Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Psoriasis ... - Ordbøgerne: T - taale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1915 Psykose-Puddefjorden
taarn—tabagie
i den nyere aand har arbeidet A. Løchen (afasiske
sygdomme), Mourly Vold (drømmelivet), A. Aall (synets p.)
og Kr. Aars (erkjendelsens og moralens p. ; farvesansens
psykofysik). — Alt ialt er den videnskabelige p. endnu
i sin første barndom. I samfundslivet kommer sjælelivet
til sin fuldeste udfoldelse, og alt samfundsliv giver
derfor anledning til psykologisk studium. Der reiser sig
en erkjendelsens, moralens og kunstens p., en krigens,
forbrydelsens, geniets og opfindelsens p. Sprogets p.
griber ligesom forbrydelsens p. langt ind
i de tilsvarende fagvidenskaber.
Psykose (græ.), sindssygdom.
Psykrometer, se
Fugtigheds-m a a 1 e r.
Pt, kemisk tegn for platina (s. d.).
P. t., forkortelse for pro tempore,
for tiden.
Ptah, ægyptisk gud, en af de mest
anseede. Hovedsædet for hans kultus
var byen Memfis. Meget tidlig blev han
sammenstillet med gravguden Sokar; han
blev da fremstillet som et mumificeret
menneske. Forøvrigt blev han betragtet
som den, der danner og former alle ting
og væsener i verden. Han var
kunstnernes oghaandverkernes skytspatron. Oksen
Apis (s. d.) blev anskuet som en
inkarnation af P.
Pteridium, se Einstape.
Pterodactylus, se
Juraformationen (bd. IV, sp. 859).
Pterömys, se Flyveekorn.
Pteropôda, se Vingesnegle.
Pterosaurïa, se Flyveøgler.
Ptolemâi’os (Ptolemæus), navn paa en række konger
i Ægypten, nedstammende fra Lagos (s. d.) og derfor
kaldt Lagider. 1. P. I Soter (367—285 f. Kr.), konge
305—285, var en af Alexander den stores bedste
feltherrer og blev ved kongens død 323 statholder i Ægypten.
Efter mange kampe med de andre diadoker antog han
305 kongenavn og grundede med klogskab et nyt rige.
285 nedlagde han tronen til fordel for sin søn — 2. P.
II Filadelfos, 285—246, der nærede stor interesse for
videnskab, digtning og kunst og førte et pragtfuldt hof.
— 3. P. III Energetes, 246—221, søn af foreg., førte
talrige krige med Syrien o. a. og bragte riget til
høide-punktet af magt. — 4. P. IV Filopator, 221—204,
søn af foreg., var udsvævende og satte efterhaanden
erobringerne overstyr. — 5. P. V Epifanes, 204—181,
søn af foreg., blev til yderligere svækkelse af riget, i
hvis forhold romerne begyndte at blande sig. — 6. P.
VI Filometor, 181—146, søn af foreg., laa i strid med
Syrien og med romerne. — 7. P. VIIEupator, 146
—145, søn af foreg. — 8. P. VIII Euergetes, 145—
130 og 127—116, broder af P. VI, blev en tid fordrevet
af sin søn — 9. P. IX Neos Filopator, 130—127,
men gjenvandt kronen; var tyrannisk, men fremmede
videnskaberne. — 10. P. X Soter, 117—88 og — 11.
P. XI Alexander, 117—81, sønner af P. VII, regjerede
i fællesskab med sin moder Kleopatra. — 12. P. X11
Alexander, 81, søn af foreg., blev indsat af romerne.
1916
men dræbt kort efter; han testamenterede forinden riget
til det romerske folk. Imidlertid fik efter ham — 13.
P. X 111 A ule tes, 81—51, søn af P. X, magten, viste
uduelighed og blev fordrevet, men gjenindsat af romerne.
Regjeringen tilfaldt efter hans død hans børn — 14. P.
XIV, 51—47, og Kleopatra (s. d.) under det romerske
senats formynderskab. Der opstod strid mellem dem,
og Cæsar tog 47 parti for Kleopatra, slog P., der
druknede i Nilen, og overdrog regjeringen til Kleopatra og
hendes yngre broder — 16. P. XVI, 47—45, hvem
søsteren lod dræbe kort efter. Cæsars og Kleopatras søn
— 17. P. XVII Cæsar blev derefter medregent, men
30 f. Kr. omkom baade han og moderen, hvormed P.-erne
uddøde.
