Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Puntervold ... - Ordbøgerne: T - taffrail ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1931
tage
sine askedele op i atmosfæren til en høide af 30 km.
Samtidig saa man midt paa dagen i klart veir omkring
solen, i 10—20° afstand fra denne, den saakaldte
Bishop’s ring, der var synlig helt til juli 1886. De
smaa-dele, som var aarsag til disse foreteelser, havde en
beregnet diameter af 0.0018 mm. Det er p., som er
aarsag til alpeglød (s. d.).
Purpursnegle, se Purpur.
Purpurtræ, se Amaranttræ.
Purre, se Løk.
Purre (sjøudtr.), vække.
Purule^nt (lat.), materieagtig.
Puru’s, R i o, Sydamerika, sydlig bielv til Amazonas,
udspringer paa Åndernes østskraaning i det brasilianske
territorium Acre nær Perus grænse, rinder i et meget
bugtet løb nordøst og naar Amazonas et stykke ovenfor
Manaos; ca. 3 000 km. lang og indtil 300 m. bred.
Pus, se Materie.
Pu-san, se Fusan.
Pusey [pjuzi], Edward Bouverie (1800—82), eng.
teolog, en af førerne i den anglokatolske bevægelse, 1829
professor og prest i Oxford, navnlig berømt som
patri-stiker. P. mente ved en sterk tilnærmelse til
romerkirken at kunne hindre overgang til denne. Hans haab
om en union med romerkirken strandede ved
Vatikaner-koncilet 1870.
Push ball [pûshàl] spilles efter samme hovedregel
som fodbold. Bolden er gjort paa samme maade som
en fodbold, men er ca. 1.5 m. i diameter og veier 70 kg.
Den føres mod maal af deltagerne i samlet gruppe ved
dennes tyngde. Spillet har mindre værdi som idræt
end som et tiltrækkende opvisningsnummer.
Pusjkin, Alexander Sergejevitsj (1799—1837),
rus. digter. P. var f. i Moskva af gammel russisk adel
med stænk af abyssinsk blod i sine aarer. Allerede som
skolegut fik han ry for at være Ruslands store digtergeni,
blev forkjælet og bortskjæmt, uskikket for et regelmæssigt
pligtarbeide. Som 20 aaring gjorde han sig politisk
mistænkt; 1824 fik man ham indesperret og sat under
politiopsyn paa fædrenegodset. I december 1825 gjorde
den kreds, han havde tilhørt, sit dumdristig fortvilede
oprørsforsøg. Det ledede blot til, at den blev sprængt,
tilintetgjort. Dermed brast de sidste baand fra den
stormende ungdomstid. P. blev paa egen ansøgning
benaadet og nød herefter godt af tsar Nikolais særlige
bevaagenhed. Men 38 aar gammel faldt han i en duel
med sin egen svoger. P. er skaberen af og den ypperste
repræsentant for romantiken i Ruslands litteratur, endnu
fremdeles en af nationens yndlingsdigtere. Hans rigt
farveskiftende, af genial fantasi og tankeflugt
beaan-dede verker bugner ogsaa af den mest fuldlødige poesi,
som finder udtryk i det skjønneste sprog. Han er lige
stor mester som lyriker og som fortæller. Af hans verker
er de vigtigste: de episke digte «Fangen i Kaukasus» (1821)
og «Poltava»(1829), fortællingen «Kapteinens datter»(1834)
og fremfor alt den store ufuldendte roman paa vers,
en af verdenslitteraturens merkeligste episke digtninge,
«Jevgeni Onjegin», skrevet mellem 1823—33 med Byrons
«Don Juan» som nærmeste forbillede, men ellers helt
selvstændig. Her udfolder P. hele sin kunst og al sin
digteriske kraft i en række mesterlig udformede skildringer
Purpursnegle—Puvis de Chavannes
1932
af samtidens liv og samfundstyper i Rusland, og med
en fylde af aandfulde betragtninger og
satirisk-humori-stiske udfald til alle sider. Høist fængslende er tragedien
«Boris Gadunow» (1831). P.s samlede verker omfatter
i Morosows udgave 7 bd. (St. Petersburg 1887), i
Jew-romows 8 bd. (smst. 1905). Om P, er der i Rusland
skrevet en hel litteratur. En god karakteristik i A. Jensen,
«Ryska skaldeporträtt» (Sthm. 1898).
Pu’ste!, liden materiefyldt blære i hud eller slimhinde.
Pusterthal, bekjendt naturskjøn dal i de tirolske
Alper. Dalen begrænses mod nord af Hohe Tauern, mod
syd af de Karniske alper^ gjennemstrømmes af Drau og
i den vestlige del af Rienz, et tilløb af Adige.
