Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pesante ... - Ordbøgerne: S - Sturzbach ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1673
Pesa^nte—Pest
1G74
Pesa’nte (mus.), tnngt, vegtig.
Pesäro, by i det mellemste Italien, prov. P. e Urbino,
ved Foglias munding i Adriaterhavet; 14 862 indb. (1901).
P. har gotisk domkirke San Francesco, kirken San
Giovanni Battista (1515), lyceum, gymnasium, to tekniske
skoler, seminar, konservatorium, silke-, svovl- og
maskinindustri. F. er sædet for en biskop, en præfekt og en
domstol. P. er det gamle P i s a u r u m, blev romersk
koloni 184 f. Kr. _P. er Rossinis fødeby.
Pesäro e Urbïno, provins i det mellemste Italien
(Markerne), grænser i nord til Forli og republiken San
Marino, i øst til Adriaterhavet, i syd til Ancona og i
vest til Perugia, Arezzo og Firence; 2895 km/" med
263 849 indb. (1910). P. deles i kredsene P. og I rbino.
Hovedstaden er Pesaro.
Pescadores, øgruppe i Østasien i sundet mellem
Formosa og Kina, bestaar af 21 beboede og endel
ubeboede øer af et samlet fladeindhold af 222 km.- og med
55 000 indb. (kinesere). Blev afstaaet i 1895 af Kina til
Japan og kaldes paa japansk for Hokoto: det indfødte
navn er Ponghu.
Pescära, Fernando Francesco d’Avalos, marki
af (1489 1525), keiserlig feltherre af gammel kastiliansk
adel, toges som ung til fange i slaget ved Ravenna 1512,
forjog 1521 som keiserens general franskmændene fra
Milano, erobrede Genua og bidrog i høi grad til seieren
ved Pavia 24 feb. 1525. Som belønning fik han
overkommandoen over den keiserlige hær i Italien, men s. a.
døde han af pesten i Milano. Havde været gift med
digterinden Vittoria Colonna (s. d.).
Pescära, by i det mellemste Italien, prov. Ghieti, ved
mundingen af den 150 km. lange P. i Adriaterhavet;
2709 indb. (1901). P. har ringmure, kystskibsfart, fiskeri
og handel.
Pescatöri, Isola de i, se Borromeiske øer.
Peschcke-Køedt, Andreas, se Køedt.
Peschelj Oskar (1826—75), t. geograf, en
foregangsmand i den moderne geografiske videnskabs udvikling
særlig ved «Neue Probleme der vergleichenden Erdkunde»
(1870, 4 opl. 1883), 1854—71 redaktør af «Ausland», fra
1871 professor i Leipzig. Andre arbeider end
forannævnte er «Geschichte des Zeitalters der Entdeckungen»
(1858, 2 opl. 1877), cGeschichte der Erdkunde bis auf
Humboldt und Ritter» (1865, 2 opl. 1877), «Völkerkunde»
(1875, 7 opl. 1897), «Physische Erdkunde».
Peschiera [pœskjéraj. by og fæstning i det
nordøstlige Italien, prov. Verona, ved Mincios udløb af
Garda-sjøen; 2351 indb. (1901). P. danner den nordvestre spids
af den berømte fæstningsfirkant (s. d.) (P., Verona,
Leg-nago og Mantua) og har citadel og arsenal.
Pescia [péhi], by i det mellemste Italien, prov. Lucca,
ved P., bielv til Arno; 5655 indb. (1901). P. har domkirke
(1306), kirken San Francesco (1235), Palazzo del Pretorio,
gymnasium, teknisk skole, silke-, pap- og hattefabrik,
vin- og frugtavl.
Pescina [pesuia], by i det mellemste Italien, prov.
Aquila degli Abruzzi; 5290 indb. (1901). P. er bispesæde,
har domkirke, gymnasium, seminar, vin- og oljehandel.
Pesellîno, Francesco (eg. Francesco di Stefano
Giuochi) (1422—57), ital. maler fra Florens. P., der
væsentlig har malet religiøse smaabilleder, saaledes predel-
Sturzbach—Stutzglas
1er, saakaldte «casoni> (billeder paa brudekister) etc.,
viser en udpræget koloristisk begavelse og hører med
blandt dem, der f. eks. ved at eksperimentere med
olje-farver o. 1., bragte florentinerkunsten fremover i teknisk
henseende.
Peseta (sp., eg. «lidet stykke»), i Spanien 1868
lovfæstet myntenhed ~ 1 frank og delt i 100 centimos.
Peshawar, by i det nordvestlige Indien, nær grænsen
af Afghanistan (16 km. fra Khaibarpasset, s. d.); 95 147
indb. (1901). Omtr. 3 km. vest for byen er en stor
militærstation, hvor der er en garnison paa omtr. 20 000 mand.
