Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pløining ... - Ordbøgerne: S - supposititious ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1773
Pløining—Pobjedono^stsev
1774
supposititious—supremacy
høsten, efterat grøden er indhøstet. Det har stor
betydning at kunne løsne og vende jorden da, saa den blir
udsat for luftens og frostens indvirkning. Herved
antager jorden kornet struktur og faar en bedre fysisk og
kemisk beskaffenhed. Særlig paa stiv lerjord virker
høst-p. gavnlig. Efter v aar p. bliver jorden mere løs og
gissen, har lettere for at tørke ud og bliver storklumpet.
Sommer-p. bruges især paa braklandet (øiaakeren),
mest for at udrydde ugræs og ofte i form af skum-p.
eller dril-p. At der pløies godt, er en af de vigtigste
betingelser for en god jordarbeidning. Plogkaren maa
forstaa at stille plogen rigtig, saa den tager passende
brede furer i forhold til deres dybde. Furerne maa
være rette, jevnbrede og jevndybe, og de vendte
jordstrimler (velter) maa ligge i en passende vinkel mod
jordens overflade. En mand vil med et par gode heste
i almindelighed kunne pløie 4 — 5 maal (10 ar) aker pr.
dag à 10 timer.
Piøining, kanthøvling af bord, saaledes at den ene
kant forsynes med en ophøiet list (fjær), den anden med
en rende (not); derved kan bordene samles til en flade.
Plön, by i Preussen, regjeringsdistrikt Schleswig, ved
Plonersj’^ø (10 km. lang, « km. bred, 47 km.^), 25 km.
s.ø. f. Kiel; 3735 indb. (1905). P. har to evangeliske
kirker, katolsk kapel, slot, kadetskole, gymnasium, høiere
pigeskole, biologisk station, sæbe-, tobak-, soda- og
træ-tøffelfabrik, vognfabrikation, bryggeri, brænderi og
driver handel.
P. M.^ forkortelse for pro memoria, til erindring;
pro mille, for (af) tusen; pro mense, om maaneden;
post meridiem, eftermiddag; pontife x maximus,
se Pontifex.
Pnéuma (græ. meßua), aande, aand.
Pneumatisk, som indeholder eller virker ved luft.
Pneumatiske baner. Særlig for underjordiske baner
har man forsøgt at anvende presluft som drivmiddel,
idet vognen gaves en saadan form, at den udfyldte
tver-snittet af den tunnel eller det rør, hvorigjennem den
skulde bevæges. P. b. til befordring af mennesker har
ikke vist sig praktiske. Se Rørpost.
Pneumatiske kabinetter, se Aandedrætskure.
Pneumatisk verktøi, se Presluftverktøi.
Pneumatöder (bot.) kaldes i den fysiologiske
planteanatomi de særegne indretninger, som formidler
gasudvekslingen mellem plantens indre luftveie og den
atmosfæriske luft. P. findes i hudvævet og er enten
spalte-aabninger eller korkporer (s. d. art). Om de hos visse
tropiske sumpplanter forekommende pneumatoforer
eller aanderødder se art. Mangrove.
Pneumatoforer, se Pneumatoder og Mangrove.
Pneumatolyse. De gasarter, som indeholdes i en
magma (glødeflydende bergart), vil frigjøres ved
størkningen, enten denne finder sted paa dybet eller paa
jordens overflade. De forandringer, som disse
gas-udstrømninger frembringer, kaldes p. Man regner hid
den hyppige fluoritføring og turmalingehalt hos mange
bergarter, impregnation med ertser, forkisling o. s. v.,
ligesom p. har den største betydning for pegmatitgangenes
dannelse.
Pneumoni (af græ. jivei^Licov, lunge), se Lun g
e-betæn deise.
supposititious @
understuk-ket, -skudt; uegte; fingeret.
supposititiousness (e)
egenskab som understukket; uegthed.
suppositive @ forudsat,
antaget ; betingelseskonjunktion.
suppository @ (med.)
stikpille.
suppôt (f) m, hjælper, redskab,
kreatur.
suppress (e) undertrykke;
dæmpe.
suppressible @ som lader sig
undertrykke, dæmpe.
suppressif Cf, suppressive
@ undertrykkende.
suppression © & (f) f,
undertrykkelse; fortielse; stansning;
afskaffelse; tilintetgjørelse.
suppressor (e) undertrykker.
Pneumonokiöser, støvinhalationssygdomme, se
Arbeide r hygienen (bd. I, sp. 418).
