Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Praga ... - Ordbøgerne: S - sydover ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1855
sygehjælp—sygne
n. officer. Blev officer 1815 og stod i arméen indtil 1878,
da han tog afsked af misnøie over, at hans klage over
hans tidligere bataljonschef ikke var kommet under
domstolenes kjendelse. Han fik ved kgl. resol. afsked med
pension, men uden ret til at bære uniform, hvorefter
stortinget 1879 bevilgede ham fuld gage i pension. Han
var virksom paa flere industrielle omraader. I
1820-aarene anlagde han en litografisk anstalt i Bergen, den
anden i landet, og herfra udgik der en række arbeider:
karter, prospekter, portræter, musikalier o. s. v.
Fremfor alt maa nævnes et par samlinger norske
nationaldragter (1827—30 og 1848). Han var ogsaa grundlægger
af Bergens første jernstøberi i «Marken» (1843).
Praia, se Porto Praia.
Prairial [prœria’l] («engmaaned»), niende maaned i
den republikanske kalender; dækker i aarene I—VII
dagene 20 mai—18 juni, i aarene VIII—XIII 21 mai—
19 juni i den alm. gregorianske kalender.
Prakrit, sammenfattende betegnelse for en række
gamle, med sanskrit beslegtede, indiske litterære
sprogformer og folkedialekter, som ligger til grund for de
moderne indiske litteratur- og talesprog. Det ialfald litterært
mest udbredte p.-sprog var det maharashtriske (i lyriske
partier af visse dramaer og i enkelte episke verker);
nær besiegtet med dette er det nulevende marathi.
Endvidere kan nævnes det saakaldte Djaina-p., sproget i de
canoniske skrifter hos Djaina-sekten (s. d.); dets
egentlige navn var Ardha-magadhi («halv-magadhisk>), til
forskjel fra det paa en østlig dialekt beroende Magadhi-p.
Pra^ksis (græ.), udøvelse, fremgangsmaade, skik og
brug, en læges eller sagførers kundekreds.
Praktisk (græ.), udøvelse af en videnskabs eller kunsts
regler, fremgangsmaade.
Praktikabel (lat.), brugbar, gjennemførlig.
Praktika^nt (lat.), en der praktiserer, især for at sætte
sig ind i sagerne.
Praktisere, udøve en virksomhed, sætte igang.
Pra’ktisk (græ.), formaalstjenlig, brugelig, som har godt
greb paa tingene.
Pralbønne (phaseolus multifiorus), en art af
bønne-slegten med skarlagensrøde blomster og flerfarvede frø,
yndet prydplante, baade frøene og belgene kan benyttes
som andre spiselige bønner.
Praltrille er en musikalsk forsiring, bestaaende af en
enkelt veksling af hovednoten med dennes overliggende
sekund. Angives med tegnet i tilfælde med Jf, V el. tf
over, eller med smaa noter. En p. med underliggende
sekund kaldes mordent.
Pram, Christian Henriksen (1756—1821), d.-n.
digter og socialøkonom, født i Gudbrandsdalen, en for
slutningen af det 18 aarh. karakteristisk litterær
skikkelse, hvem samtiden vurderede høit som digter. Kom
allerede i unge aar til Kbh., til hvis litterære kredse
han vedblev at høre. Mest bekjendt er hans meget
vidtløftige allegoriske heltedigt «Stærkodder» (1785). Af
«Minerva» var P. medredaktør 1785—93. For en
nutids-betragtning er P.s mange populariserende socialøkonomiske
og sociologiske afhandlinger og skrifter (blandt hvilke
kan nævnes «Forsøg om en høiskoles anlæg i Norge»,
1795) langt betydeligere end de skjønlitterære arbeider.
P. foretog 1804—06 paa officiel foranstaltning en reise
Praia- Préault
1856
til Norge særlig for at studere fiskerierne og efterlod
herom interessante (utrykte) dagbøger. 1781—1816 var
P. ansat i økonomi- og kommercekollegiet ; 1819 drog han
som toldforvalter til Vestindien, hvor han døde.
Pram, se Eke.
Prantl, Karl (1849—93), t. botaniker, professor i
botanik og direktør for den botaniske have i Breslau,
elev af Nägeli og Sachs. Har udgivet en stor række
vigtige arbeider, væsentlig af morfologisk-systematisk
art; her skal kun nævnes: «Untersuchungen zur
Morphologie der Gefässkryptogamen» i to dele, Leipzig 1875 og
1881. «Beiträge zur Morphologie und Systematik der
Ranunculaceen» i «Englers bot Jahrb.» IX, 1888.
