Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyrenæiske halvø ... - Ordbøgerne: T - tailing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1939
laillerie-tak
En p. m. blev konstrueret af Edison i 1887, men den
slags maskiner er endnu upraktiske og for tunge i
forhold til alm. elektriske motorer eller dynamomaskiner.
Pyromani kaldes den sygelige lyst til at sætte ild
paa. P. forekommer navnlig i opveksten og kan være
et tegn paa sindssygdom eller paa epilepsi (s. d.).
Pyromorfi’t, et mineral, som i kemisk henseende
er et blyfosfat sammen med blyklorid (SPbgCPOj^ • PbClJ.
P. krystalliserer trigonalt og er isomorf med apatit (s. d.).
Farven er hvid, brungraa eller grøn i forskjellige nuancer,
glansen diamant- til fedtagtig, haarheden = 3—4 og den
spec, vegt omkr. 7. P. forekommer paa ertsgange f. eks. i
Harzen, Ertsgebirge, Böhmen o. fl. st. tildels i saadan
mængde, at den anvendes som blymalm.
Pyrop, en vakker rød granatvarietet, der anvendes
som ædelsten. (Se Granat.)
Porosöma, se Ildpølse.
Pyrote^knik omfatter den anvendte varmelære med
hensyn til frembringelse af stor hede, kraft eller
belysning ved forbrænding af dertil egnede stoffe. I
almindelighed bruges nu betegnelsen om fyrverkeri (s. d.).
Pyrrhon (ca. 360—270), græ. filosof fra Elis,
grundlæggeren af den skeptiske skole; P. hævdede, at
menneskene intet kan vide, og i denne erkjendelse fandt han
sindsro og dernæst livslykke.
pyrrhos (318—272 f. Kr.), konge af Epirus, besteg
tronen 306, men var 301—295 fordrevet fra sit land.
280 kaldte tarentinerne ham til hjælp mod Rom, hvem
det dog ikke lykkedes ham endelig at beseire (en
«P.-seier»). Han gik da til Sicilien mod karthagerne,
men kom 276 tilbage til Italien, blev slaaet ved
Bene-ventum og vendte 274 hjem til Epirus. Han faldt i Argos,
dræbt af en nedslynget teglsten.
Pyrus, siegt af æblefamilien, løvfældende trær eller
buske med hele blade og temmelig store blomster i
faa-tallige skjerme eller halvskjerme. Frugten ikke haaret,
5 rummet kjernehus med faste vægge og to frø i hvert
rum. Herhen æbletræ og pæretræ (s. d.).
Pytha’goras (ca. 585—500 f. Kr.), græ. filosof og
matematiker, f. paa Samos, foretog lange reiser (bl. a. til
Ægypten), bosatte sig i Kroton i Syd-Italien, hvor han var
hovedet for en kreds af filosofer, der ogsaa dannede et
religiøst og politisk broderskab. Han skrev ikke, men
lærte sine disciple, at nøklen til tilværelsen fandtes i
tallene og deres regelbundethed ; han og hans skole dyrkede
derfor særlig matematik, fysik og astronomi; man
tilskriver ham den pythagoræiske læresætning (s. d.).
Pythagoræiske læresætning siger, at i en
retvinklet trekant er kvadratet paa hypotenusen ligt
summen af kvadraterne paa kateterne. Sætningen menes at
skyldes filosofen Pythagoras (s. d.), om den end tildels
var kjendt før.
Pythëas, en græker fra Massilia, der ca. 330 f. Kr.
foretog reiser i Vest- og Nord-Europa og skrev en nu
tabt beretning derom, ^Om havet». Han besøgte England,
Irland, Nord-Tyskland og et land, han kaldte Thule, og
som vistnok var Norges kyst. [Litt.: F. Nansen, «Nord
i taakeheimen» (1911).]
Pythia, «den pythiske kvinde>, d. e. den til Apollon
indviede, var prestinden ved oraklet i Delfi. I ældre tid
var det en ung jomfru, senere en ældre kvinde af godt
Pyromani—Päivärinta
1940
rygte og god herkomst. Der var i den tid, da oraklet
fungerede næsten til enhver tid, to, der skiftedes til at
forrette tjeneste. Hun foretog forud en række
renselses-ceremonier, iførte sig den særlige dragt og satte sig med
blade af det hellige laurbærtræ i munden paa den
indviede trefod i templets baggrund. De ord, som hun her
i ekstase fremførte, betaget af guddommen, tydedes af
presterne og omsattes i regelen i vers.
