Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen ... - Ordbøgerne: S - synderlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1863
Presto—Preussen
1869
Kleve-Ravensberg, og at sammensmelte disse lande og
gjennemføre nogenlunde ensartede forhold var en opgave,
som kurfyrst Georg Vilhelm (1619—40) ikke evnede at
løse. Den blev løst af hans søn Fredrik Vilhelm, den
<store kurfyrste» (1640—88). 1648 vandt han
Bag-Pommern og befriede sig 1657—60 for Polens lensoverhøihed;
han kuede stænder og adel og skaffede i alle rigets dele
respekt for den fyrstelige myndighed, grundlaget for videre
organisation. Ved 1650 udgjorde Brandenburg-P. ca.
110 000 km.2 med 1\2 mill. indb. Kurfyrst Fredrik III
(1688—1713) lod de indre forhold skjøtte sig selv og
lagde sin politik an paa at opnaa kongenavn; det
lykkedes ham 1701 at blive kronet som konge af P. (Fredrik
I); forøvrigt øgede han hverken landets finanser eller
anseelse. Derimod var hans søn Fredrik Vilhelm I (1713
—40) paa flere omraader af afgjørende betydning for P.s
fremtid. Han vandt 1720 en del af For-Pommern,
hvorved P. kom i besiddelse af den vigtige Odermunding;
væsentligst var dog hans reform af finanser,
administration og hær. Han skabte den udmerkede preussiske
embedsstand og dannede en fortrinlig hær paa 80 000
mand. 1740 udgjorde P. ca. 118000 km.^ med 2V2 mill,
indb. Fredrik II den store (1740—88) øgede P. med
Schlesien (1742) og det meste af Vest-P. (1772), og 1786
var landet ca. 200 000 km.^ med 6 mill. indb. Den geniale
feltherre og regent styrkede trods de store farer, landet
maatte gjennemgaa, i høi grad P.s anseelse, og i hans
sidste aar optraadte riget første gang som fører for en
tysk koalition mod keiseren. De to absolutistiske fyrster
havde dog efterladt en voksende misnøie med deres
regjeringssystem, og folket længtede efter frihed. Fredrik
Vilhelm II (1786—97) øgede P. med flere polske
landsdele indtil 300 000 km.^ med ca. 9 mill, indb., men han
vandt ingen ære ved sine krige mod Frankrige, og
embedsstand, hær og finanser forfaldt. Under Fredrik
Vilhelm III (1797—1840) indtog P. længe en forsonlig
holdning overfor Napoleon, fik som løn 1803 en del vesttyske
besiddelser og ombyttede 1805 Kleve, Ansbach og
Neuenburg mod Hannover. Aaret efter kom det dog til krig,
den svækkede preussiske hær led et fuldstændigt
nederlag ved Jena, og Napoleon rykkede ind i Berlin, medens
kongen flygtede til Königsberg. Ved freden i Tilsit 1807
blev alt land vest for Elben afstaaet, og P. sank ned til
en størrelse af 158 000 km.^ med 5 mill. indb. Under
disse ulykker udgik P.s gjenfødelse fra Königsberg, hvor
von Stein 1807 blev minister og begyndte et
reformarbeide i agrarisk, kommunal og administrativ retning;
principerne var det 18 aarh.s, om end mindre fransk
paavirket end tidligere antaget. 1808 fremtvang
Napoleon Steins afgang, men hans arbeide førtes videre fra
1810 af Hardenberg. En levende frihedstrang voksede
frem i folket, og 1813 rev den kongen med sig til
deltagelse i krigen mod Napoleon. Ved Wienerkongressen
mistede P. sin gevinst ved Polens tredje deling og fik til
gjengjæld noget af Sachsen samt udvidelser i Westfalen
og Rhinprovinsen, endelig svensk For-Pommern; det var
nu delt af Hannover i to dele. I den følgende tid traadte
to spørsmaal i forgrunden, forfatningssagen og stillingen
i Tyskland. Kongen havde 1815 lovet en repræsentativ
forfatning, men han lod sig efter krigen lede i reaktionær
retning og opfyldte ikke sit løfte; de 1823 indførte pro-
synderlig-syndserkjendelse
vinsialstænder tilfredsstillede ikke. Udadtil søgte P. støtte
i den Hellige alliance, men Østerriges politik gik ud paa
at holde P. nede. Fra ikke-preussisk side udtaltes nu
første gang tanken om et Tyskland under P.s ledelse
uden Østerrige, men den laa foreløbig den preussiske politik
fjern. 1834 dannedes dog den tyske toldforening, der var
et skridt paa veien, og det blev klart for flere og flere, at
P. for sin egen eksistens’ skyld maatte sikre sig en sterk
stilling i Tyskland. I det indre stagnerede
forfatnings-verket, og man saa hen til Fredrik Vilhelm IV (1840—
61) som fører til frihed og enhed. Fra 1830-aarene bredte
den tankegang sig, at Tysklands samling kun var mulig
gjennem P. Kongen svigtede dog paa begge omraader.
