbær, aim
at the s. leaf efter markivær
digheden.
Straw-cutter @ hakkelsekniv,
stray (e) vige ud (af veien);
bugte sig ; vandre, streife om ; gaa
sig vild; feile; forvildet, omstrei-
fende; bortløbet, herreløst dyr,
kreatur.
Stray-line @ forløber til
logline, af harpunline.
Strazze (t) f, kladdebog,
streak @ streg, stribe; malet
rand; plankegang, rang, streng;
strege, rande; løbe hurtig, kute.
make s.s (amerik.) løbe sin vei.
streaky © stribet.
stream @ strøm(ning); (sjøudtr.)
revier ; strømme ; flyve ; vaie ; lade
strømme.
Stream-cable @ stoptaug til
strrmanker.
streamer @ vimpel,
streamlet © liden strøm, bæk.
Stream-tin (e) vasketin.
stream-works (e) tinvaskeri.
streamy @ elverig, vandrig i
strømmende.
Strebe ® f, støtte, stiver;
modstand.
Strebebalken ® m,
afstiv-ningsbjelke, stiver.
streben ® stræbe, stræve.
Strebepfahl ®m,
afstivnings-pæl, stiver.
Strebepfeiler ® m,stræbepille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
