- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1685-1686

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen ... - Ordbøgerne: S - styrmandsskole ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1681

1681 Peter Steyper—Petersen 117

1685

styrmandsskole—stædig

historie under deres udvikling af stamsproget» (1829—30),
stod han som en af de betydeligste indenfor
sproggranskningen. Han er ogsaa den egentlige grundlægger af det
nordiske stedsnavnestudium («Bemærkninger om danske
og norske stednavnes oprindelse» og «Bemærkninger om
stednavne i Normandiet» 1833). Endnu betydeligere er
hans viiksomhed som historiker. Han skrev «Danmarks
historie i hedenold» (1834—37), «Haandbog i den
gammel-nordiske geografi» I (1834), «Nordens mytologi» (1849)
og fremfor alt «Bidrag til den danske litteraturs historie»
I—V (1853—61); en slags indledning til dette verk er
hans «Bidrag til den oldnordiske litteraturs historie», som
blev udgivet efter hans død sf Gudbr. Vigfusson (1866).
Desuden har han oversat islandske sagaer og udgivet
gammeldanske breve (sammen med G. Molbech), og hans
personlige indflydelse paa de studerende maa heller ikke
glemmes. Som Nordens første universitetslærer i de
nordiske sprog havde han en stor betydning for sit
fags udvikling.

Petersen, Ole Peter (1822—1902), metodismens
grundlægger i Norge, var opr. sjømand, blev vundet for
metodismen, hvis sag han talte sommeren 1849 under
et besøg i sit hjemsted Fredrikstad. 1850 reiste P. over
til Amerika, men vendte tre aar senere tilbage for at
virke som ordineret missionsprest. Da metodismen havde
vundet et fast grundlag i Norge, forlod P. atter landet
og levede senere som metodistprest i de Forenede stater,
men besøgte dog oftere sit hjemland, sidste gang 1896. P.s
største litterære arbeide er «Betragtninger over bibelens
hovedlærdomme».

Petersen, Otto Georg (1847d. botaniker, 1886
docent og derefter lektor ved Landbohøiskolen. P.s
specialitet har fornemmelig været planteanatomien, i
hvilken videnskabsgren han har udgivet flere meget
betydelige arbeider. Desuden har han ogsaa drevet
biologiske studier. I 1908 udgav han «Forstbotanik».

Petersen, Peter (1821—96), n. forretningsmand. Hans
bedstemoder var 1770 indvandret fra Slesvig. P. grundlagde
1846 en liden manufakturhandel i Kra.; denne voksede
efterhaanden til en betydelig engrosforretning med
forbindelse over hele landet. P. bidrog sterkt til at
opar-beide den indenlandske tekstilindustri, navnlig efterat
han 1858 var blevet disponent for «Nydalen’s compagnie»
(s. d.). Fra denne stilling trak han sig 1888 tilbage.
Ogsaa ellers var P. en foregangsmand. Han fik 1876
oprettet Gausdals høifjeldssanatorium, landets ældste
anlæg i sit slags, og det store b^^ggeforetagende Victoria
terrasse i Kra. P. var fra 1874 generalkonsul for
Østerrige og Ungarn; en aarrække var han formand i Kra.
handelsstands forening. — P.s forretning fortsættes af
hans adoptivsøn Peter Arnoldus P. (1851—).

Petersen, Peter Christian Julius (1839—1910),
d. matematiker, dr. phil. 1871, professor ved Kbh.s
universitet 1887—1909, medlem af undervisningsinspektionen
1887—1909. Hans lærebøger i matematik har været af
stor betydning for undervisningen og er oversat paa flere
sprog. Vigtigst er hans «Metoder og teorier til løsning
af konstruktionsopgaver».

Petersen, Peter Siegwart Blumenthal (1826-78),
11. skolemand og historisk forfatter. Student 1846, filol.
embedseksamen 1853, assistent i Rigsarkivet 1854—59,

styrmandsskole — ®
See-schule f — (é) navigation school
-® école (f) de navigation.

Styrt — ® Sturzbad n – @
shower-bath ~ ® douche f.

styrte — ® stürzen ; (om kvæg)
krepieren, fallen ; (om regn) giessen;
is. overende) ogs. umfallen - (e)
fall (tumble, topple) down; (om
hest, kvæg) ogs. drop dead; pre-

cipitatp, hurl; (oms.) subvert,
overturn, overthrow; plunge (into ruin);
(s. ind, ud) bolt, dart, rush in, out;
(om regn) pour; (s. sig over) fall,
rush, pounce upon ; (s. sammen)
ogs. fall to ruin, fall in. collapse
— ® précipiter; jeter, lancer;
plonger (dans la misère) ; (oms.)
renverser, faire tomber;
bouleverser, culbuter; (s. ned) tomber;

fra 1860 redaktør af «Norske rigstidende> og «Christiania
intelligenssedler» og samtidig lærer, 1863—65 ved Nissens
skole, senere som adjunkt og fra 1876 som overlærer ved
Kra. katedralskole. P. var en frugtbar lærebogsforfatter.
Navnlig er hans lærebøger i Norges historie udkommet i
mange oplag indtil den nyeste tid (saaledes «Fortællinger
af fædrelandets historie», 3 udg. ved G. Storm, 1908).
Hans omfangsrige bibliotek blev af en rigmand 1882
skjænket til det Deichman’ske bibliotek i Kra.

