Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pisarev ... - Ordbøgerne: S - sugefod ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1739 Pistol
sühnbar-suitable
Kalibret er som regel fra 7.5 mm. til 11 mm. Hos os er
antaget Golt-p. 9 mm. Af øvrige mest bekjendte
konstruktioner skal nævnes Parabellum, Browning, Bergmann,
Mauser m. fl.
Pistol (d. e. fra byen Plstoja), egentlig italiensk, men
fra det 16 aarh. ogsaa spansk guldmynt 2 esendos
de oro - kr. 15.38. P. kaldes ogsaa en fransk guldmynt
paa 10 livres i det 16 aarh., og navnet brugtes om den
i 1640 indførte louisd’or (s. d.). Ogsaa de fem thaiere
i guid, der prægedes i Tyskland som efterligninger af
louisd’or’en kaldes p. Det samme gjælder enkelte skotske
og genfiske guldmynter.
Pistolet [pistålæ], billardstød med den ene haand
uden understøtning af den anden haand.
Pistomesi’t, et farveløst eller hvidt mineral, som
be-staar af magnesium og jernkarbonat (MgCO-^FeCO.,). Findes
i Salzburg samt i Piémont.
Piston [pisto’J kaldes den lille tap, hvorpaa fænghætten
sættes ved perkussionsvaaben (seHaandskydevaaben).
Piston [pistâ’îj], ventil paa messingblæseinstrumenter,
saaledes cornet à p.
Pistorïa, se Pistoja.
Pistorlus’ destillationsapparat, se Destillation.
Pïsum, se Ert.
Pitava’l, François Gayot de (1673—1743), fr.
advokat, kjendt ved sin samling af merkelige straffetilfælde
(«Causes célèbres et intéressantes»), der er blevet oversat
paa tysk og fortsat («Der neue P.» og «P. der Gegenwart»).
Pitcairn [pUkëdii], brit. ø i Stillehavet paa omtr. 25°
s. br. og 130° v. 1., en høi basaltø af 8.5 km.^ størrelse.
P. har været scene for et merkeligt socialt eksperiment.
I 1789 gjorde mandskabet paa det engelske skib «Bounty»
mytteri, og endel af det tog sammen med nogle
polynesiske mænd og kvinder den da ubeboede ø i besiddelse.
Under ledelse af Alexander Smith (John Adams) voksede
kolonien. Efter hans død flyttede den over til Tahiti i
1830, men vendte tilbage i Ï831. I 1856 blev hele
befolkningen, 194, overflyttet til Norfolk, men mange er
senere vendt tilbage til P., som nu har omtr. 170
indb. De taler en underlig dialekt (nærmest tahitisk)
og er af religion adventister. Paa grund af indgifte er
de meget degenererede.
Pitch pine [ptts-pain], en slags furu (pinus australis)
fra Amerika med rødlig, haard og harpiksrig ved,
ud-merket som bygningsmateriale.
Piteå, by i Sverige, væsentlig paa øen Häggholmen,
tildels ogsaa paa fastlandet, 10 km. ovenfor mundingen af
Piteälv, Norrbottens län; 2554 indb. (1912). Indenfor byens
havneomraade flere vakre viker med Löfholmens,
Berg-vikens, Norfors, Munksunds, Skuthamns og Tingsholmens
dampsage. 2 km. fra byen P. hospital. P. (dengang
kaldt Hedvigstad) anlagt 1621 6 km. n.v. for nuværende
plads, hvortil den flyttedes 1666. 1810—56 residensstad
i det nye Norrbottens län.
Piteälv, Sverige, udspringer østenfor Sulitelma i 950
m.s høide, løber gjennem en flerhed af større vande i
Pite Lappmark, danner Trollforsen (40 ra.), Storforsen
(47 m.) og Fällforsen, bliver farbar for dampskib ved
landsbyen Arnemark, 26 km. ovenfor Piteå, munder efter en
fjordagtig udvidelse gjennem det smale Pitsund i
Botten-viken, 340 km. lang, 12 000 km.^ vanddistrikt.
Pitt
1740
sühnbar ® afsonelig,
udsone-lig.
Sühnbock (t) m, syndebuk.
Sühne (t) f, forlig, afsoning, bod.
sühnen (t) (afîsone.
Sühngeld ® n, mandebod.
Sühnversuch ® m,
forligs-prøve.
suicidal ©, suicidant ®
selvmords-; selvmorder(i)sk.
suicide© & ® (m), selvmord(er);
@ ogs. begaa selvmord; (f) ogs.
selvmorderisk, selvmords-,
suicidé (f) m, selvmorder,
suicider (f): se s. begaa
selvmord, tage livet af sig.
suie (î) f, sod. S. de pin kjønrøg.
suif® m, talg; smørelse,
smurning; skrabe, faire du s. snyde,
suiffé ® fin, pen.