Py^thiske lege feiredes i oldtiden i Grækenland til
ære for Apollon. Særlig betegnedes herved de nationale
lege, som i klassisk tid i hvert tredje aar af den
fire-aarige olympiade afholdtes i Delfi. Fra 586 f. Kr. styredes
de af det amfiktyoniske stammeraad. Der afholdtes først
og fremst musiske veddekampe, men senere som i
Olympia ogsaa idrætskampe og hesteveddeløb, disse sidste
paa sletten ved Krisa. Her holdtes paa Pindars tid ogsaa
idrætskampene, der imidlertid ved 450—400 henlagdes til
et nyt stadion i selve Delfi. De musiske veddekampe
var stadig kjernen: sang, gitar- og fløitespil. Prisen var
en krans af laurbær, skaaret af Apollons hellige træ paa
ceremoniel maade, og palmegrene. Der vistes ogsaa mimiske
og sceniske fremstillinger, især af apollinske myter.
Reglerne for veddestriden var i det hele som i Olympia, og
næst de olympiske var de p. 1. de mest anseede. De
ophørte ca. 394 e. Kr.
Pythium, se R o d b r a n d.
Python, se Kvælerslange.
Pyttingvant, se Puttingvant.
Pyæmi, se Blodforgiftning.
Pædagog (græ.), «barneleder», opdrager, lærer.
Pædagogisk (græ.), læren om opdragelse.
Pædagogisk eksamen. Ifølge lov af 14 sep. 1905,
nærmere bestemt ved reglement af 9 dec. 1907, er
kandidater, som har underkastet sig lærereksamen ved
universitetet, forpligtet til at underkaste sig en teoretisk prøve
i pædagogik ved det Pædagogiske seminar og
gjennem-gaa et semesters kursus i praktisk lærerøvelse ved en af
Kra. skoler for at ansættes som adjunkt, overlærer eller
rektor ved offentlig og kommunal skole. Ogsaa teologer
kan underkaste sig denne eksamen.
Pædagogisk samfund stiftedes 1888 for at give
lærere ved de høiere skoler leilighed til at komme sammen
og drøfte spørsmaal, som er af betydning for deres
gjerning. Ogsaa andre, som er interesseret for opdragelse og
undervisning, kan blive medlemmer. Samfundet holder
seks à otte møder om aaret.
Pæderasti, kjønslig misbrug af gutter, i videre
forstand unaturlig tilfredsstillelse af kjønsdriften.
Pædogenese, forplantning i ungdomsstadiet, særlig
den partenogenetiske forplantning hos visse insektlarver
(myg, fluer og andre).
Pægl, gi. n. og d. maal for flydende varer = ^U pot ==
I3V2 kubiktomme, i Norge = 0.2413 1.
Päijänne, indsjø i Finland, 78 m. o. h., 1576 km.^ stor,
128 km. lang, indtil 26 km. bred og 89 m. dyb. I sjøen
er en stor mængde øer og holmer, der ialt har et areal
af 253 km.^ Bredderne er mest skogklædte, tildels
berg-lændte og paa mange steder maleriske. P. har gjennem
Kymmene-elven afløb til den Finske bugt.
Päivärinta, P i e t a r i (1827—), finsk forfatter. P., hvis
forældre var fattige husmandsfolk, fik i sin ungdom strævet
selon le corps sa tte tæring efter
næring, bien t.é veisliabt,
-vols-sen. t.é pour skabt, skikket,
egnet til.
taillerie (D f, sliberi,
tailleur ® m, hugger, sliber,
skjærer; skrædder; bankør.
tailleuse ® f,
dameskrædderske.
taillis ® m, ungskog; krat.
tailloir ®m,(arkitektur) abakus,
tailor @ skrædder; drive
skrædderi.
tailoress @ skrædderske.
tailoring @ skrædderarbeide,
-haandverk.
tailpiece © endestykke;
(bog-trykn.) finale ; (mus.) strengeholder,
tails- common © vasket blyerts.
tain ® m, staniol, (speil)folie.
taint @ skjæmme(s), fordærve(s);
forgifte, forpeste; plette; besmitte;
kaste, tage sig. t.ed ogs. ul(en).
taint (e) (skam)plet; smitte;
besmittelse.
taintless (e) pletfri,
taire (?) tie stille (med), holde
hemmelig, se t. tie; forstumme;
forties, faire t. hysse paa ; bringe
til taushed.
tairn (g se tarn,
taisson ® m, grævling,
taissonnière ® f,grævlinggrav.
tajacu (g moskussvin.
tak — d) Dank m ; (ja t.) bitte;
(nei t.) danke; (mange t.) vielen,
schönen, besten Dank ; (tage til t.ke)
mit etwas vorlieb nehmen — (§
thanks; (t.!) ogs. thank you;
(mange t !) thank you very much ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
