Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pudder ... - Ordbøgerne: T - Tabak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1919
tabis—tablet
Pue^rto Montt—Pulcî
1920
Port ofMexico) paa Goatzacoalcos (s.d.) i Mexico,
anløbssted for den norske Mexicolinje.
Pue^rto Montt, Sydamerika, hovedstad i. prov.
Llan-quihue i republiken Chile med 5 000 indb. (1906). Ligger
under ca. 41° 30’ s. br. ved Reloncavi-bugten indenfor
øen Chiloë ved det sydlige endepunkt af den
central-chilensiske jernbane.
Pue’rto Principe, by paa Cuba, inde i landet omtrent
midt paa øen; 29 616 indb. (1907). Livlig handel med
omegnens produkter, som udføres over en jernbane til
dens havn Nuevitas paa nordkysten. P. har et
gammeldags udseende og har flere gamle bygninger.
Pue’rto Real, havneby i Spanien, prov. Cadiz,
beliggende 8 km. øst for Cadiz; 10 550 indb. (1900). P. er
romernes Portus Gaditanus.
Pue’rto Rico, se Portorico.
Pufendorf. 1. Esaias P., friherre (1628—89), t.
diplomat, f. i Sachsen, kom som lærer for O. V. Köaigsmark
til Sverige og var svensk gesandt i Paris og Wien. 1675
—88 kansler i Bremen-Verden. 1688 gik han i dansk
tjeneste som gesandt i Regensburg. — 2. Samuel P.,
friherre (1632—94), i. forfatter, broder af foreg., blev
efter omfattende studier professor i Haag og udgav 1661
«Elementa juris prudentiæ universalis», hvor han
fremsætter lignende teorier som Grotius. Som professor i
Heidelberg udgav han dernæst (under pseudonymet
Seve-rinus de Monzambano) «De statu imperii Germanici»
(1667), hvor han brød staven over det Tyske riges
forfatning eller mangel paa forfat iing. Siden i svensk
tjeneste (udgav i Lund «De jure naturæ et gentium» (1672) og
«De officio hominis et civis» (1673)), endelig 1688 i
branden-burgsk. Flere arbeider om sv. og brandenburgsk historie.
Pu’gatsjev, Je mel jan (1726—75), rus. tronkræver.
Søn af en kosak ved Don og selv soldat i den rusiske
hær under syvaarskrigen og i krigen med Tyrkiet fra
1768 af. 1770 kom han til Polen, hvor han tilfældigvis
fik vide, at han lignede Peter Hl. Han fattede da den
plan at udgive sig for den angivelig fra sine forfølgeres
efterstræbelser undslupne tsar. 1773 satte han sig i
spidsen for en opstand af kosakker, som han lovede
befrielse for adelsherredømmet og fri religionsøvelse. Han
havde en tid held med sig, men blev 1774 fanget og
henrettet i Moskva 15 jan. 1775.
Puget [pyzæ], Pierre (1622—94), fr. billedhugger, en
tid ogsaa virksom som maler og arkitekt. Som
billedhugger tilhører han den typiske barok, er paavirket af
Bernini, lægger som denne hovedvegten paa det
maleriske og effektsøgende, men er kanske endnu mere
ekscen-trisk. Hans marmorbehandling er mesterlig. Fra hans
første tid er karyatiderne i Hôtel de Ville i Toulon; som
hovedverker kan nævnes «S. Sebastian» (Sta. Maria di
Carignano i Genua), «Atleten Milon» (Louvre) og
«Alexander den store» (smst.).
Puget sund [pjûdzdt -], sterkt forgrenet fjord paa
vestkysten af Nordamerika, en fortsættelse af Juan de
Fuca-strædet (s. d.). Den gaar mod syd ind i staten
Washington og er opfyldt af øer og halvøer. Største
byer ved P. er Seattle og Tacoma.
PugUe [puljé], Le, se A p uI ie n.
Pugno [piinäj, Raoul (1852—), fr. komponist af
italiensk afstamning, elev af Pariserkonservatoriet, havde i
begyndelsen vanskelig for at slaa igjennem, fordi han
var italiener og havde deltaget i kommuneopstanden i
Paris 1871, men er efterhaanden blevet en af de
fornemste tolkere af klassisk klavermusik. Oratorium, balletter,
feerier, operetter. Optraadte i Kra. 1881.
Puke, Johan (1751—1816), sv. sjøofficer, tjente flere
aar i fremmede mariner og 1784 sendtes han som kaptein
til St. Barthélémy for at tage denne i besiddelse for
Sverige, 1785 steg han til major og udmerkede sig ved
mod og tapperhed i den russiske krig. 1793 oberst, 1794
kontreadmiral, adledes 1797, 1802 viceadmiral, 1808
overadmiral, 1809 friherre, 1812—15 statsraad og 1814 greve.
