Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peele ... - Ordbøgerne: S - strictness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1621
Peele—Peiho
1622
politik. 1822—27 og 1828—30 indenrigsminister,
mildnede de umenneskelige straffelove. Trods tidligere
anskuelser gjennemførte han nu katolikernes adgang til
parlamentet, hvorimod han stadig var toryernes
hoved-fører i kampen mod valgreformen 1831—32. Paa et nyt
grundlag dannede P. et mellempaiti «peeliterne», og
ledede 1834—35 det sidste eng. mindretalsministerium,
men anerkjendte selv ved sin adgang den ubetingede
underhusparlamentarisme. 1841—46 premierminister som
toryernes leder, gjennemførte vidtrækkende økonomiske
reformer: ny glidende skala for korntolden, mindre
protektionistisk toldtarif og en ny bankordning. Hans livs
største bedrift var dog ophævelsen af kornlovene 1846.
Han brød derved fuldstændig med toryernes tidligere
principer og erklærede, at han kun følte sig bundet
af hensynet til det offentlige vel, idet han af
hungersnøden i Irland og anti-kornlov-agitationen var blevet
overbevist om, at den truende nødstilstand maatte ændres.
Torypartiet sprængtes, P. styrtedes snart efter, og i den
følgende tid støttede peeliterne nærmest w^higgerne i
frihandels- og irske landboforhold. Døde ved et fald
paa en ridetur. P. var selv ingen vidt fremskuende
statsmand med nye idéer, men forstod at se, naar
nødvendigheden krævede afgjørende ændringer, som han da
gjennemførte dristig og beslutsomt uden smaalige partihensyn.
[Litt.: Thursfield, «R. P.» (1898).]
Peele [pîl], George (1558—97), eng. dramatisk digter.
Efter en god opdragelse i Christ’s hospital og Oxford
levede han som skuespiller et tøilesløst liv i London.
Hans bedst kjendte skuespil er: «The arraignment of
Paris», «David and Bethsabe», «The battle of Alcazar»
og «Edvs^ard I».
Peer [pV^] (eng.), ligemand, adelsmand, pair (s. d.).
Charlemagne’s twelve p.s, Karl den stores tolv
jevninge; create some one a p., optage en i
adelsstanden. Den eng Iske adel (nobility, peerage)
omfatter fem klasser (dukes, marquises, earls,
viscounts, barons), men kun ét medlem af familien, den
ældste søn, arver titelen og bliver p.; de øvrige sønner
tilhører lavadelen (the gentry). Indenfor overhuset
skjelner man mellem p.s of England, p.s of Scotland,
p.s of Ireland og p.s of the united kingdom (de sidste
skabt efter foreningen af de tre lande). Jfr. Lord.
Peer Gynt (udtales Jynt, af gynt, furten, prippen,
sær person, til gynte, være prippen, sær), sagnfigur fra
Øvre Gudbrandsdalen. Han var skytter i Kvam og
tilbragte sin meste tid i høifjeldet. Der tillægges ham en
række oplevelser med trold og andre overnaturlige
væsener, f. eks. bøigen (s. d.). Sagnene om ham er optegnet
af P. Chr. Asbjørnsen (se hans «Huldre-eventyr>). P. G.
har særlig vundet berømmelse ved Ibsens drama af samme
navn ; der fremstilles han som en repræsentant for
særlige norske nationalfeil (se Ibsen, Henrik).
Peerson, Cleng (1782—1865), f. paa gaarden
Hesthammer i Tysvær prestegjeld, kaldte sig selv «den norske
udvandrings fader» ; paa den gravsten, som hans
landsmænd i Texas reiste til hans minde, staar følgende
indskrift: «C. P., den første norske emigrant til Amerika.
Kom til Amerika i 1821». Flere norsk-amerikanske
historikere har antaget, at han ved et besøg i
hjembygden i 1824 var aarsag til, at de saak. «sluppefolk» (s.d.)
strictness—stride
udvandrede fra Stavangerkanten i 1825. P. var dog ikke
i dette følge, men vendte tilbage til Amerika s. a. Her
tilbragte han resten af sit liv nærmest som en omstreifer
og skal have tjent sine landsmænd som fører for
forskjellige ekspeditioner, der søgte efter nyt land i Illinois,
Wisconsin og Texas. [Litt.: «The first Norwegian
immigration to America» i O. N. Nelsons «History of the
Scandinavians in the U. S.» (Minneapolis 1900).]
Pegamoid, et kunstlæder, bestaaende af vævet stof
eller papir overtrukket med celluloid, anvendeligt til
vaskbare tapeter, bogbind o. 1.
