Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pestel ... - Ordbøgerne: S - stykfad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1677
Pestel—Peter I
1678
lig tilegnelse, og ikke mindst gjennem sit store og
medfølende hjerte og uegennyttige livsførelse staar P. som en
af folkeoplysningens største skikkelser. [Litt. : Kastman,
«J. H. P.» (Sthm. 1911).]
Pestel, Pavel Ivanovitsj (1792—1825), rus.
revolutionær. Søn af Sibiriens generalguvernør, blev 1821
oberst og havde en høi løbebane i udsigt. 1816 havde
han imidlertid sluttet sig til det hemmelige,
revolutionære forbund til Ruslands redning, og blev
hovedlederen for dekabristerne (s. d.). Da disses komplot
opdagedes 1825, blev P. henrettet.
Pester Lloyd, en to gange daglig i Buda-Pest
ud-kommende avis, organ for det liberale parti. Det første
nummer udkom 1 jan. 1854. Redigeredes 1867—1908
af Max Falk (s. d.), senere af Sigmund Singer.
Pestile’ns (lat.\ pest.
Pestrod (petasites), kurvblomstrede urter med
krybende rodstok og store, hjerte- eller nyreformede blade
i roset ved stængelgrunden. Blomsterkurvene, som hos
flere arter kommer frem før bladene om vaaren, er
smaa og klasestillede i spidsen af den med skjælblade
beklædte stængel. 14 arter i nordlig tempererede egne.
I Norge tre arter, af hvilke kun fjeldplanten p. frigida,
«kalskrep», har nogen større udbredelse. Denne har
dels større røde kurve med tokjønnede eller hanlige
skiveblomster og hunlige randblomster, dels mindre og
gulhvide kurve med overveiende hunblomster.
Petali’t, monoklint pyroksenmineral, som i kemisk
henseende bestaar af et litiumlerjordsilikat (LiAlSi_,^0^ c^).
Mineralet er farveløst, hvidt eller graaligt med et
rosenrødt skjær. P. er sjeldent; de mest bekjendte findesteder
er Utön jerngruber i Sverige samt i Massachusetts og
paa Elba, hvor der optræder vakre krystaller, som er
blevet beskrevet som et eget mineral, castor.
Petasi^tes, se Pestrod.
Petekkier, se Blødning.
Peter, Jesu apostel, stammer fra Betsaida ved
Genne-saret sjø (Joh. 1, 45). Oprindelig har P. navnet Simon
(Ap. gj. 15, 14; 2 Pet. 11); navnet Petros, klippen, som
Jesus giver ham Matt. 16, 18 (Joh. 1, 43), indeholder
en profeti om P.s senere stilling som menighedens
leder (Gal. 2, 6—8). — P. hørte til dem, der samledes
om Johannes den døbers forkyndelse, og her førtes han
til Jesus (Joh. 1, 42), hvem han følger; ved den Luk. 5, 1
skildrede begivenhed faar P. et udtrykkeligt kald til at
følge Jesus og være menneskefisker. — Som P. i
apostelfortegnelsen nævnes først, indtager han en førende stilling
blandt apostlene; vel er der tvil og vaklen i hans liv
(Matt. 16, 22; 14, 30; Luk. 22, 31. 60\ men hans
redebonhed og aabenhed gjør ham særlig lærvillig overfor
Jesus, hvorfor han ogsaa er første mand til at udtale
bekjendelsen om Jesus som Guds søn (Matt. 16, 16) og
første mand til paa pinsedagen at aflægge det store
vidnesbyrd om Jesus som Kristus (Ap. gj. 2). — I den
første tid efter Kristi himmelfart er P.s navn knyttet til
Jerusalem og jödemissionen (Ap. gj. 3—5, 10—12). Senere
henlægger traditionen hans virksomhed til Rom, hvor
Markus var hans tolk. Her skal han have lidt
martyrdøden under Nero. At han skulde have været biskop i
Rom i 25 aar, er et sagn. To breve i det nye testamente,
foruden adskillige apokryfe skrifter, stammer fra ham.
stykfad - ® Stückfass n — @
large cask, tun, butt - (Î) (grande)
pièce de vin, barrique f, foudre m.
stykgods — ® Stückgut n,
Stückgüter pl — (e) general goods,
piece goods — (D petites
marchandises f pl ; marchandises en
ballots ; (ladet med s.) chargé à, en
cueillette.
stykke — (t) Stück n ; (om vei-
stykfad-style
Peter af Brasilien og Portugal, se Pedro.