Istedetfor en forfatning indførte han 1847 en «forenet
landdag», under revolutionen i Berlin 1848 vaklede han
mellem fasthed og eftergivenhed, og han afslog 1849 den
tyske keiserkrone. Et forsøg paa unionspolitik i mindre
stil 1849—50 endte med en vanærende overenskomst i
Olmütz. P., der i krigen mod Danmark 1848—49 havde
stillet sig i spidsen for det tyske folk, traadte atter
tilbage, og reaktionen prægede den nye forfatning 1850. I
Krimkrigen holdt P. sig neutral trods sterke opfordringer
fra vestmagterne. Under kongens sindssygdom overtog
broderen Vilhelm I (1861—88) 1858 regjeringen og blev
1861 konge; han var fra først af opfyldt af iver for at
skabe P. en sterk stilling i Tyskland. Indadtil brød han
med reaktionen, men kom snart i en bitter strid med
landdagen, som negtede at gaa ind paa den omfattende
hærreform, som han ansaa for nødvendig. 1861 fik
frem-skridtspartiejt flertal i underhuset, og kongen tilkaldte
1862 Bismarck, der i sine ord, at tidens spørsmaal skal
løses ved jern og blod, gav programmet for den
fremtidige preussiske politik. Gjennem den danske krig 1864
og krigen med Østerrige 1866 førte han P. frem til
hegemoniet i Tyskland og til en landudvidelse paa ca. 70 000
km.2 (se forøvrigt Bismarck). 1867 stiftedes det
Nordtyske forbund og 1871 det Tyske rige (se Tyskland).
I det nye rige indtager P. den ledende stilling, hvad
og-saa er betonet derved, at embedet som preussisk
ministerpræsident med en kort afbrydelse 1892—94 har været
forenet med rigskanslerposten. Den indre politik har
derfor ogsaa som regel været ledet i samme aand som
den rigstyske, siden 1879 støttet væsentlig enten til de
konservative og de nationalliberale eller til centrum og
de konservative. Vigtige merkepæle er kulturkampen
(s. d.) og dens afslutning, forvaltningsreformer i
1870-aarene, skattereformen 1890—91, den store kanallov 1905.
Store indre modsætninger er kommet til udtryk. Socialt
mellem et sterkt socialdemokrati og et mægtigt junker- og
kapitalistvælde, økonomisk mellem sammenslutninger
som det agrariske Bund der Landwirte og handelens
og industriens Hansaforbund, politisk mellem demokrati
og gammel preussisk militarisme og bureaukrati,
nationalt mellem tyskhed og danske og polske undertvungne.
Navnlig i Polen har regjeringen ofret store summer paa
opkjøb af eiendomme, dog uden merkbare resultater.
Den politiske kamp har i de seneste aar tilspidset sig
om demokratiets krav paa en afløsning af den forældede
og stokreaktionære valgordning med klassedelte vælgere
og indirekte valg. Et 1910 forelagt forslag, der ikke
tilfredsstillede noget parti, blev taget tilbage af regjeringen,
synderlig — ® (adj) besonder;
(adv) besonders — @ (no) great
(mind); (ikke s.) very little, not
particularly; not very — (?) (ikke s.)
ne... guère (n’avoir guère envie de).
syndflod — (t) Sündflut f - @
deluge, flood — (?) déluge m.
syndic @ & ® m, syndikus,
forretningsfører, fuldmægtig ;
bestyrer (i konkursbo).
syndical (?) m, syndikus.
chambre s.e (ouvrière) fag
forening.
syndicat ® m, syndicate (ê)
syndikat, forsamling af syndici ;
05 ogs. forening, konsortium, ring;
@ ogs. dømme, dadle. S.
(professionel) ® fagforening.
syndicataire, syndiqué ® m,
fagforeningsmedlem.
syndiquer ® d’anne
fagforenin-g(er).
syndig - ® sündlich, sündig,
sündhaft; (et s.t spektakel) ein
Heidenlärm m — (g sinful, wicked
— (?) pécheur; peccable, enclin au
péché, au mal; (om handling)
coupable, criminel; (om støi)
infernal.
syndighed — ® Sündlich ,
Sündigkeit, Sündhaftigkeit f ~ @
sinfulness — ® peccabilité f;
penchant (m) au mal; culpabilité f.
syndikat - ® Svndikat,
Konsortium n - (g syndicate - ®
syndicat m.
syndrome @ sammenstød,
-træf, især af sygdomstegn.
syndserkiendelse — ®
Er-kenntniss (f) der Sünde — (g con-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
