Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Puy de Dôme ... - Ordbøgerne: T - Tageblatt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tagsten-teil ends
1935
Pyramiderne—Pyrenæerne
1936
Naar G er grundfladens fladeindhold og H høidens længde,
er p.s kubikindhold Gif. Naar man af en p. skjærer
bort toppen ved et plan parallelt med grundfladen,
kalder man den del, som bliver igjen, en r et afkortet p.
Naar G er grundfladen, g topfladen og h høiden (d. e.
afstanden mellem grundfladen og topfladen), bliver dens
kubikindhold | (^G +]/"G.(7 + g) h.
Pyramiderne, den vanlige betegnelse for de mægtige
ægyptiske gravbygninger af form som en regulær firesidig
p., hvor altsaa grundfladen er firkantet og siderne
trekantede og løbende sammen i en spids opad. Der
kjendes henved 80 større og mindre p. i Ægypten, hvor
de forekommer gruppevis paa forskjellige steder ved
Nilen. De er dels bygget af svære stenblokke, mest
kalksten, dels af soltørret mursten ; de er næsten helt
massivt bygget, men forsynet med et eller flere smaa
gravkamre inde i bygningens midte, undertiden langt
nede i grunden under p., og ind til disse gravkamre
fører ganske smale gange, som efter begravelsen har
været gjenmuret. Man har hidtil kun fundet p., som
har tjent som kongegrave; de ældste tilhører de første
dynastier. Særlig under fjerde dynasti var p.-bygningen
udviklet (seBygningsku nst, bd. I, sp. 1499, og G he op s);
de sidste p. byggedes under det tolvte dynasti. Opr.
havde p. glatte sideflader, dannet af sammenføiede
stenfliser, granitblokke; denne ydre beklædning er nu
forsvundet; p. har ofte tjent efterverdenen som stenbrud.
Udenfor Ægypten kjendes enkelte mindre p.-formede
gravbygninger fra Middelhavslandene, men ingen af dem
kan sammenlignes med de kolossale ægyptiske p.
Pyramos og Thi^sbe var efter et græsk, hos O vid
bevaret sagn en ung mand og en ung kvinde i Babylon.
Da deres kjærlighed hindredes af forældrene, vilde de
en nat flygte bort og mødes udenfor staden. T. kom
først til det aftalte sted, men skræmtes bort af en løve;
denne, som netop havde dræbt en okse, flængede med
sin blodige mund T.s tabte hovedklæde. Da P. straks
efter kom til stedet og fandt det blodige klæde, dræbte
han af fortvilelse sig selv, idet han troede sin elskede
død, og da T. straks efter kommer tilbage til stedet,
finder hun ham døende og tager ligeledes sig selv afdage.
Pyrargyri’t, se Rødgyldigerts.
Pyrénées, Basses-, Hautes- [bas-, åt-pirené], se
Basses-Pyrénées, Hautes-Pyrénées.
Pyrénées-Oriental [pirené-åriåtal], det sj^dligste
franske departement, grænser i øst til Middelhavet i syd til
Spanien, i vest til Andorra, mod nord til depart. Aude
og Ariege; 4144 km.’’ med vel 200000 indb.
Departementet bestaar i nord af de tørre, af kridt og skifer
be-staaende Corbièrefjelde, i midten ligger Roussillonsletten,
en gammel udfyldt havbugt, og i syd optages departementet
af udløbere fra Pyrenæerne. De høieste fjelde, som ligger
nær Andorras grænse, naar henimod 3000 m. (Mont
de Maranges 2914 m.). Af elve merkes Tet, Agly og
Tech. I vest har Aude og den til Ebro strømmende
Segre sine kilder. De frugtbare dale i P. har et
drivende sydeuropæisk klima, og foruden korn dyrkes
meget vin og sydfrugter. Der holdes adskillige gjeter og
sauer. Betydelig silkeavl. Af nyttige mineraler udvindes
jern og blymalm samt alun, marmor og alabast. Udenfor
i havet drives endel fiske. Ved kysten ligger flere
be-kjendte badesteder. Departementet deles i tre
arondisse-menter. Hovedstaden er Perpignan.
