Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske forbrydelser ... - Ordbøgerne: S - survenir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1793
Politiske forbrydelser -Pollock
1794
survenir—sus(en)
oplysning, at behandlingen søges paaskyndet, og at
omkostninger ikke paadrages. Sagførere kan i private p.
møde, naar retten heri samtykker.
Politiske forbrydelser er ifølge international
rets-opfatning forbrydelser rettet mod et lands politiske
myndigheder eller institutioner for derved at opnaa visse
politiske maal. Siden en belgisk lov af 1833 er det
almindelig i udieverelsestraktaterne udtrykkelig at undtage
politiske forbrydere fra udlevering (s. d.), som følge af de
politiske forholds omskiftelighed og landenes indbyrdes
meget forskjellige styresystemer. Siden 1856 (attentatet
paa Napoleon III) indeholder traktaterne som oftest den
saakaldte belgiske attentatklausul, som giver
adgang til at udlevere personer, som har gjort attentat
mod fremmed statsoverhoved. For Norges vedkommende
lov af 13 juni 1908 § 3: Udlevering kan ikke ske for
nogen p. f., heller ikke for nogen almindelig forbrydelse,
som er forøvet i forbindelse med en p. f. og i hensigt
at fremme det ved denne tilsigtede maal. Forbrydelse,
som gaar ud paa drab af eller legemsfornærmelse mod
et statsoverhoved eller nogen til dettes familie hørende
person, kan begrunde udlevering, forsaavidt den ikke er
forøvet i forbindelse med en anden p. f. (Se Asylret.)
Politisk geografi, se Geografi (bd. III, sp. 899).
Politisk ligevegt, se Ligevegtssystem.
Politistat er den stat, hvor et alsidigt politimæssig
organiseret formyndersystem er fremherskende, med
ubegrænset adgang til indgriben fra statsmagtens side i alle
private rets- og livsforhold. Systemet blomstrede i 17 og
18 aarh. i de af enevoldsfyrster styrede lande.
Reaktionen herimod var den saakaldte «retsstat», som i
prin-cipet indskrænkede sin magtøvelse til at opretholde retten,
derfor ogsaa ofte spottende kaldt «natvægterstaten».
Læren om retsstaten blev skarpt udformet af Adam Smith
og hans liberale skole.
Polititegn (for politiets tjenestemænd) er bestemt ved
kgl. resol. af 24 april 1908 og skal nu være ens over
hele landet: en oval plade af nysølv med rigsvaabnet i
forgyldt messing paa rød bund og med vedkommende
bys eller distrikts navn i forbindelse med «politi» nederst
paa pladen. Det fæstes med en naal til dragten (vesten).
Politivedtægt. Ved lov af 26 mai 1866 er der givet
Kra. kommunebestyrelse adgang til at ordne de under
ordenspolitiet hørende anliggender gjennem vedtægter,
stadfæstet af kongen. Derhos kan der paalægges afgift
for udøvelse af visse næringer (f. eks.
pantelaanervirksom-hed, afholdelse af dans o s.v.). Denne adgang er ved
love af 17 juni 1869, 28 mai 1881 og 6 juni 1891
efter-haanden udvidet til at gjælde samtlige rigets kommuner,
og p. er nu udfærdiget i en række af dem.
Straffebestemmelserne for overtrædelse af p. er nu at søge i
den almindelige straffelov.
Politur er en slags fernis, der faaes ved at opløse
schellak i spiritus (1 : 4). Anvendes af snedkerne til
fernis-sering (polering) af møbler. Benyttes desværre ogsaa som
rusdrik. Den befries da for schellaken ved ristning med
en saltopløsning («skaap^).
Poliziäno, Angelo (1454—94), eg. A. A m brogin i
fra Montepulciano, ital. humanist og digter,
latinskgræsk professor i Florens, lærer for Lorenzo de’ Medicis
søn. Stor tekstkritiker («Miscellanea»). Skrev ogsaa en
survenir (D indtræde uventet,
komme til ; paakomme, tilstøde ;
op^taa (hos en).
survente ® f, salg U1 for høi(e)
pris(er); (tilsjøs) sterk kuling.
survey (e) overskue; besigtige;
undersøge; optage kart over;
(sjø-udtr.) oplodde (og opmaale) ;
overblik ; undersøgelse, besigtigelse,
mønstring; opmaaling, lodning;
kart; (amerik.) tolddistrikt.
surveying @ opmaaling;
far-vandsundersøgelser.
surveyor (e) opsynsmand (spec,
i toldvæsenet); landmaaler.
surveyorship (e) stilling som
opsynsmand, landmaaler.
survider ® helde af, ryste af,
ud.
bog paa latin om Pazzis sammensvergelse. P. indtager
desuden en fremragende plads i den italienske litteratur.