Pitesci (Pitesti), by i Rumænien, kredsen Arges,
Vala-kiet, ved Argis; 15 570 indb. (1899). P. har gymnasium,
lyceum, haandverksskole; handel med korn og frugter.
Pitheca’nthropus ere^ctus, Dubois, det
opretstaa-ende abemenneske, en mellemform mellem
menneskeabe og menneske, hvoraf et stykke af hovedskallen, en
tand og et laarben 1894 blev fundet paa Java i pliocæn
(el. diluvium?). Staar betydelig lavere end
neanderthal-mennesket.
Pithëci, se Aber.
Pithiviers [pitivié], by i det indre Frankrige, depart.
Loiret, ved Oeuf, 102 m. o. h., 5497 indb. (1901). P. har
St. Salomonkirke (12 aarh.), driver safrandyrkning og
har handel med voks, vin, honning,
Pithos et stort, grovt lerkar, optil to m. høit, brugt
i den græske oldtid til forraadskar især for flydende
varer, som olje, vin; p. havde gjerne rund eller tilspidset
bund, vid hals, undertiden laag, men sjelden nogen
kunstnerisk udsmykning. P. kjendes fra mytologiske og
historiske beretninger; danaidernes kar og Diogenes’ tønde,
hvori filosofen boede, var saaledes p.
Pithou [pitii’], Pierre (1539—96), fr. jurist og
forfatter. Udgav Fædri fabler og andre klassiske verker,
desuden lovsamlinger og historiske dokumenter. Var med
at skrive i samleverket «La satire Ménippée», hvor han
tog parti for Henrik IV; skrev ogsaa en bog mod paven
til forsvar for den franske kirke.
Pitman [pünun], Sir Isac (1813—97), eng. stenograf,
opfinder af det i England almindelig brugte system
«phonography».
Pitom (Pithom), by i landet Gosen i det gamle
Ægypten ; ifølge 2 Mos. 1,11 en av de «forraadsbyer», som
israe-literne blev tvunget til at bygge for F’arao. Byen, som
var beliggende ved den kanal, der førte fra Nilen til det
Røde hav, er af E. Naville gjenfundet i de nuværende
ruiner Tell el Maschuta. Hos Herodot (II 158) kaldes
byen Patumos; af de øvrige grækere blev den benævnt
Heroopolis, Det ægyptiske navn var muligens Pa-atum,
tydende paa en dyrkelse af guden Atum (aftensolen).
Pitöni, Giuseppe Ottavio (1657—1743), ital.
komponist, kapelmester ved Peterskirken i Rom, begyndte
sin bane som korgut, dyrkede især den mangestemmige
sats paa indtil 36 stemmer fordelt paa 9 kor. En messe
paa 48 stemmer blev ufuldendt. Ogsaa frugtbar skribent.
Pitots rør [pitå’s -], se Hydrometer.
Pitprops betegner i tømmerhandelen smaalast af
forskjellig længde og med toptykkelse fra 2—7 eng. tommer.
Udskibes hovedsagelig til England, hvor den finder
anvendelse til forbygning i gruber.
Pitrè, Giuseppe (1843—), ital. folklorist, født og
bosat i Palermo. En omfattende fremstilling af Siciliens
folklore har han givet i «Biblioteca delle tradizioni
populari siciliane» (over 20 bind udkommet). Har
desuden bl. a. udgivet «Bibliografia delle tradizioni populari
d’Italia» og er medudgiver af « Archivio per lo studio
delle tradizioni populari» (1882 ff.).
Pitt, Percy (1870—), eng. komponist, uddannet i
Paris, Leipzig og München, organist ved koncerterne i
Queenshall og leiligliedsvis dirigent i Coventgarden.
Symfoniske digtninge, teatermusik, ballade, serenade og andre
orkesterverker, kor, sange m. v.
suiffer ® smøre (med talg),
suiifeux ® talgagtig,
suilline (e) svine-,
suint ® m, (faars) sved.
suintement ® m, udsivning,
-svedning.
suinter ® sive, svede (ud);
(saar) vædske.
Suisse ® f, Schweiz; m,
schweizer.
suisse ® schweizisk; m, port-
suit © ansøgning; bøn;
rekvisition; bestræbelse; frieri, beilen ;
(rets)sag; følge; række; sæt
(klæder); kulør (i kort); afpasse,
indrette (efter); passe (for, til); gjøre
til lags.
suitable © som passer (til);
passelig, passende; skikket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