Pyrenæerne (sp. Pirineos, fr. Pyrénées), spansk-fransk
grænsefjeld, 435 km. langt, 30—110 km. bredt, strækker
sig næsten i ret linje fra Kap Creus ved Golfe du Lion
til den Biscayiske bugt. Oprindelig har deres østende
været det provençalske foldefjeld, hvis sammenhæng med
de eg. P. er afbrudt ved Golfe du Lion. P. udgjør en
symmetrisk fjeldbygning, idet en midtre hovedkjede følges
af to yngre sidestrøg. I de høiere dele findes, vistnok
som virkning af jøkelarbeide, store botner, cirques, ogsaa
sjøer, dog kun smaa. Snegrænsen er i nord 2700—2800 m.,
i syd 3 000 m., paa de største tinder er smaa jøkler, som
naar nedover til 2200 m. Lidt skog, især i syd. Høie
pas, saaledes lidet bekvem fremkomst,
jernbaneforbindelsen mellem Frankrige og Spanien fører udenom paa
begge sider af P. P. falder i tre dele: Øst-P. har en
palæozoisk-krystallinsk, af to kjeder bestaaende midtzone
med granitmasser, som i Ganigou i øst naar 2785 m. og
1 Puigmal i vest 2909 m. I nord falder de af mod
Rous-sillon-sænkningen, i syd, hvor der ogsaa træffes
vulkanske opbygninger, mod sletten El Ampurdan, som skilles
fra de Kataloniske fjelde. Fra Figueras her gaar
jernbanen udenom P. til Perpignan i Roussillon. Passet Gol
de la Perche (1610 m.) med Tets og Segres dale til hver side
skiller mellem Øst- og Midt-P., hvis 260 km. lange kam
har en høide af 2460 m. og saaledes danner en vældig
mur. Paa en strækning af 190 km. (mellem Port de
Som-port, 1632 m., i vest og Gol de Puymoreins, 1931 m., i øst)
fører ingen farbar vei over fjeldet. Somportpasset
(siim-mus portas) mellem Aryons dal og Béarn er udseet for
den eventuelle første jernbane. Palæozoiske skifere med
granitmassiver begrænses i nord af jura og kridt. Dalene
paa nordsiden er dybt indskaaret og bratte, paa sydsiden
mindre bratte, men tørre og øde. Blandt toppene, mest
af granit, er P.s høieste Pic d’Aneto (Pic de N’ethou), 3404
m., i Maladetta gruppen, som bærer talrige jøkler, og
næst-høieste Mont Perdu (3352 m.), ved Rolandsbreschen, 2804
m.), som imidlertid tilhører den sydlige kalkzone. Ved
sydskraaningerne ligger republiken Andorra (s. d.}, ved
nordranden varme kilder og saaledes flere badesteder,
Bagnères de Bigorre, B. de Luchon, Lourdes m. fl. Fra
Pic d’Anie (2504 m.) begynder Vest-P., som ved
Biscayia-bugtens klippekyst gaar over i den Iberiske Meseta (se
Spanien), er jevnt afrundet fjeld, som holder sig under
2 000 m. o. h. og bestaar af bergarter fra perm-, trias- og
kridttiden. Vestgrænsen ligger ved passet Idiazabal (658
m.), som jernbanen San Sebastian — Vitorin benytter.
De bærer mere skog, og her er mere fremkommelig, saa at
kongeriget Navarra omfattede begge sider af fjeldet, indtil
det i 16 aarh. blev delt mellem Frankrige og Spanien,
Hvor de tre farbare veie over Vest-P. mødes paa
syd-heldet, ligger Pamplona, Navarras hovedstad. Et af
passene er P.s mest navnkundige, passet ved Roncesvalles
(1207 m.). De fra P. kommende elve er i nord Adour
med Gave-de-Pau og Garonne med Arlège til Atlanterhavet,
Tech, Tet og Aube til Middelhavet, til hvilket ogsaa fra
sydsiden flyder Ebro med Aragon, Gallego, Segre samt
Llobregat og Ter. Klimaet er i n.v. mere oceanisk
fugtigt, i s.ø. middelhavsagtig tørt. Planteverdenen er mere
dach n - @ eaves pl — ®
avant-toit m.
tagsten - ® Dachziegel, Ziegel
m - © tile — ® tuile f.
tagtäglich ® daglig, dag ud
og dag ind,
tag-tail © beitemark;
paa-hængelig person; snyltegjest.
tagtækker — (î) Dachdecker
m — © slater - ® couvreur m.
tagüber ® om dagen; hele
dagen; i dagens løb.
tagvindu — ® Dachfenster n
— © dormer windovv^, (i flugt med
taget) sky-light — ® lucarne f;
(rundt) ceil (m) de bœuf,
tagweise ® dagevis,
taïaut (D hallo!
tale (f) f, pude-, dynevår;
bz-træk; hvid Hek paa øiet.
tail © hale; stjert (ogs. sjøudtr.);
(mus.) notehals; (pl) tamp, ende,
slut. head ort. mynt eller krone,
lie head and t. ligge andføttes.
I can’t make head or t. of it
jeg bliver ikke klog paa det;
(rets-udtr.) begrænsning, indskrænkning,
estate in t. eiendom med
begrænset arveret, fideikommis,
next in t. nærmeste arving; (adj)
begrænset; (vb) skjøde, om
taug-verk; (i arkitektur) forhugge;
forankre (ved forhugning); være
forankret; (sjøudtr.) svaie op, ned.
tail-bay © underhoved, paa
sluse.
tail-block © stjertblok.
tail-board © løst bagstykke
paa lastvogn.
tail-ends © levninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
