Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plombières-les-Bains ... - Ordbøgerne: S - supplemental ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1769
Plombières-les-Bains—Pluralis
1770
begyndelsen af det 19 aarh. fortrængtes imidlertid blyet
for godt, dels af guld dels af det saakaldte amalgam, som
er en blanding væsentlig af sølv og tin med kviksølv.
Disse to materialer regnes fremdeles som de sikreste og
solideste fyldningsmaterialer. — 2. (Tekn.). Et cylindrisk
stykke af blødt metal (mest bly) med to gjennemgaaende
huller, hvorigjennem kan trædes de snore, som skal
plomberes, saa at snorene, der f. eks. fastbinder et laag, ikke kan
fjernes uden ved overskjæring. Under plomberingen
fladtrykkes p. saa sterkt med en tang, at snorene ikke
kan trækkes ud af samme.
Plombières-les-Bains [plôbiœr-le-bœ’J, by og
badested i det østlige Frankrige, depart. Vosges, ved elven
Augronne, 430 m. o. h ; 1830 indb. (1901). P. har en
smuk kirke, hospital, anlagt af kong Stanislaus Leszcinski,
teater og driver fabrikation af jernvarer og kniplinger.
P. har en kold jernkilde (10°) og 26 indifferente varme
kilder (27—73°), der vistnok indeholder faa mineralske
bestanddele, men alligevel er meget virksomme, især for
fordøielsesbesværligheder, gigt, reumatisme og kroniske
nervesygdomme. Kurtiden regnes til tre uger.
Plomme (prunus, fam. rosaceæ, underfam.
prunoi-deæ). De ældre dyrkede p.-sorter antages at stamme
fra to forskjellige arter: 1. P.-træet (p. insititia), med
haarede aarsskud, hvide kronblade og runde frugter;
hjem Mellem- og Syd-Europa, muligens kun forvildet
hos os. — 2. Svedsketræet (p. domestica), med
glatte aarsskud, grønligt hvide kronblade og aflange frugter;
hjem antagelig Lilleasien. Disse arter krydses let, saa
der er fremkommet alle mulige overgangsformer;
sandsynligvis har ogsaa krydsning med andre arter fundet
sted og bidraget hertil. Amerikaneren Luther ßurbank
har i den senere tid ved krydsning mellem japanske,
amerikanske og europæiske prunus-arier frembragt flere
gode nye p.-sorter. P. dyrkes i mange sorter i de lavere
og sydlige dele af vort land til ca. 200 m. o. h. og i nord
til Indherred; størst betydning har p.-dyrkningen i de
vestlandske fjorddistrikter. Sildigmodne sorter, navnlig
af svedsker, rækker ikke til at bli modne i Norge
undtagen paa lune steder og som espaliertrær. P.-træet
vokser i enhver almindelig god og varm jord, som ikke
er for tør, men trives bedst i en kalkholdig jord. Det
formeres ved okulation eller podning paa frøstammer af
beslegtede sorter; for tiden (1912) anvendes mest sorten
St. Julien som grundstamme (se Forædling).
Pion [plö], Eugène (1836—95), fr. boghandler og
kunstforfatter, er særlig kjendt i Norden gjennem sine
biografier af Thorvaldsen (1867) og Vilhelm Bissen (1870).
Videre kan nævnes hans Geliinibiografi.
Plongée [plöU], den heldning under horisontalen,
som en kanon har eller kan gives. Plongerende ild
er skydning ovenfra nedad; da kuglebanens sidste del
er nedadgaaende, bliver i virkeligheden al ild plongerende.
Plon-Plon [plô-plô], se Napoleon, prins.
Plotinos (204—70), græ. nyplatonisk filosof, f. i
Ly-kopolis i Ægypten, fra 244 foredrog han filosofi i Rom;
bevaret af ham er en række velskrevne verker, som viser
hans filosofiske system, der var en nærmere udvikling
af Platons og fik stor betydning for den kristne filosofi.
Ploug, Parmo Carl (1813—94), d. digter og
politiker, student 1829, kom hurtig ind i tidens bevægede
— ® supplément m; (s. )
supplémentaire.
supplemental,
supplementary (e), supplémentaire®
udfyldende, tillægs-.
supplere — ® supplieren,
ergänzen - © supplement, eke out
- ® suppléer,
suppleringsvalg — ® Ersatz-
wahl f - © bye-election ~ ®
élection (f) supplémentaire,
suppléter ® supplere,
supplétif ®, suppletive ©
supplerende.
suppletory: s. oath © fuld
stændiggjcrende ed.
suppliant ©&®(m), bedende,
bønfaldende.
