Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulus ... - Ordbøgerne: S - streifeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lers
Paulus—Pave
1614
Paulus, Olaf (1859 -), n. komponist, elev af Cappelen,
Johan Svendsen og Leipzigerkonservatoriet, domorganist
1 Stavanger, hvor han leder musikforeningen o^ har
oprettet et kommunalt orkester og stiftet en
orkesterforening. P. var i 1904 i Amerika og ledede nogle koncerter
i Minneapolis og St. Paul. Han har forestaaet udgivelsen
af «De tusen hjems sange», sammen med Cappelen
arrangeret koralerne til Landstads salmebog for tre
stemmer og har komponeret kantater, mandskor, deriblandt
«Vestanveir» og «Finnshaugen», m. v.
Pauperi’sme (af lat. pauper, fattig), fattigdommens
udbredthed som massearmod, social nødstilstand, altsaa
ikke anvendelig om det enkelte menneskes fattigdom.
P. foreligger, naar en større del af et lands eller egns
befolkning forskyldt eller uforskyldt mangler det til
livsophold nødvendige og derfor forsmegter i fysisk
forkrøblende og moralsk nedbrydende levevilkaar. I sine værste
former ledsages p. af kriminalitet, alkoholisme,
prostitution og sløvhed for enhver kulturpaavirkning. P.
optræder i syge samfund; f. eks. i den hendøende oldtids
storbyer, paa Sicilien og i Irland i nyere tid. Mangesteds
blev forbigaaende p. frembragt ved de økonomiske
forrykkelser i samfundet, som fulgte efter den moderne
maskintekniks indførelse. Hvor kapitalen i længere tid
kan bevare et faktisk enevælde, vil dette let udarte til
hensynsløs udbytning af den arbeidende klasse og inden
denne eller ialfald nedenfor dens terskel (blandt den
saakaldte «industrielle reservehær») frembringe p.s
elendighed. I de moderne samfund har det i det store og
hele lykkes at overvinde p. ialfald i dens ^æ^ste
udslag. Dette er opnaaet væsentlig gjennem den nu i alle
fremskredne lande af alle godkjendte
arbeiderbeskyttelses-lovgivning og ved en ofte storartet social
forsorgsvirk-somhed (smig. Trygd). [Litt.: Sir T. Eden, «The state
and the poor» (London 1797); Fr. Engels, «Die Lage der
arbeitenden Klassen in England» (1844 ; Kleinschrod. «Der
Pauperismus in England» (3 bd., 1845—51); Ch. Booth,
«Life and labour of the people in London» (9 bd., 1891 flg.);
general Booth, «In darkest England and the way out»
(London 1890); J. Siegfried, «La misère» (Paris); N. Rygg,
«Om fattigdomsspørgsmaalets(i«Statsøkonomisk tidsskr.»).]
Paus, Hans (1710—70), n. embedsmand, fra 1753 til
sin død sorenskriver i Finmarken. P. skrev forskjellige
historiske arbeider, hvoriblandt «Corfits Ulftldts levned»
(2 bd., 1746—47), men er særlig kjendt for sin «Samling
af gamle norske love» (2 bd., 1751 — 52), som i lange
tider var uundværlig ved sin forøvrigt mangelfulde
oversættelse af vore gamle love.
Pausatlias (d. 468 f. Kr.), spartansk hærfører, var
regent i Sparta for en slegtning og fik 479 overanførselen
over grækerne ved Platææ, hvor han slog perserne.
Siden kommanderede han flaaden, hjemkaldtes mistænkt
for forræderi, frikjendtes, satte sig fastved Byzants,
hjemkaldtes atter, flygtede til Athenes tempel, lindesperredes
der og døde.
Pausanias, græ. forfatter fra 2 aarh. e. Kr., der skrev
en «Periegesis», d. e. en skildring af de steder i
Grækenland, han paa en «rundreise» havde besøgt; vigtigt verk
for vort kjendskab til Hellas’ geografi og kunsthistorie.
Pauser er i noteskrift visse tegn, som angiver, at en
enkelt stemme eller alle (general-p.) skal tie i en be-
streifeln-streik
stemt tid. Ligesom for noterne har man p. paa en hel,
halv, fjerdedels takt o. s. v. Skal de være i flere takter,
skriver man gjerne to skraa streger paa linjen med
angivelse af taktantallet. P. er af overordentlig betydning
for et fint musikalsk foredrag.
Pauwels, Willem Ferdinand (1830—1904), belg,
maler; studerede ved akademiet i Antwerpen, hvor han
slutter sig nær til Wappers. Nævnes kan «Grev Filip af
Elsass i Mariahospitalet i Ypern» (1877, Dresden), «Ludvig
XI V modtager republ. Genuas deputation » (Maximileaneum,
München), store vægmalerier i tøihallen i Ypern etc.