Vand-skillet mellem de to nævnte elve ligger i en høide af
kun 1225 m. o. h. P. har en længde af omtr. 100 km.
og besøges meget af turister.
Puszta kaldes de store træløse græsstepper paa den
ungarske lavslette. Nu er p. for en stor del opdyrket,
og hvor de halvvilde hesteflokker før færdedes, sees
store hvede- og maismarker eller træbeplantninger. Om
sommeren hersker der paa p. en brændende hede.
Puteaux [pytå’], bylignende landsby 10 km. vest for
Paris; 29100 indb. (1906). Betydelig industri.
Puteoli, se Pozzuoli.
Putignano [puiina’nå], by i Syd-ltalien, prov. Bari,
36 km. s.ø. for byen Bari. P. ligger i en egn, hvor
der dyrkes meget vin og sydfrugter; omkr. 14 000 indb.
Nogen industri (væverier og tilvirkning af skosøm).
Putlitz, Gustav Heinrich Ganz, Edler Herr von und
zu (1821—99), t. hofembedsmand, teaterleder og digter.
Han har skrevet en lang række dramatiske og fortællende
verker, der er uden egentlig litterær værdi, men som
slog godt an. Virkelig kunst ydede han kun i de to
yndefulde eventyrdigtninge «Was sich der Wald erzählt»
(1850) og «Vergissmeinnicht» (1853).
Putrid, raadden. Undertiden, for eks. i visse former
af barselfeber, sees forraadnelsesbakteriernes
stofskifteprodukter at fremkalde meget ondartede, febrile
sygdomme, de p. intoksikationer.
Puttingvant (sjøudtr.), mersevantets forlængelse fra
mersets ydre rand til ned paa masten et stykke under
merset.
Putumayo, se I ça.
Puvis de Chavannes [pyvV-dd-savånJ, Pierre (1824
—98), fr. maler, elev af H. Scheffer og Couture.
Paa-virket af tidlig renaissancemaleri har han i Frankrige
været foregangsmanden for det moderne dekorative maleri,
har staaet i modsætning til sin samtids realistisk
impressionistiske tendenser, men har derimod faaet stor
betydning for de senere aars kunstretninger. Hans kunst
er en udpræget linjekunst; med dæmpede farver og let
stiliseret tegning skildrer han som oftest idealmennesker
i harmonisk samliv med en ophøiet natur. Blandt de
monumentale verker maa nævnes «Ste Geneviève og St.
Germain» (1876, Panthéon, Paris), «Ludus pro patria»
(1882, museet i Amiens), «Sommer» og «Vinter» (1891
—92, Hôtel de Ville, Paris), og fra hans sidste leveaar
det skjønne «St.e Geneviève vaager over Paris» (Panthéon).
Blandt hans forholdsvis faa staffelibilleder staar «Den
fattige fisker» (1881, Luxembourg) i forgrunden. (Se
illustration næste side.)
leiden; (t. af dage) ums Leben
bringen ; (t. af, i Isortspil) abheben;
(blive mindre, svagere) abnehmen,
nachlassen ; (t. for alvor) als Ernst
auffassen ; (t. ind) (in einem Hause)
einkehren; (t. paa, om klæder)
annehmen, einziehen, (ordener)
anlegen; (anstrenge) angreifen; (t. sig
af) sich (eines Kindes) annehmen
— © take; (i betaling) charge;
(t. ende) come to (and end) ;
(eksamen) pass; (t. skade) suffer
(damage) ; (t. sig nær af) take to heart ;
(t. af, formindskes) decrease, (i
kortspil) cut; (t. af bordet) clear
(the table); (t. livet af en) kill;
(t. sig af) interest one’s self for;
(t. afsted) set off; start; (t. ind) put
up (at an inn); (t. op, fra gulvet
osv.) pick up, (fra bunden) recover,
(skib) raise, lift, (kjole) tuck up;
(t. ilde op) take amiss, unkindly;
(kunne t. det op med) be a match
for; (t. paa sig) put on (one’s
clothes); (det t.r paa kræfterne) it
is very exhausting ; (t. sig sammen)
pull one’s self together -1) prendre;
(eksamen) passer, subir; (rumme)
contenir; (det er som man t.r det)
c’est selon; (t. af) ôter, (en)lever.
(i kortspil) couper; (t. sig af) se
charger de ; prendre (avoir) soin de ;
(t. frem) sortir, tirer; (t. ind, seil)
ferler; (vand) faire eau (de l’eau);
(t. ind, intr.) descendre à (un hôtel),
chez (q.); (t. ned) descendre, (af
krog, væg) décrocher; (t. paa, toi)
mettre, passer; (t. paa) affaiblir,
fatiguer, épuiser (les forces); (foie
paa) toucher, palper, manier; (t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
