Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poulsen ... - Ordbøgerne: S - sword-cane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sycophantic- sydlænding
1851
Poynter—Prag
1852
«Report on the geology of the eastern portion of the
Uinta Mountains» (1876).
Poynter [påi’ntd], Sir Edward John (1836—), eng.
maler, elev bl. a. af Gleyre i Paris. Hans kunst har et
sterkt akademisk tilsnit; sine emner henter han
væsentlig fra mytologi og historie. Af større arbeider kan
nævnes fresker i St. Stephens, Dulwich, og
mosaikkartoner i Westminster Palace. P. blev 1896 direktør
for National gallery og præsident for akademiet i London.
Rozzo di Borgo [på’itså -], Karl Andreas, greve
(1764—1842), rus. diplomat; født paa Corsica, hvor han
blev advokat og 1791 valgt
som deputeret til den
lovgivende forsamling i Paris.
Vendte senere tilbage til
Corsica og arbeidede for
øens uafhængighed. Hadet
og forfulgt af Napoleon
flygtede han 1796 til London,
konspirerede senere mod
Frankrige, traadte 1803 i
russisk tjeneste og var ogsaa
ellers overalt paafærde for
at undergrave Napoleon, fik
saaledes efter slaget ved
Bautzen 1812 general
Bernadotte til at slutte sig aabent
til keiserens fiender. Efter
restaurationen var han
russisk gesandt i Paris, 1825
ophøiet i russisk grevestand.
P. betragtes som typen paa
en smidig og snedig intrigant,
brugbar i alle mulige
diplomatiske roller og til
hemmelige missioner, men uden
personlig overbevisning og
principer. [Litt. : A. de
Mag-giolo, «P. di B.» (Paris 1890).]
PozzuoH, by i Italien,
beliggende ved Golfo di P.,
11 km.vest for Neapel; 15 000
indb. P.s omegn, de bekjendte
Flegræiske marker, er af
vulkansk natur. P. hed i
oldtiden Puteoli. Der
findes i P. mange levninger fra
romertiden, saaledes ruiner
af gamle dæmninger, et
amfiteater og et Serapistempel.
P. p., forkortelse for præter plura (lat.), foruden
andet, med mere.
P, p, forkortelse for piano; pf, poco el. piu forte.
P. p. C., (paa visitkort) forkortelse for pour prendre
congé (fr.), for at tage afsked.
Pra^dïer [pradjé], James (Jean Jacques) (1792—
1852), billedhugger, født i Genf, naturaliseret franskmand,
elev af Lemot i Paris. Han naar høiest i sine nøgne
kvindefigurer, hvor han med overlegen teknik giver en
noget sanselig, skjøn type, som i «Kentaur med
bacchant-inde», «Venus» og «Atalanta» (gipseksemplar i Glypto-
Prag: Piilverthurm, bygget 1475—84, indgang til Altstadt
teket, Kbh.). Af hans øvrige arbeider kan nævnes
Rousseaustatuen i Genf og de 12 viktorier paa Napoleons
gravmæle samt en del kirkelige arbeider.
Pradier-Fodéré[pradjé-fåderé], PaulLouis(1827—),
fr. retslærd, advokat i Paris; blev 1874 af den
peruanske regjering kaldt til professor i Lima, 1882—97
dommer ved appelretten i Lyon. Hans haandbog i
folkeretten i 7 bd. er meget bekjendt. Ved siden deraf har han
skrevet talrige afhandlinger om folkeretslige spørsmaal.
Pradilla ^prarfz’ZyaJ, Francisco (1847—), sp. maler.
Slutter sig nærmest til Fortuny i sine farverige,
genremæssig behandlede
bravour-stykker med emner fra
historie og folkeliv, arbeider, der
ligesom hans mesters har
vakt mere opsigt end varig
anerkjendelse ; dette
gjæl-der f. eks. et arbeide som
«Johannes den vanvittige»
(1878). Videre kan nævnes
«Granadas overgivelse» (1882)
og dekorative arbeider, f. eks.
i Pal. Murga i Madrid. 1896
direktør for Madridermuseet.
Prado (sp.), eg. eng, men
anvendes især i overført
betydning om en berømt park
og promenade i Madrid. Der
er her vakre beplantninger,
som sikres ved et
omhyggeligt vandingssystem, statuer,
springvand og en pragtfuld
museumsbygning, som
indeholder et udmerket
billedgalleri. Videre er her en
meget interessant bot. have.
Prag (tsjekkisk Praha, lat.
Praga), Böhmens hovedstad.
Østerriges næststørste by,
ligger paa begge sider af
Moldau, over hvilken syv broer
(Karlsbrücke o. a.\ 179—322
m. o. h., 225 000 indb. (1910).
Med forstæder og en del
tilstødende omraader, som er
bestemt at skulle
indlemmes, vil indbyggerantallet
vistnok komme op imod
600 000. P., som ligger
sjelden vakkert til i den bredeste
del af Moldaus dal, hvor denne Böhmens vigtigste elv er
naaet til sin fulde udvikling, er landets geografiske
midtpunkt, hvor alle veie og jernbaner løber sammen. P.
falder i fem ældre hoveddele, af hvilke Altstadt,
Neustadt og Josefstadt (jødebyen) ligger paa Moldaus høire,
Kleinseite og Hradschin paa dens venstre bred. Disse
bydele var før helt omgivet af en gammel ringmur med
9 porte, hvis nedrivning paabegyndtes 1874. 1883—84
indlemmedes de nye bydele, bjergstaden Wyschehrad og
Hollaschowitz Bubna, hvor storindustrien holder til,
med godsbanestation og ny vinterhavn, endvidere 1901
smigre (for); indynde sig ved
sladder; bagvaske.
sycophantic @ krybende,
slesk(ende), smigrende, snyltende.
S. piants snylteplanter.
syd — (t) Süd(en) m; (s. for)
südlich von — (e) south — 0 sud,
midi m.
Sydamerika — (t) Südamerika
n — @ South America - (?)
l’Amérique (f) du Sud.
syde — (D sieden, kochen; (om
hav) ogs. branden — @ seethe,
boil - (g (faire) bouillir.
sydfra — (t) von Süden her
-@ from the South — (?) du sud.
sydfrugter — ® Südfrüchte pl
— (e) fruits of the South - (î)
fruits (m pl) du Midi.
Sydhavsøerne — (t) Inseln
(pl) der Südsee ~ @ the South Sea
Islands — ® îles (f pl) de la mer
du Sud.
Sydishavet - ® südliches
Polarmeer n — @ the Antarctic
Ocean — (î) la Mer antarctique.
sydkorset — ® Sûderkreuz n
— (e) the Southern cross — ® la
Croix du Sud.
sydlandsk — (t) südländisch
— ((^ southern — ® méridional;
du Sud, du Midi.
sydlig - ® südlich - (g) South,,
southerly, southern — ® du sud,
du midi, méridional ; austral ; (om
strøm) qui porte sud.
sydlænding — ® Südländer
— (§ southerner — (f) habitant (m|,
du Midi; méridional m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