Pneumothorax, luft i brysthulen, opstaar derved, at
der ved læsioner eller (hyppigst) tuberkuløse
saardan-nelser i en lunge gaar hul paa denne, saa der træder
ud luft i pleurasækken. Opstaar i alm. pludselig, ledsaget
af sterke smerter og aandenød. Ender den ikke dødelig,
suges efterhaanden luften op med paafølgende helbredelse;
stundom kompliceres den dog med dannelsen af materie
(pyo p.). — Tildels har en p. vist sig for kortere
eller længere tid at stanse udviklingen af en lunge
tuberkulose, sandsynligvis fordi luften presser lungen
sammen og derved «immobiliserer^ den. Derfor har
man i de senere aar begyndt at anvende en «kunstig»
p. ; dette foregaar saaledes, at man forsigtig pumper
kvælstofgas ind i pleurasækken. Resultatet er tildels
tilfredsstillende.
Pnom Penh, hovedstaden i Kambodsja (Bagindien,
fransk Indokina), ved Mekong, 300 km. fra mundingen ;
45 000 indb. Her er et vakkert slot og bygning for den
franske forvaltning, men ellers besta ar byen næsten bare
af straaliytter.
Pnyx, det sted i oldtidens Athen, hvor
folkeforsamlingerne holdtes, sandsynligvis en høide vest for Akropolis.
Po (lat. Pad us, senere Eridanus), Italiens største elv,
udspringer paa Monte Viso, 2041 m. o. h., flyder mod
øst gjennem den lombardisk-venetianske slette og munder
ud i Adriaterhavet i et stort delta i syv hovedarme, f. eks.
P. della Maëstra, P. délia Talle, P. délia Gnocca
og P. di Primaro. Den er 672 km. lang, hvoraf 543
(fra Gasale) seilbar, og har et vanddistrikt af 74 907 km.^
P. optager fra venstre Dora Riparia, Dora Baltea, Ticino,
Adda, Oglio og Mincio; fra høire Tanaro, Trebbia og
Panaro. Dens speil ligger ved Turin 270 m. o. h., ved
Tessins munding 76 m. og ved Ferrara 9 m. Bredden
er meget vekslende, ved Turin 160 m., ved Guastalla
1326, ved Ostiglia 303. Paa grund af dens ringe fald,
afsættes grus og slam, saa man langs to tredjedele af
dens løb maa bygge diger. Elven er størst i mai og
mindst i januar. Den staar i forbindelse med mange
kanaler. De største er Ganale Gavour, Naviglio Grande
og Naviglio di Pavia.
Poa, se Rapgræs.
Pobjedono’stsev, Konstantin Petrov it s j (1827
—1907), rus. retslærd og klerikal politiker. P. var
professor i retsvidenskab og blev 1860 lærer for Alexander
ITs sønner, 1868 senator, 1872 medlem af rigsraadet,
1880 overprokurør for den Hellige synode og dermed en
af Ruslands mest indflydelsesrige mænd, en i sin
fanatisme og steilhed voldsom kraft. Han paavirkede
Alexander III og Nikolai II til at bøie sig under den
strammeste græsk-katolske rettroenhed og repræsenterede selv
en patriarkalsk despotisme, som han opretholdt med
jernhaand. Selv efter at han 1905 havde faaet sin afsked,
vedblev han at staa keiseren nær. Foruden en del
juridiske verker skrev han en «Samling af moskovitiske
studier vedrørende det politiske og aandelige liv i
samtiden med særligt hensyn til Rusland» (tysk overs. 1904),
et ud merket hjælpemiddel til forstaaelse af den stivt
reaktionære og strengt nationale, men lyssky politik, hvis
magt det var hans livsopgave med aldrig svigtende
supprimer (f) undertrykke;
beslaglægge; stryge; afskaffe, ophæve;
bortskaffe; fortie, forbigaa ; (med.)
stanse.
suppurate suppurer ®
(med.) verke; sætte verk, materie.
suppuratif (f) (m),
suppurative (e) (middel) som fremmer
materiedannelsen.
suppuration (e) & (î) f, (med.)
materie(dannelse), verk.
supputation (î) f. beregning,
overslag.
supputer (f) beregne kalkulere,
suprasensible oversanselig,
supremacy Supremat ®
n (m), Suprematie ® f,
suprématie (f) t; overherredømme,
-høi-hed; (fig.) overlegenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