Pave. Navnet p. (d. e. papas, papa, fader), brugtes som
hædersnavn til biskoper og overførtes efterhaanden til
den romerske biskop. Fra den første tid i kirken har
den romerske biskop ingen særstilling; i brevet fra Rom
til den korinthiske menighed er det menighed, d. e.
pres-byterkollegium, der forhandler med menighed. Ignatius,
der ellers sterkt betoner det monarkiske episkopat,
nævner ingen biskop i Rom. Men fra ca. 150 staar Rom
som bærer af de kirkelige overleveringer. Cyprian betoner
sterkt det romerske bispedømmes betydning selv om
han vover at modsige den romerske biskop. Nicæamødet
325 fastslog p.s hoihed over Italien, og residensens
for-læggelse til Konstantinopel gav den romerske biskop en
forhøiet betydning. Innocens I, i begyndelsen af det
5 aarh., forlangte, at alle vigtigere kirkelige sager skulde
forelægges Rom. Leo I (s. d.) hævdede pavestolens
anseelse. - Som middelalderens begyndelse er en nedgang
for Roms verdslige betydning, er den det ogsaa for
pavestolen; de fremtrængende fremmede folk gjorde p.s
stilling usikker; de nye germanske kirker blev folkekirker
under kongernes styre. Men med Gregor I (s. d.) lever
den gamle romerske aand op igjen. I det 8 aarh.
begynder p.s verdslige magt, pavestaten, at danne sig, og
de karolingiske fyrster støttede disse bestræbelser; fra
denne tid stammer legenden om Konstantins gavebrev,
der viser, hvor vidt man i Rom gik i versdlige
storheds-drømme. I 10 aarh., det mørke aarh., daler pavestolens
anseelse indtil det Hildebrandske tidsrum. Reformaanden
fra Cluny gjorde sig gjældende ogsaa paa pavestolen; fra
nu af dukker der tanker op om kirkens verdensmagt.
Det voldsomme sammenstød mellem G’egor VII og keiser
Henrik IV ender med dennes nederlag Innocens III
hævede Roms magt til stor høide. Bonifatius VIII. ca. 1300,
vilde hævde kirkens ret baade til det verdslige og aandelige
sverd, men led nederlag overfor kong Filip af Frankrige,
og nu begynder en nedgangstid. 1305—77 maatte pavestolen
forlægges til Frankrige (fra 1309 til Avignon); reformatoriske,
antiromerske bevægelser begyndte at vise sig,
nationaliteterne bliver sig bevidst. Konstanz koncilet 1414—18
fastslog koncilets overhøihed over p. I renaissancetiden
stiger pavestolens kulturelle anseelse, men samtidig daler
dens aandelige indflydelse; pavestolen var saaledes ikke
rustet til at møde den lutherske reformation, hvorfor
den katolske kirke led et stort tab. I den
elterreforma-toriske tid lykkedes det pavestolen ved hjælp af
Jesuiterordenen at gjenvinde en del af sin anseelse, men dens
politiske betj’^dning var forbi. En frugt af oplysningtiden
var Jesuiterordenens ophævelse 1773. I napoleonstiden
blev K rkestaten omdannet til romersk republik (1798)
og Pius VI ført som fange til Frankrige. Den paafølgende
stroll (about the country); roam,
rove, scour (the vv^ood) ; (s. Ind paa)
verge on — ©effleurer, frôler; (s.
henover) glisser sur; (s ind paa)
friser; (s. om) rôder; (s. om i)
parcourir ; courir (le monde, le
pays).
Streifeln ® gjøre stribet; rifle,
fælde, afløve.
Streifen (t) se streif.
streifen ® streife (om), stryge
(omkring); berøre; skrabe; stribe,
gjøre stribet, strege; flaa; trække,
smøge.
Streifer ® m, en som streifer
omkring; gendarm, snaphane.
Streiferei (t) f, streiftog.
Streif hieb ® m, streifhug.
streifig ® stribet,
streif korps - (t) Strei fcorps
n, fliegender Heerhaufe m - @
flying, scouting party — (f) camp
m, corps (m) volant.
streiflys — (t) streiflieht n
-@ glimmering, faint, unsteady,
fitful light - ® échappée (f) de
lumière.
streifsaar — (t) Streifwunde f
- (e) light wound — (f) blessure
légère; éraflure f.
streifskud - ® Streifschuss
m - (e) grazing shot - ® coup
(m) de feu léger.
Streiftog — ® Streifzug m
-@ incursion, inroad — (î) course,
incursion f.
Streifwache ® f, patrulje.
Streik - ® Ausstand m,
Arbeitseinstellung f — (e) strike,
turnout - ® grève f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
