Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perm ... - Ordbøgerne: S - Stückkugel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1655
student—Studierstube
Peronosporaceæ—Percëa grati’ssima
1656
Peronosporaceæ, familie af algesoppe, hvis arter oftest
snylter paa høiere planter og tildels er meget skadelige
for disse. Det encellede mycelium, som gjennemvæver
større eller mindre dele af vertens organer, breder sig
inter- el, intracellalært. Formeringen er enten ukjønnet
ved konidier eller kjønnet ved befrugtning. Herhen f. eks.
cijstopus, phytophihora og peronospora (s. d ).
Perorêre (lat.), holde en skoletale, tale vidt og bredt om
noget; peroration, slutningstale, skole- el. øvelsestale.
Perôsa Argentina, landsby i det nordlige Italien,
prov. Torino, ved Gliisone; 1383 indb. (1901). P. har
silke- og bomuldsindustri.
Perösi, Lorenzo (1872—), ital. komponist, optraadte
allerede i 1890 aarene som komponist og dirigent og
vakte ved en oratorietrilogi saadan opmerksomhed, at
den unge abbed blev kaldt til kordirigent \ ed det sixtinske
kapel. Flere senere store oratorier («Moses», «Leo den
store», «Dommens dag», «Transitus animæ» m. fl.) fulgte
efter, foruden messer, rekviem, operaen «Romeo og Julia»
m. m. P. søger i sin stil en forening af Bach og Wagner.
Perovski’t, mineral, som i kemisk henseende bestaar af
kalcium titanat (CaTiO J. P. danner glinsende krystaller,
der oftest har form af terning eller og som granatoeder
eller oktaeder. 1 optisk henseende er dog ikke krystal
lerne regulære. Haardheden = oVs; farven kan være
gul eller oftere mørkebrun indtil graasort. De mest
kjendte findesteder er i Tirol, Zermatt i Schweiz og
Ural. I ringe mængde er mineralet ogsaa fundet ved
Lange sundsfjorden.
Perpendikuîârstil, se England, kunst, arkitektur
(bd. II, sp. 1331).
Perpendikulær (mat.), lodret (s. d.).
Perpetuum mobile, en ting, som bevæger sig
bestandig. Ethvert legeme, som engang er sat i bevægelse, vil
vedblive at bevæge sig, saalænge det ikke hindres deri
af ydre paavirkninger. Men hindringer er tilstede ved
alle bevægelige apparater, f. eks. friktion og luftmodstand,
og overvindelse af disse koster energi, derfor er et p. m.
uden tilførsel af energi en umulighed. Jfr. Energi.
Man kunde tro, at et p. m. lød sig realisere ved, at energi
blev tilført fra jordens praktisk talt uudtømmelige
varme-forraad. Men heller ikke et saadant saakaldt p. m. «af
anden art» er mulig, da det strider mod varmelærens
anden hovedsætning (se Termodynamik), idet varme
ikke kan forvandles til mekanisk arbeide, uden at
samtidig anden varme overføres fra et varmere til et koldere
legeme. Umuligheden af p. m. spiller en stor rolle i
bevisførelsen for en mængde fysiske love.
Perpignan [pœrpinâ’J, by og fæstning i det sydlige
Frankrige, depart. Pyrénées-orientales, ligger ved Tet, 11
km. fra xMiddelhavet, 31 m. o. h.; 29 274 indb. (1901). P.
har gotisk domkirke (1324—1509), citadel, slot, børs (1540),
raadhus (14 aarh.), gymnasium, seminar, chokoladefabrik
og driver betydelig handel med Roussillonvin, olje, frugter
og uld. I middelalderen var P. hovedstad i grevskabet
Roussillon. 1262—1344 var P. en del af kongeriget
Mallorca og hørte derefter til Aragonien indtil 1642, da det
erobredes af franskmændene.
Perple^ks (lat.), bestyrtet, befippet.
Perraud [pærå], Jean Joseph (1819 -76), fr.
billedhugger, elev af Dumont, Ramey og Ecole des beaux arts.
Hans arbeider gaar i antikiserende retning, med
dekorativ karakter. Til det bedste hører de to verker i Louvre
«Bacchus’ barndom» (1863) og «Fortvilelsen» (1869).
Videre kan nævnes «Genoveva», «Retfærdigheden», «Det
lyriske drama» (i den store opera, Paris) o. a.