Han er fcrfatteren af det bekjendte «Orfeo», et
hyrdedrama, som man har kaldt den første opera, og som er
det tidligste paa italiensk affattede skuespil. Han har
ogsaa skrevet endel mindre digte af stort værd ; i enkelte
af dem giver han allerede udtryk for folkepoesi.
Polk [pok], James Knox (1795—1849 , nordamer,
præsident; 1820 sagfører i Nord-Carolina ; 1823 i
repræsentanternes hus, blev en af førerne for demokratpartiet.
1835—39 formand i repræsentanternes hus, 1839—41
guvernør i Tennessee, 1840 forgjæves præsidentemne,
1845—49 præsident. Gjennemførte indlemmelsen af Texas
og den deraf følgende krig med Mexico 1847—48, samt
en frihandelstarif.
Polka, en böhmisk runddans i tofjerdedels takt, en
afart af den gamle eccossaise.
Poll, en liden bugt af havet, adskilt fra dette ved
en landtange, som overskylles ved høivande.
Polla (det gamle Forum Popilii\ by i det sydlige Italien,
prov.Salerno; 4568 indb.(1901). Ødelagt af jordskjælv 1857.
Pollajuölo, Antonio (1429—98), florentinsk
billedhugger, maler og kobberstikker, ogsaa en udmerket
guldsmed; naar høiest i sine plastiske verker, der viser
overordentlig karakterfulde enkeltheder (særlig er at
fremhæve portræterne) og store anatomiske kundskaber.
Hovedverker er broncegravmælerne over paverne Sixtus IV
og Innocens VIII (begge i Peterskirken, Rom). Mindre
betydelig er broderen Pi er o P. (1443—før 96), ligeledes
guldsmed, billedhugger og maler, særlig kjendt i
sidstnævnte egenskab.
Pollantïn, se Høfeber.
Pollegeme, centrallegeme, se Celle (bd. II, sp. 168).
Pollen (bot.), d. s. s. støvkorn.
Polle^nza, by paa den spanske ø Mallorca; 8308 indb.
(1900). P. har handel med vin, olje og sydfrugter.
Pollïno, Monte, fjeldmasse i Syd-Italien, paa grænsen
af prøv. Potenza og Cosenza, fra det Toskanske hav til
bugten ved Tarent, naar i den eg. P. 2233 m. og i Serra
di Dolcedorme 2271 m. og danner den sydlige afslutning
paa kalkapenninerne.
Pollio, se Asinius.
Pollock/>å7a/f7, S i r F r e d e r i c k(l 845—), eng. retslærd.
P., som 1883—1903 var professor i romerret i Oxford,
har i sit hjemland et stort navn for sine udmerkede
lærebøger i engelsk ret, særlig «Principles of contract»
(1876), «A digest of the lav^ of partnership» (1877) og
«The law of torts» (1882\ alle i mange udgaver.
Internationalt kjendes han som aandfuld retshistoriker og
statsretsfilosof. Hans hovedverk er «The history of
English law before the time of Edward I» (2 bd., 1895),
skrevet i forening med F. W. Maitland, og de ypperlige
indledningsbøger «Introduction to the history of the
science of politics» (1890, paa tysk 1 Reclams univ.bibl.)
og «A first book of jurisprudence» (1896). Hertil slutter
sig hans «Essays in jurisprudence and ethics» (1882),
«Oxford lectures and other discourses» (1890) og
«Spinoza, life and philosophy» (1888). P. udgiver
tidsskriftet «The law quarterly». Politisk har han optraadt
til forsvar for den imperialistiske rigsenhedspolitik. Norsk
æresdoktor 1911.
survie (f) f, overlevelse,
survival (e), survivance (g f,
overleven ; (f) ogs. ekspektance (paa
embede).
survivancier (?) m, ekspektant.
survivant ® (m), surviving
(e) over-, efterlevende.
survive survivre (g)
overleve; (e) ogs. blive i live, tilbage;
slippe levende fra kampen; over-
staa det. se S. (?) leve videre
(efter døden).
survivor (e) gjenlevende,
længstlevende.
survivorship @ overleven,
ekspektance.
SU rølet — ® triefäugig — (§
blear eyed - ® chassieux,
sus: s. og dus, se dus.
SUS(en) — (D Sausen, Brausen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