Grundlagde sammen med Engler den bekjendte haandbog «Die
natürlichen Pflanzenfamilien».
Praseodym, se Di dy m.
PvdiSXm [pralœ’], Charles Laure Hugues
Théo-bald, hertug af Choiseul-P. (1805—47), berygtet fr.
adelsmand; 1825 gift med marskalk Sébastianis eneste
datter, som bragte ham en stor medgift og som i deres
egteskab fødte ni børn. 18 aug. 1847 fandtes hun
myrdet i sit hus; hendes mand mistænktes for mordet og
blev arresteret; 24 aug. tog han i fængslet gift og døde.
[Litt. ^ Der neue Pitaval» (14 bd., I860).]
Prati, Giovanni (1815—84), ital. digter, romantiker
i andet led. Han slog igjennem med den versificerede
fortælling «Edmenegarda» ; i denne genre viser han sig
paavirket af Byron og Musset. Han har desuden digtet
en mængde lyrik, navnlig sonetter; samlingerne «Psiche»
og «Iside» gjorde stor lykke. Naar P. bevæger sig i det
religiøse, patriotiske eller humanitære, minder han ofte
om Lamartine, og som denne har han forsøgt sig i
filosofisk poesi. P. var yderst populær i sin samtid, men
hans produktion vil neppe leve.
Prato, by i Mellem-Italien, beliggende 17 km. n.v. for
Florens; omtr. 20 000 indb. P. har gamle bymure og
talrige paladser, domkirke med mange kunstskatte,
raad-hus med en vakker malerisamling, lyceum, gymnasium
og kunstakademi. Bispesæde. Fabrikation af papir,
manufaktur og straahatte. Nordvest for byen ligger det
maleriske slot Monte Murlo.
Praxi’teles var en af de berømteste græske
billedhuggere i klassisk tid; han levede antagelig ca. 390—332
f Kr., mest i sin fødeby Athen. Om hans liv vides
lidet, mere om hans verker, hvoraf i det mindste ét,
«Hermes med Dionysos», er bevaret i original, fundet i
Olympia; det giver en fortræffelig forestilling om det
rytmiske og fuldendt skjønne i den bedste græske
menneskefremstilling. Oldtiden satte en anden figur endnu
høiere, den knidiske Afrodite, som gik tilgrunde ved
brand i 5 aarh. e. Kr. Fra knidiske mynter og senere
efterligninger vides, at gudinden var fremstillet nøgen,
idet hun før badet lægger sin klædning bort. Af det
yndefulde i originalen og især hovedets skjønhed viser
efterligningerne dog lidet. P. nød i oldtiden høieste ry;
hans opfatning af guddommen er mere skjøn end streng,
som Fidias’ var det.
Préault [preå’J, Antoine Auguste (1809 el. 10—
79), fr. billedhugger, elev af David d’Angers, paavirket
af den samtidige romantiske malerkunst, hans kunst er
oftest voldsom og urolig som i relieffet «Hungersnød» (1833).
m — @ visit to a patient — ®
visite (f) à un malade, aux malades.
sygehjælp - ©Unterstützung
(f) an Kranke - @ medical
attendance — (?) secours (m) en cas de
maladie.
sygehus - ® Krankenhaus n
— @ infirmary - (?) hôpital m,
infirmerie f.
sygeleie - ® Krankenlager n
- @ (være bunden til s.t) keep, be
confined to one’s bed — (f) lit (m)
de malade; maladie f.
sygelig — (t) kränklich, siech
— (e) sickly, infirm, morbid, ailing,
valetudinarian - ® maladif.
sygelighed — (î) Kränklichkeit
f, Siechtum n - (e) sickliness,
morbidness, bad health, ill-health
— (f) état (m) maladif; santé (f)
délicate.
sygeliste — (t) Krankenliste f
- (e) sick-list — ® liste (f) des
malades.
sygepleie — ® Krankenpflege
f — @ nursing of, attendance on
the sick — (g) soins (m pl) donnés
à un (aux) malade(s).
sygepleier - (t) Krankenpfleger,
-Wärter m — (e) attendant on the
sick; (s.ske) (sick-)nurse, hospital
nurse - (|) garde-malade, infirmier
m.
sygestue — (t) Krankenstube f,
-Zimmer n - (^ ward (of an
in-firmery) — ® chambre (f) des
malades; infirmerie f.
sygne (hen) - (î) kränkeln,
(dahin)siechen — @ sicken; lan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
