Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pergola ... - Ordbøgerne: S - strækning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1645
Pergola-—Périgueux
1646
strækning—strøm
ligelse af P.s seier over nordfra fremtrængende galliske
stammer. Fundamentet var 37.70 X 34.60 m. i firkant
og omgivet af en bred, murhegnet plads.
Alterbygningens høide opgives af oldtiden til ca. 13 m. Nederst
var der tre lave trin, derefter et fodstykke, 2.60 m., og
derover en mægtig relieffrise, 2.30 m., oventil afsluttet i
en svær gesims;
relieffet løb helt
rundt om de tre
sider og fulgte
paa den fjerde
langs siderne af
den brede trappe,
som førte op til
bygningens
overdel, hvorpaa vel
det egentlige alter
stod. Relieffrisen,
opr. 130 m. bred,
hvoraf store
partier er bevaret,
er et af de
merkeligste fra
oldtiden overleverede
kunstverker. Det
fremstiller
gudernes kamp mod
giganterne.
Grupperne med Zeus,
Athene, Apollon
o. fl. er taalelig bevaret og nutildags i afbildning vel kjendt.
Frisen er det merkeligste af, hvad pergamensk kunst
har efterladt sig. En række enkeltfigurer, nu spredt
paa mange steder, har hørt til samlede grupper, der
ligeledes skulde forherlige gallerseirene, fremstillende
dels disse, dels andre berømte kampe og skjænket til
Athen. De mest bekjendte pergamenske enkeltstatuer
er «Den døende galler» (Kapitolium, Rom) og «Galleren
og hans hustru» (Rom, Palais Buoncompagni).
Pergola er en til siderne aaben løvgang, haaret af
stenpiller med et tag af langs- og tversgaaende bjelker,
hyppig anvendt i sydens haveanlæg ; i udvidet betydning
en hal, aaben til en eller flere sider.
Pergolësi, Giovanni Battista (1710—36), ital.
komponist, en af de genialeste førere for den
neapolitanske skole, elev af Greco, Durante og Feo, skrev i sine
korte leveaar flere operaer, en række saakaldte triosonater,
hvis nybygning øvede en betydelig indflydelse paa
samtiden, samt en række kirkelige verker. Mest berømt er
operaen (intermezzo) «La serva padrona», som ogsaa fik
historisk betydning for den franske opera comique, samt
hans sidste verk, «Stabat mater».
Per Gyn^, se Peer Gynt.
Perhydrol er en 30 pct.s vandig opløsning af
vand-stofsuperoksyd (s. d.).
Peri, Ja cop o (1561—1633), ital. komponist,
general-camerlengo og høit betroet hofmand i Florens, hørte til
grev Bardis kreds og skabte med «Dafne» den første
opera, der senere fulgtes af «Euridice», begge dog endnu
holdt i den mere recitativiske stil.
Peri... (græ.), om, omkring; bet. ogsaa en fortsættelse.
Pereanios : Nordre fløi af det store
Zeus-alter.
Perial (af fr. imperiale), rus; p er i alis ër et, beruset.
Peria^ndros, tyran i Korinth, d. 585 f. Kr., var søn
af Kypselos; hævede Korinths magt. Ansaaes for en
af de syv vise.
Pericardi’tis, betændelse i hjerteposen, se
Hjertesygdomme.
Perica’rdium, se_Hj er tepose.
Periculum in mora (lat.), fare ved udsættelse.
Peride^rm, se Kork.
Périer [periéj. 1. Casimir P. (1777—1832), fr.
politiker og forretningsmand, vandt som bankier i Paris
en stor formue og traadte under Ludvig XVIII ind i
det politiske liv. 1831 blev han førsteminister og
indenrigsminister og indledede den moderate liberale
juste-milieu (s. d.) politik, undertrykte med fasthed
ar-beideropstanden i Lyon og andre folkebevægelser; død
af kolera. — 2. Jean Paul Pierre Casimir-P. (1847 —
1907), sønnesøn af foreg.; 1876 deputeret (venstre
centrum), brød med orléanisterne, som hans
familietraditioner ellers knyttede ham til, og arbeidede sig hurtig
frem til stor indflydelse blandt republikanerne. 1893
præsident for deputeretkammeret, 1 dec. s. a.
førsteminister og udenrigsminister indtil mai 1894, da han
styrtedes ved samvirken af høire og yderste venstre.