Ptolemal’os, K1 a u d i u s, berømt geograf, astronom
og matematiker i Alexandria i 2 aarh. e. Kr. P. har i
et berømt astronomisk verk, bedst kjendt under den
arabiske titel «Almagest», givet en fremstilling af det
ptolemæiske verdenssystem, som antog jorden for verdens
centrum. Alle vandrestjerner, hvortil ogsaa solen og
maanen regnedes, bevægede sig med jevn hastighed om
denne. Ved siden af dette indeholder «Almagest» ogsaa
oldtidens stjernekatalog. Den omhyggeligste græske
udgave af «Almagest» er besørget af J. L. Heiberg (Leipzig
1898—1903) med bidrag af Carlsberg-fondet. Den eneste
oversættelse i et levende sprog er givet af Halma. P.
har ligeledes forfattet oldtidens vigtigste haandbog i
geografi i otte bøger. Teksten forudsætter karter over den
da kjendte verden fra 10° s. br. til 60° n. br. og fra
Europas vestligste øer til Java og Sumatra i øst. De
karter, som nu findes i haandskrifterne, hidrører dog
først fra den begyndende middelalder. Foruden disse
arbeider har P. skrevet et verk om musik og et delvis tabt
verk om optik.
Ptolemaïs, se Acre.
Ptolemæus, se Ptolemaios.
Ptomaîner, eg. liggifte, danner sig i raadnende stoffe.
Ptyalïn, ferment, som findes i spyt; se Fordøielse.
Pubertet, se Kjønsmodenhed.
Publicäni (lat.), i det gamle Rom forpagterne af
statens indtægter.
Pu^blikum (lat.), offentlighed, almenhed.
Puccini [piittsfni], Giacomo (1858—), ital.
komponist af veristernes gruppe, hører til en musikalsk siegt,
idet oldefaderen var kirkekapelmester i Lucca, og baade
bedstefaderen og faderen var anseede musikere. Han
er uddannet ved konservatoriet i Milano som elev af
Bazzini og Ponchielli og er efterhaanden blevet en af
tidens mest mondæne operakomponister. Hans mest
bekjendte verker er «Manon Lescaut», «La bohème»,
«Tosca», «Madame Butterfly ) og den nyeste «La
fanci-ulla del west» («Pigen fra vesten»).
Puccinïa, se Rusts o p.
Puchta, Georg Friedrich (1798—1846), t.
retslærd, professor i romerret. Hans «Pandekten» er
udkommet i 12, hans «Kursus der Institutionen» i 10 udg.
Pud, russisk handelsvegt = 40 rus. pund = 16.3805 kg.
Puddefjorden, 3.5 km. lang, i mundingen ca. 1.2 km.
bred fjord ved Bergen. P,, der skjærer mod s.ø. mellem
Laksevaagnes i s.v. og Nordnes i n.ø., har et rummeligt
ydre bassin, der danner Bergens red, hvor fremmede
(D torrent de larmes; (med.)
larmoiement m,
taarn - ® Turm m ; (i
schak-spil) Roche m — (e) tower; (paa
kirke) steeple; (i schak) rook,
castle ; (paa skib) turret — (f) tour
f; (kirke-, klokket.) clocher m;
(borgt.) donjon m; (paa skib)
tourelle f.
taarne: t. sig op — ® sich
türmen, sieh aufhäufen — @ pile
up, heap up; tower - ® (t. sig
op, om balger) s’élever, (om
vanskeligheder) ogs. s’entasser.
taarnhøi - (t) turmhoch ~ (e)
steeple-high, towering — ® haut
comme une tour; très haut.
taarnklokke - ® Turmglocke
f - (e) tower-bell ~ (f) cloche f,
taarnsvale — (t) Mauersegler
m, Mauer-, Turmschwalbe f - @
black martin, swift - (g grand
martinet m.
taarnugle – (t) Schleiereule f
— @ screechowl - ® hibou (m)
des clochers; efîrai f.
taarn ur - ® Turmuhr f ~ (e)
tower-clock, turret clock - ®
horloge f.
taateflaske — (g Zulp,
Lutsch-beutel m — (e) feeding, tity bag
- (f) suçon m.
tab - (t) Verlust m - (g loss
— (f) perte; (bedrøvelse) privation
f; (afbræk, skade) échec,
dommage m.
tabac (D m, tobak(splante).
tabagie (f) f, røgeværelse;
(to-baks)kneipe.
Ptah staaende i
sit kapelog med
scepter i haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