supplemental—supplikant
studenterliv og blev snart den ledende blandt Regensens
liberale studenter og i den oppositionelle forening
Aca-demicum, som han stiftede 1839 sammen med
ligesindede. Studentermilieuet forlod han ikke, da han s. a,
blev medarbeider ved «Fædrelandet» og et par aar
efter dets redaktør (indtil 1881); tvertimod, fra disse
aar skriver sig hans muntre studenterfarcer
«Atella-nernej>, forløberne for de Hostrup’ske vaüdeviller, og
sange, «Povl rytters viser og vers», der navnlig forherliger
skandinavismen («Længe var Nordens herlige stamme
–»). — p. var medlem af den grundlovgivende
forsamling, og «Fædrelandets» kontor var de liberale føreres
samlingssted. Aaret 1864, der gav P.s nationalliberale
og skandinaviske politik dødsstødet, knækkede ham ikke
som digter; i 1860-aarenes slutning udkom saaledes det
fortrinlige «Tre tidsdigte». Den brandesianske bevægelse
i 1870-aarene mødte hos P. en voldsom og ensidig
modstand. P. er leiiighedsdigteren par excellence, men han
har ogsaa skrevet formskjønne, erotiske digte. Litt. :
«Samlede digte», 1—2 (1901); H. Ploug, «G. P.» (bd. 1,1905);
Borchsenius, «Fra fyrrerne» I (1878); E. v. d. Recke,
karakteristik i P.s «Efterladte digte» (1895).]
Plozk, se Plock.
Pludderhoser, se Dragter (bd. II, sp. 932).
Plug^ liden pæl eller pinde. Telt-p. har et hoved,
hvorom teltlinerne lægges. Smaa p. anvendes i
skomager-haandverket til at fæste saalen og hælen til overlæderet.
Plumbaginaceae, hindebægerfamilien, helkronet
tofrø-bladet plantefamilie med tokjønnede, fem-tallige blomster,
hvis vedvarende bæger er hindeagtigt, sambladet med
takket eller gnavet rand eller o—1 O-tandet krave.
En-rummet og én-frøet, almindelig hindeagtig frugt.
Hindebæger (statice) er glatte strandplanter med rosetstillede
blade ved grunden og gaffeldelt stængel, langs hvis grene
der sidder ensidige smaaaks med enlige blomster. Hos os
findes den blaablomstrede .s. hahusiensis, men kun i det
sydligste og ogsaa der sjelden. Herhen ogsaa armeria,
hvoraf strandnellik (a. maritima) forekommer meget
almindelig paa strandkanterne rundt hele vor kyst. Dens
vakre røde, endestillede blomsterhoved udgaar fra en
tætbladet grundstillet roset af halvtrinde blade. Paa
fjeldene i Finmarken findes en form af denne, a. m. f. sihirica,
med længere stængler og dybrøde blomstersamlinger.
Plumbum (lat.), bly (s. d.). I farmacien anvendes den
lat. benævnelse, saaledes f. eks. blyoksyd, oxydum
plum-bicum, bl y vand, solutio subacctatis phimbici dilula o. s. v.
Plumpudding, eng. nationalret, der især hører den
engelske julefest til. Den har navn af de mange rosiner,
den indeholder (engelsk plum, plomme, svedske, rosin).
Desuden indeholder den mel, talg, sukker, citron, muskat
og andre krydderier. Den overheides med rom og
kommer brændende paa bordet.
Plurale tantum, substantiv, som kun forekommer i
flertal (f. eks. skjend, forældre).
Pluralis (lat.), flertal; p. maj es tat i s eller (sjeldnere)
majestaticus, betegnelsen for den fra gammel tid
nedarvede skik, at suveræner omtaler sig selv som «vi»
istedet-for «jeg» i kgl. kundgjørelser og andre statsdokumenter.
Denne udtryksform benyttes undertiden ogsaa af
forfattere og talere; den kaldes da iblandt p. modestiae
(flert.), beskedenhedens flertalsform.
supplicant ©bedende; ansøger,
supplikant.
supplicate © bede om;
nedbede; bønfalde, anraabe.
supplication © & (?) f,
(for)-bøn ; ansøgning, (ydmyg)
begjæring.
supplicatory © bedende,
bøn-dig)-; ydmyg.
supplice ® m, strat; (fig.)
(siæle)kval, lidelse. dernier s.
døds-, livsstraf; henrettelse.
supplicier® henrette; (fig.) pine.
supplier © ydende, en som
yder, forsyner.
supplier ® bønfalde en om (at),
supplikant - ® Supplikant,
Bittsteller m — (e) petitioner,
supplicant, applicant — ®
solliciteur m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