Blev derefter atter præsident for deputeretkammeret og
efter Carnots mord juni 1894 med 451 af 853 stemmer
valgt til republikens præsident. 16 jan. 1895 nedlagde
han pludselig, misfornøiet med den politiske udvikling,
sin præsidentværdighed, deltog siden ikke offentlig i
politik.
Periferi er navnet paa omkredsen af en flade, som
udelukkende er begrænset af krumme linjer. Navnet
anvendes særlig om cirkelens omkreds.
Periferisk (perifer), hvad der danner omkredsen og
altsaa ikke er centralt eller vedkommende centrum.
Periferivinkel kaldes en vinkel, naar dens toppunkt
ligger paa en cirkelperiferi og dens ben desuden er
korder begge to eller det ene en korde og det andet en
tangent. En p.s gradtal er halvt saa stort som
gradtallet af den bue, p. «spænder» over, d. v. s. den bue,
I som ligger mellem dens ben.
Périgord [perigå’r], tidligere grevskab i det
sydvestlige Frankrige, udgjorde endel af guv. Guyenne og
Gascogne og grænsede i nord til Angoumois, i øst til
Limousin og Quercy, i syd til Angénois og i vest til Saintonge.
Det hører nu til depart. Dordogne. Det styredes fra 10
aarh. af egne grever og forenedes med den franske krone
af Henrik IV, som fik det ved arv. Hovedstaden var
Perigueux,
Périgueux [perigø’J, by i det sydvestlige Frankrige,
depart. Dordogne, ved den seilbare Isle, bielv til Dordogne,
99 m. o. h.; 31361 indb. (1906). P. har flere rester fra
romertiden (bade, amfiteater, vandledninger), byzantinsk
St.-Front-katedral (984—1047), St. Etienne-katedral (11
aarh.), lyceum, preste- og lærerseminar, kunstmuseum,
bibliotek, teater, botanisk have, maskin-, møbel- og
kon-servefabriker og driver handel med trøfler og svin. P. er
sædet for en biskop, en præfekt og en handelsret. — P.
er det keltiske Ve sunna, romernes Ci vitas
Petro-coriorum og var i middelalderen hovedstad i
grevskabet Perigord.
(forlænge) allonger; (række) tendre;
(s. U1 jorden) terrasser; (s. til)
suffire; (s. ud) alier bon train; (s.
sig) s’étendre; s’étaler (dans un
fauteuil).
strækning - ® Strecke f;
(land) Strich n - (e) stretch(ing) ;
(land) trast, range, extent, distance
- (?) extension f; (rum) étendue f;
(vei) parcours m
stræv — ® Anstrengung, Mühe,
Beschwerde, Bestrebung f — (e)
toils, pains - (e) fatigues pi ; peine f.
stræve — ® streben, arbeiten,
sich anstrengen, sich Mühe geben
— (e) strive, toil - ® se donner
de la peine; travailler; s’efforcer.
strævsom — ® strebsam,
thätig, arbeitsam, unternehmend
-@ industrious, hard-working, hard-
worked, plodding — (?) lulcrieux,
actif, assidu.
strævsomhed ® Strebsam
keit, ThäUgkeit. Arbeitsamkeit
f-(e) industry — (?) activité,
assiduité f.
strø — (t) streuen - (e) strew
— (?) semer, répandre, jeter; (s.
omkring sig) ogs. disperser,
disséminer, éparpiller.
strøelse - (t) streu f — (e)
litter - ® litière f.
Strøg - ® Strich m; (land)
ogs. Gegend f — (e) stroke, touch,
dash ; (egn) tract, region — (f) trait
(de plume osv.); coup m (d’archet);
(egn) contrée, région f.
strøm — 0 Strom m,
Strömung, Flut f; (ar ord) Schwall m
-@ river, stream; (strømning) cur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