Pukkel, kyfose, i lægevidenskaben betegnelse for
en deformitet af rygsøilen, der næsten altid har sin grund
i en tuberkuløs lidelse i hvirvellegemerne; denne bevirker
en ødelæggelse af benvævet og derved en sammenfalden
af hvirvelsøilen.
Pukkel (zool.), en fedtfyldt bindevævs-forhøining paa
ryggen hos visse dyr, dels midt paa ryggen (kamel,
dromedar), dels paa forreste del (zebu).
Pukkelokse, zebu, se Kvægracer.
Puksten, naturlig brudsten, som er slaaet i
uregelmæssige stykker af 3—5 cm.s størrelse paa længste kant.
Slaaes dels for haanden ved hjælp af pukhammer eller
fremstilles ved pukmaskiner (ofte kaldt stentyggere).
Bruges mest til øverste dække paa pukstensveie og
maka-damiserede gader. Bør derfor være af haard, seig sten:
granit, syenit, gneis eller lignende. Anvendes ogsaa i
stor udstrækning til beton, hvor puksten indgaar som
hovedbestanddel.
Pukverk kalder bergmændene en indretning til
fin-knusning af malmholdig sten. Et p. bestaar af en række
pukstempler, sedvanlig firkantede, jernskodde
tømmerstokke eller runde jernstænger, som vekselvis hæves og
slippes. Hævningen foregaar i almindelighed ved, at nogle
fremspring («dymlinger») paa pukstemplerne gribes af
knaster paa en roterende tømmerstok eller jernaksel.
Stemplerne, som falder ned i det saakaldte puktraug
eller pukkiste, bevirker ved sin levende kraft knusning
af den sten, som ligger i puktrauget. P. bruges desuden
ofte som benævnelse for et opberedningsverksted.
Pul (kileindskrift: Pulu; den ptolem. canon: Poros)
findes paa et par steder i bibelen (2 Kong. 15, 19; 1 Krøn.
5, 26) som navn paa den assyriske konge, der vanligvis
kaldes Tiglat Pileser (s. d.).
Pulci [pii’ltsi], Luigi (1432—84), itaL digter, ven af
Polizian og Lorenzo de’ Medici. P. er især bekjendt som
forfatter af det romantiske heltedigt «II Morgante», som
er en med fantastiske eventyr og kjæmpesagn rigelig
udsmykket Rolandssang. P. har slavisk fulgt sine kilder
ogsaa i deres selvmodsigelser; kun i et par episoder er
han helt selvstændig. Det nye ved hans veik var, at
digterens personlighed traadte dominerende frem,
samtidig med, at stil og form behandledes med bevidst
kunst. Han benytter ridderromanens gamle traditioner
som et speil for sine personlige følelser. Digtets lystige
tone har narret kritikere til at fortolke det som en parodi
à la Don Quijote. P. har æren af at have bestemt det
italienske epos’ retning; hans efterfølgere gaar, omend
med mere gratie og talent (Ariost f. eks.), i «Morgantes»
spor. P.s øvrige skrifter er uden betydning.
tabis ® m, vatret silketøi.
tabiser ® vatre,
tablature @ & ® f, (mus.)
bogstavnotering; @ ogs. væg-,
loftmaleri. donner de la t. à q. ®
give en noget at bestille, tænke paa.
table (e) & ® f, bord; maaltid;
kost; tavle, plade; tabel, liste; ©
ogs. opføre paa liste, fortegnelse;
sammenlaske; fordoble, i seil;
fremlægge paa tingbordet ; udlægge
for at foretages paa et senere møde ;
opføre paa saglisten; ® ogs. (mus.)
resonansbund; (geol.) flade,
høislette; bane (paa ambolt, hammer).
tableau (ë) & ® m, billede,
maleri; ® ogs. tavle; skildring;
agterspeil paa skib; fortegnelse,
(medlems)iiste; oveisigt, tabel. t.
noir ® vægtavle.
tableau-étude ® m, studie
billede.
tableautin (?) m, lidet billede,
table-bureau (f) f, skrive ,
arbeidsbord.
table cîock © taffelur,
table-cloth (e) borddug.
table-cover [el bordteppe.
tablée (f) f: toute la t. hele
bordet, selskabet.
table-land fe^ hølslette.
table-linen @ dækketøi.
table-mat (é^ bord-, flaskebrikke.
table-money (e) taffelpenge,
tabler (f): t. sur gjøre regning
paa; bygge paa.
table-shore (e) lav, flad kyst.
tablet © liden tavle; (med.)
karamel; (pi) tavlebog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