Peter (Pedro), konger af Aragonien. 1. P. 1, konge
1094- 1104, kjæmpede kraftig mod maurerne, som tabte
alt land nord for Ebro. — 2. P. II (1176—1213), konge
1196—1213, berømt som typen paa en mandig ridder,
tog sit rige som len af paven. Seirede ved Tolosa over
Almohaderne fra Marokko, støttede albigenserne 1213,
men faldt ved Muret. 3. P. 1 1 1 (1239—85), konge
1276—85, sønnesøn af foreg., erobrede Sicilien og lod
sig krone som landets konge. Han blev lyst i ban af
paven, men holdt stillingen i kamp mod Karl af Anjou
og Karl af Valois. — 4. P. IV (1319—87), sønnesøn af
foreg., besteg tronen 1336, befæstede indadtil kongens
magt og erobrede de Baleariske øer, men var mindre
heldig i sine kampe mod kongen af Kastilien.
Peter den grusomme (1334—69), konge af Kastilien,
efterfulgte sin fader Alfons XI som konge 1350, egtede
1353 Blanka af Bourbon, men forsømte hende
fuldstændig for sin elskerinde Maria Padilla. Da kongen
tillige vakte uvilje ved sin brutalitet og grusomhed,
udbrød der opstand under ledelse af hans naturlige broder
Henrik af Trastamara. Denne søgte og fik hjælp fra
Frankrige (Bertrand du Guesclin), medens P. støttedes af
den sorte prins. Efter en række kampe blev P. overfaldt
ved Montiel og dræbt af Henrik personlig.
Peter I Alexej evitsj, den store (1672 -1725), rus.
keiser, blev 10 aar gamniiel 1682 udraabt til tsar af en
rigsforsamling i Moskva til fortrængsel for den 16-aarige
halvbroder Ivan, som var saa svag af legeme og aand,
at han ansaaes uskikket til at regjere. Dette valg blev
søgt forpurret af hans intrigante og magtsyge halvsøster
Sofie, som fik strelitserne, hoffets næsten almægtige garde,
til at indsætte Ivan som medregent og at stille begge
brødre under hendes formynderskab. Begge blev ogsaa
kronet samtidig, og Sofie fik regjeringens toiler, fra 1686
endog med titelen «selvherskerinde». P. blev trængt
tilbage, men opgav ikke sin ret. Sammen med en skare
ynglinge af fornem familie fik han dannet en ny hær.
og 1689 lykkedes det ham at tvinge Sofie til at nedlægge
regjeringen og trække sig tilbage til et kloster, hvor hun
indtil sin død 1704 blev holdt under streng bevogtning.
P. fik herved magten og frie hænder. Ivan opgav straks
enhver befatning med regjeringsanliggender, og P. kunde
tage fat paa sine reformplaner. Han følte imidlertid, at
han savnede tilstrækkelig personlig erfaring om
forholdene i de lande, som skulde tjene som forbilleder. Han
besluttede derfor at foretage en studiereise til
Nederlandene. Han tog tjeneste som skibstømmermand og
studerede derhos matematik og astronomi. Januar 1698
drog han videre til England for at fortsætte sine studier.
Ogsaa her var han paafærde overalt, hvor der var noget
at lære. I begge lande fik han talrige praktisk dygtige
mænd til at gaa i russisk tjeneste. I sep. 1698 vendte
han over Sachsen og Østerrige tilbage til Moskva, hvor
han straks fik sin fulde hyre med at afstraffe et nyt
oprørsforsøg af strelitserne. Han deltog, raa og ubændig
som han var, personlig i bøddeltjenesten, den han
betragtede som en «sund motion». Derefter kastede han
sig over, hvad han ansaa som sin livsopgave og sit kald :
at reformere Rusland fra grunden af ved at indføre
Vest-Europas institutioner, seder og skikke. Han vilde
strækning) ogs. Strecke f; (bryde,
rive, slaa i s.r) zerbrechen;
zer-reissen, zerschlagen; (være i s.r)
entzwei sein; (da det kom til s t)
endlich, zu guter letzt - @ piece,
bit; (s. sæbe) cake; (s. vei) a little
way, some distance; (teaters.) ogs.
play; (naar det kommer til s.et)
after all — ® morceau; (bruds.)
fragment m; (del) partie f; (vei)
bout de chemin; (maleri) tableau
m ; (naar det kommer til s.t) au
bout du compte, après tout.
stykkevis — ® stückweise,
Stück für Stück — (e) by the piece,
piecemeal, in detail, by instalments
— (f) pièce à, par pièce; par pièces;
en détail.
stykverk - (g Stückwerk n
-(e) patchwork — (g ouvrage (m)
décousu, de pièces de rapport ;
(bare s.) plein de lacunes, fort in
complet.
Stylar (e) som hører til en
solviser.
style @ & (t) m, stilus,
(romersk) griffel; viser paa solskive;
stil; tidsregning; (bot.) griffel.
style @ titulere; kalde,
benævne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