P. ligger ved foden af de fjelde, som skiller Indien fra
Afghanistan, og gjennem den har passeret næsten alle de
erobrere, som kom nordenifra. Byen er et stort
handelscentrum for Afghanistan, Pamir og andre lande i
Central-Asien. Den er meget gammel og havde sin glanstid i
begyndelsen af den kristne tidsregning.
Pesherâëer, se Ildlandet.
Peshittha, se Bibeloversættelser.
Peso (lat. pensum, vegt), eg. ital. vegtenhed. Gammel
spansk myntbetegnelse. 1. P. de plata antiguo = 8
sølvrealer fra 1668—1848. 2. P. fuerte ^ 20
kobber-realer fra 1784 af. Den sidste fra 1821 ogsaa mexikansk
myntenhed. P. kaldtes i ældre tid ofte piaster og paa
grund af det billede af «Herkules’ støtter», den bar,
ogsaa «søilepiaster». P. er nu navn paa forskjellige
sølvmynter i de sp.-amer. lande, og benævnelsen brages
ogsaa i Østasien. Den er omtrent af fem-frankens eller
dollarens værdi og kaldtes ofte dollar (s. d.).
Pessarium, i alm. en rund eller aflang
kautschukring, som oftest anbringes i moderskeden for ved
leie-forandringer af livmoderen at holde denne i en bestemt
stilling. Stundom tjener et p. ogsaa til at holde
livmoderen i berøring med medikamenter.
Pessimi sme, det modsatte af optimisme (s. d.).
Pest (P. Gilis-Solt-Kiskun), komitat i Ungarn mellem
Donau og Theiss og grænser til komitaterne Hont,
Neo-grad, Heves, Yasz-Nagy-Kun-Szolnok, Gsongrad,
Bacs-Bodrog, Tolna, Weiszenburg, Komorn og Grau; 13 201
km.’ med 825 779 indb. (1901). Komitatet er frugtbart
og for det meste lavland. Det deles i 14 distrikter.
Hovedstaden er Budapest (s. d.).
Pest vides første gang at have hjemsøgt
Middelhavslandene i 6 aarh. e. Kr. (den Justinianske p.). Derefter
kom den igjen i aarene omkr. 1350 og udbredte sig nu
under navn af sortedøden over hele Europa, af hvis
daværende ca. 100 mill. mennesker omtr. 25 mill. regnes
at være døde af sygdommen. I Norge som andre steder
lagdes tildels hele bygder øde (jfr. sagnet om
Jostedals-rypen, s. d.). Fra nu af og indtil anden halvdel af
17 aarh. optraadte p. næsten hvert aar, saa i ét, saa i et
andet land, og for stadig paany som et uveir over
størstedelen af Europa. Senere har p. stundom hjemsøgt
enkelte lande (f. eks. Danmark 1710-11, Syd-Frankrige
1720); men gjennemgaaende har dens magt i Europa af
ukjendte grunde været brudt. De nuværende
p.-epidemier spredes oftest fra Forindien, hvorhen p. i 1896
importeredes fra Kina, og hvor senere aarlig optil ca.
1 mill. mennesker er døde af p. Derfra har sygdommen
leilighedsvis spredt sig til talrige havnebyer i Asien,
Amerika og Australien, men uden at den der har faaet
skrent; voldsomhed, heftighed;
laag, dæksel; udlosningsplads. auf
den S. pludselig, i hui og hast.
Sturzbach ® m, fjeldbæk.
Sturzbad ® n, styrte(bad).
Stürze ® f, laag, dæksel,
udlosningsplads.
Stürzel, Sturzel ® m, stump,
stub.
stürzen ® styrte; velte, kaste
om ; helde, tømme ud.
Stürzkarren ® m, tipvogn.
Sturzsee, -welle ® f, stvrtsjø.
Stute ® f, hoppe.
Stuterei ® f, stutteri,
stutter © stamme, stotte, hakke;
stamming, hakking.
stutterer @ stammende.
Stutteri - ® Gestüt n. Stuterei
f — (é) stud - ® haras m.
Stutz ® m, stød, puf; stump;
rifle; taffelur; strømpeskaft ; spand;
bægerglas, auf den S. med ét,
pludselig.
Stutzärmel ® m, halværme.
Stutzbart ® m, knebelsbart.
Stutzbüchse ® f, rifle.
Stütze ® f, støtte, stiver.
Stutzen ® m, rifle, halværme;
strømpeskaft; bægerglas.
stutzen ® studse, afstumpe,,
stække, afkappe; forbauses, blive
forundret.
Stützen ® (under)støtte.
Stutzer ® m, laps, spradebasse.
Stutzerhaft, stutzerlich ®
lapset.
Stutzglas ® n, bægerglas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