Pegåsos, vingehesten, i nyere tid betragtet som særlig
knyttet til digtningens udøvere, var efter græske sagn
afkom af Poseidon og Medusa, af hvis blod den sprang
frem, da Perseus havde afhugget hendes hoved. Den
blev bæreren af Zeus’ lyn og torden ; maaske var det i
virkeligheden personliggjørelsen af tordenskyen. Flere
kilder skyldtes efter sagnene P.s hovslag, saaledes
Hip-pokrene («Hestekilden») paa Helikon og Peirene ved
Korinth. P. hjalp Bellerofon (s. d.) til at seire over
Chimaira o. fl. Forestillingen om P. som digternes gud er
udgaaet dels fra Bellerofonsagnet, dels fra tilknytningen
til den af muserne yndede Hippokrene.
Pegmati’tgange kaldes grovkornede eruptivgange. De
er dannet af den sidste rest af magmaen, som pressedes
frem gjennem sprækker i den allerede stivnede
hoved-bergart. Krystallisationen har foregaaet meget langsomt,
og derfor har mineralindividerne en meget betydelig
størrelse, undertiden meterlange. Saakaldte p n e u m
a-tolytiske processer (udstrømning af vand-, bor- og
tluorholdige og andre forbindelser fra dybet til gangene)
har været medvirkende ved dannelsen. De almindeligste
p. er granit-p., som hovedsagelig bestaar af feldspat og
kvarts ofte i skriftgranitisk sammenvoksning; glimmer i
store tavler findes ofte, ligesaa en række sjeldne
mineraler, som f. eks. turmalin, topas, ortit, tantalit,
gado-linit o. m. a. P. hører ovei hovedet til de aller vigtigste
findesteder for sjeldne mineraler. — Paa grund af
kornenes bt tydelige størrelse lader de enkelte mineraler sig
ofte uden vanskelighed tage ud i ren tilstand. Fra p.
faaes saaledes de store kvantiteter kvarts og feldspat, som
bruges i glas- og porcellænsindustrien, endvidere
kaliglimmer og andre. Granit-p. findes hos os i Smaalenene,
Sætersdalen og andre steder, syenit-p. f. eks. ved
Fredriks-værn, nefelin syenit-p. paa øerne i Langesundsfjorden og
gabbro-p. f. eks. ved Ødegaarden i Bamble; disse sidste
er økonomisk vigtige paa grund af sit indhold af apatit.
Pegü, division af provinsen Nedre Birma i Bagindien,
omfatter den østre del af Iravadis delta og grænser i
øst til Tenasserim; omtrent 24 000 km.^ med 1 820 000
indb. (1901). Byen P. ligger omtrent 75 km. nordøst
for Rangoon. Den er meget gammel, grundet i 6 aarh.,
og var længe en stor og vigtig by, hovedstad i riget
Taleng og skal som saadan have havt 150 000 indb.,
men er nu uden betydning og har bare 14 000 indb.
Blev annekteret af England i 1852.
Pehlevï, se Persien, sprog og litteratur.
Peiho, elv i Kina, begynder nord for den store mur,
rinder i sydøstlig retning gjennem slettelandet øst for
Peking og falder efter et 550 km. langt løb i
Tsjili-bugten. Indløbet beskyttes af de sterke Takuforter, 7 km.
punktlig; @ ogs. stram, spændt;
(bot.) lodretstillet.
strictness @ stramhed,
spænding; nøiagtighed, strenghed, in
all s. strengt taget.
Stricture @ (kritisk)
bemerkning, udsættelse; (med.) striktur,
forsnævring.
Strid — (g rauh, struppig ; hart,
streng, trotzig — (e) rough, coarse,
bristly; headstrong, hard, rigorous;
(om strøm) rapid, strong; (om
taa-rer) fast, flowing - (f) rude; (om
haar) hérissé; (strøm) rapide ;
(taa-rer) chaud, gros ; (stædig) têtu ; dur,
rigoureux.
Strid sb — ® Streit, Kampf m
— (^ strife, combat, contest,
dispute, brawl, struggle — (?)
différend, démêlé m, querelle, dispute
f, débat, conflit m; (litterær)
polémique; (lærd s.) controverse f;
(kamp) combat m, lutte f ; (i s. med)
contraire(ment), contradictoire à.
Stridbar — (t) streitbar — @
warlike, martial, bellicose* com
bative - ® belliqueux, batailleur,
querelleur.
Stridbarhed - ® Streitbarkeit
f - (g warlike, martial disposition,
combativeness — (f) humeur (f|
belliqueuse, batailleuse,
querelleuse.
Stride - (t) streiten, kämpfen,
ringen; (s.s) sich streiten; (s.nde|
ogs. streitig — (e) fight, combat,
battle ; (i ord, skrift) contend, strive,
dispute; (det s.r imod) it runs
contrary to, is at variance with ; (s s)
quarrel, wrangle; (s.nde) ogs. con-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