PerraultCharles (1628—1703), fr. forfatter,
videnom kj endt ved sine franske folkeeventyr, «Les contes
de ma mere l’Oie» (den lille Rødhætte, Blaaskjeg,
Askepot, den bestøvlede kat o. fl.), et fint kunstverk. I
litteraturhistorien erobrede han desuden en fremtrædende plads
ved sit førerskab i den da saa brændende strid, om antiken
eller de moderne skulde ansees for at staa høiest. Der
optraadte P., i nogle forresten temmelig overfladiske
skrifter, som champion for sin samtid imod Boileau,
Racine o. s. v.
Perrault [pærå’], Claude (1613—88). fr. arkitekt.
Var oprindelig læge og virkede ligeledes som forfatter
bl. a. som oversætter af Vitruv. Har opført ostfaçaden
ved Louvre samt observatoriet i Paris.
Perrens [pæi æ’s], François Tommy (1822 — 1901),
fr. historiker, hvis hovedverk er en stor Florens’ historie,
der falder i to dele: «Florens før mediceerne» (6 bd.,
1877—84) og «Florens under og efter mediceerne» (3 bd.,
1888—90i hvortil slutter sig en skildring af florentinsk
kultur i 13—16 aarh. (1893).
Perron [pœrô’J, en lav langstrakt terrasse, tilgjængelig
ved en lav fritrap eller enkelt trappetrin. Er ofte
overdækket med et tag. Udtrykket benyttes hos os mest
om platformen ved en jernbanestation.
Perröne, Giovanni (1794 — 1876), det 19 aarh.s
betydeligste rom.-kat. dogmatiker, virkede som professor
ved Collegium Romanum i Rom og tilhørte
Jesuiterordenen. Hans «Prælectiones theologicæ» (2 bd., 1861)
betragtes endnu som den officielle katolske lærebog.
Perry [péri], Matthew Calbraith (1794—1858),
nordamer, sjøofficer, 1841 commodore; stiftede den
amer, marines uddannelsesanstalter for befalingsmænd
og matroser, indførte dampen i marinen, konstruerede
skibe og forbedrede fyrvæsenet. 1837 blev han
verfts-chef, deltog i kampen mod Mexico og afsluttede senere
traktater med Canada og Japan.
Persäno, Carlo, grev Pellione di (1806—83), ital.
admiral, ledede 1841 en ekspedition til Stillehavet, førte
1860 den sardinske flaade, blev senere marineminister og
1866 chef for flaaden under krigen mod Østerrige. Ved
Lissa blev han 20 juli slaaet af Tegethoff, der ødelagde
Italiens flaade. Han dømtes ved en krigsret.
Persberg, bekjendt jerngrubefelt i Värmland i Sverige.
Gruberne her er meget gamle; allerede fra 1658 haves
saaledes en beretning om «Storgrufvan», som da nævntes
som en meget gammel grube. Foruden denne grube,
som er sammenbrudt med flere andre, er der en række
betydelige gruber: Sandels, Alabana, Gustaf Adolfs,
Hällgrufvan m. fl. Malmen er saakaldt svartmalm
(magnetit) og regnes som meget god. Gruberne eies af
et stort aktiebolag. ’
Per.se (lat.), i sig selv.
Persea grati^ssima, agnocate- eller avogatotræet, træ
af laurbærfamilien, hjemmehørende i tropisk Amerika
og dyrket ogsaa andensteds i troperne og tildels i mere
tempererede egne som i Middelhavslandene. Det ca. 9
graduate — (f) étudiant m; (blive
s.) passer son baccalauréat, être
reçu bachelier.
student ((^ en som studerer;
studerende, student; forsker,
gransker; boglig anlagt person.
Studentenfutter ® n,
studenterhavre.
Studentenhaft, studentisch
® studentermæssig.
Studentenschaft ® f,
studenterne; studenterliv.
studenteraar —
©Studentenjahre pl - © college years - (f)
année (f) d’études.
Studenterliv - ®
studenten-leben n - @ college-life - ® vie
(f) d’étudiant.
studentship @ studie-,
studentertid ; egenskab som studerende
eller gransker. travelling s.
(reise)stipendium.
Studere — ® studieren — ©
étudy; (jus) read (law); (s. paa)
meditate; (en st mand) a
university, college man — (|) étudier;
faire (son droit, ses études; (s.t)
lettré.
studerekammer — (t)
Studierstube f, -Zimmer n - @ study,
closet - ® cabinet (m) d’étude.
stud’horse @ stodhingst,
beskeler.
studie - ® Studie,
Studienzeichnung f — (e) study; (drive
s.r) carrv on, conduct studies - ®
étude f.
studieren ® studere.
Studierstube ® f, -zimmer
n, studereværelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