Petersen, Richard (1821—1908), n. fængselsmand,
cand. jur. 1846, ansat i kirkedepartementet 1853. Blev
1858 midlertidig og 1860 kongelig konstitueret som
direktør for Bodsfængslet (s. d.). Tog afsked høsten 1892.
Øvede betydelig indflydelse paa fængselsvæsenets omraade.
Har offentliggjort en række faglige artikler og
afhandlinger og har nedlagt endel af sine erindringer i
«Fæng-selsliv>, udgivet 1894. Var korresponderende medlem
af flere udenlandske selskaber.

Petersen, Richard (1838 -1905), d. hist. forfatter,
sidst sogneprest i Grevinge paa Sjælland, udgav en anselig
række hist. skildringer, væsentlig biografier af litterære
eller kristelige personligheder, bl. a. «Henrik Steffens»
(1881), «Matth. Claudius og hans vennekreds» (1884\ «Th.
Kingo og hans samtid»(1887),«J. K. Lavaters liv^> (1903) o.fl.

Petersen, Sigvart (1845—), n. hippolog. Cand. jur.
1871, bureauchef i kirkedepartementet 1897. P. har i
en menneskealder deltaget i det offentlige liv og ordskifte
paa hippologiens omraade og siddet i en flerhed af
ledende stillinger paa dette felt. Han er en af stifterne
af det Norske traverselskab og var dettes forretningsfører
1875—78 og 1886—1907 og sekretær i Norsk traverklub
1879—86. P. redigerede «Traverkalenderen»s bd. I—XXII
og de tilsvarende aargange af « Norsk traverstambog». Han
har desuden været medlem af kaaringsudvalget til
stambogen fra dennes begyndelse til nu. P. er medlem af
styret for Norsk forening til den ædle hesteavls fremme
samt var medlem og stifter af den forud for denne
forening gaaende komité for hesteudstillingerne i Kra.
P. redigerede 1881—88 «Norsk idrætsblad». Han udgav
1902 «Stambog for heste af gudbrandsdalsk race, første
bind; hingster født 1846—92>. Dette er et i vor hippologi
grundlæggende verk.

Petersen, Peter Thomsen (Tom) (1861—), d. maler
og raderer, har dels malet gadebilleder, især med gamle
huse, dels landskabsbilleder og italienske genrebilleder
og har udgivet en række raderinger. Kunstmuseet i Kra.
eier et par tegninger af ham.

Peterspenge (denarius Petri) kaldes en afgift, som
i middelalderen betaltes fra de nordeuropæiske lande
til pavestolen. Begyndelsen til p. skede i England under
kong Ethelwulf (d. 858) eller allerede 787, da kong Offa
II sendte 365 mark til Rom; fra kong Alfreds tid blev
det en fast aarlig afgift, som skulde anvendes dels til lys
i kirkerne, dels til engelske pilgrimme, dels til paven;
men efterhaanden fik paven hele beløbet og søgte deraf
at udlede krav om lenshøihed over England. Ogsaa
Norge. Island, Danmark, Sverige, Polen og Preussen kom
efterhaanden til at svare denne afgift, som blev indsamlet
af biskoperne. Den sidste indbetaling fra Danmark fandt
sted i pave Johan XXll’s tid (d. 1334). Forøvrigt faldt
p. bort med reformationen.

(s. overende) être renversé; (om
hest) s’abattre ; (s. sammen)
s’écrouler; (jord) s’ébouler; (s. sig i
fordærvelse, ulykke) se perdre; se
ruiner; (s. sig over) se jeter, se ruer,
fondre, sauter sur.

Styrtebad se styrt.

styrtefærdig - t dem Sturze
nahe — ready to drop down —
(f) près de tomber.

styrtsjø - ® Sturzsee,-weile f
- (e) heavy, topping see - ®
paquet (m) de mer.

Styver — (g Stüber m — @
farthing — ® liard, sou m.

Stædig ~ ® statisch, stätig,
störrisch - (e) refractory; (om heste)
restive, restiff - (f) têtu,
récalcitrant, entêté, obstiné, opiniâtre,
tenace ; iblive s ) s’entêter, s’obstiner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:11:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0917.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free