Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pæl ... - Ordbøgerne: T - tak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
take-off—taknemmelighed
1943
Pæsk—Quarterly review
1944
trives godt paa asaldstammer ; for dvergtrær benyttes
kvæde som grundstamme. I smaa villahaver passer
dvergtrær bedst, ligesaa hvor jorden er grund. P. paa
frøstammer forlanger en god, dyb, skjør og vel afgrøftet
jord; plantet i kold og vandsyg jord revner frugten, og
træet faar tørre topper. P. kan kun dyrkes i de lavere
trakter til ca. 150 m. o. h. og gaar mod nord til
Ind-herred. Størst betydning har pæredyrkningen i de
vestlandske fjordtrakter og i nogle bygder ved Kra.fjorden.
Pæsk (finsk bæska), pels af rensdyrskind med haarene
vendt ud. Den tages paa ved at trækkes over hovedet,
er trang om halsen og haandleddene og holdes i regelen
ind til kroppen ved et belte.
Pæstum el. P o s i d o n i a, oldtidsby i Lukanien i
Syd-Italien, anlagt ca. 524 f. Kr. fra Sybaris, opr. ved havet,
senere flyttet længere ind, blev ved 438—424 erobret af
lukanerne og tabte det hellenske præg; heller ikke senere
naaede byen frem og ødelagdes helt af arabere 871 e. Kr.
Paa pladsen ligger endnu bl. a. den anselige og
vidtstrakte bymur, samt nær hinanden tre templer, hvoraf
navnlig det, som sedvanlig betegnes Poseidonstemplet,
er vel bevaret. Det er i dorisk stil af kalksten, opr.
klædt med marmorstuk, og er et af de bedst bevarede
eksempler paa dorisk arkitektur fra tidlig tid.
Pøbel (af fr. peuple, folk), den laveste del af folket,
folkets berme, rak, ramp, mennesker af alle stænder, der
viser lavsindet tanke og handlemaade.
Pølseorme (gephyrea) er en afdeling af ledormene
(s. d.), men meget sterkt omdannet, saa at leddelingen
er forsvundet. Munden findes enten ved legemets
forende eller ved grunden af en snabel, gattet enten ved
bagenden eller høit oppe paa ryggen, tarmen er da
U-formig og de to grene snoet omkring hinanden. Den
ene hovedafdeling, echiuridæ, har nogle faa børster,
tydeligst ved bagenden, samt et par paa bugsiden tæt bag
munden. Hid hører slegterne echiurus med flad,
rende-formig, sammenrullet snabel, og bonellia med T-formet
snabel; de forkrøblede dverghanner lever i hunnens
kjønsveie. Den anden hovedafdeling, sipunculidæ,
mangler ganske børster. Hid hører phascolosoma, som er
alm. i vore farvande, i gamle slamfyldte sneglehus o. 1.,
ogpriapulus, som haren gj eliedusk ved bagenden, og som
i de arktiske have hører til hvalrossens vigtigste føde.
Pöhlmann, Robert (1852—), t. historiker, siden 1900
professor i München. Han er en fortrinlig kjender af den
antike verden og har bl. a. skrevet «Die Anfänge Roms»
(1881), «Die Uebervölkerung der antiken Grosstädte»
(1884), et fortræff’eligt «Grundrisz der griechischen
Geschichte» (1896), den i sit slags monumentale «Geschichte
des antiken Kommunismus und Sozialismus (2 bd., 1893
—1900) og flere samlinger fængslende afhandlinger.
Pønalitet, den vegtforøgelse, en hest ifølge
propositionerne for et veddeløb maa bære som følge af sin
alder, herkomst eller tidligere vundne løb. (Se Handicap.)
Pønére, se Pu nere.
Pønite’ns, se Bod.
Pøs (sjøudtr.), bøtte; kastepøs bruges til at hale
vand op af sjøen med; den er gjerne gjort af seildug.
— Bruges ogsaa om skovler paa mudderapparater.
Pöszneck, by i hertugdømmet Sachsen-Meiningen,
beliggende nær Katschaus udløb i Orla; ca. 12 500 indb.
Fabrikation af flonel, læderartikler, porcellæn ; bryggerier.
Q-
Q stammer fra semitisk skrift. I nordiske sprog bruges
Q nu kun i fremmedord, medens man endnu i første
halvdel af 19 aarh. efter latinsk forbillede brugte Qu
eller Qv for Kv.
Qua (lat.), i egenskab af, som.
Quadru^pelalliance, forbund mellem fire stater;
vigtigst er den q., som Frankrige, England, Tyskland og
Holland sluttede mod Spanien 1718—19 (se ogs. Dubois).
Quagga, se Hesten.
Qua’ntum satis (lat.), saa meget, som er nok; ældre
receptformel. (Jfr. Piller.)
Quantz^ Johann Joachim (1697—1773), fløitevirtuos,
søn af en smed fra Hannover, drev i mange aar omfattende
studier rundt om i Europa og endte som kammermusiker
og hof komponist hos Fredrik den store. Komponerede
en mængde verker for fløite.
Quaregnon [karœnô’], Belgien, landsby i prov.
Henne-gau, vest for Mons; 18 000 indb. Kulgruber, jernindustri.
Quarnëro-bugten (lat. Sinus flanaticus), fra
Adriaterhavet i n ø. mellem Istrien i vest og øen Gherso i øst,
som skiller fra Quarnerolo. Inderst kaldes Q.
Fiume-golfen. Indtil 50 m. dyb, fiskerig (thunfisk), hjemsøgt
af bora- og scirocco-vind. Efter Q. kaldes de store øer
østenfor (Cherso, Luisin og Veglio) de Quarneriske
øer (lat. Absyrtides).
Quarter [kwå’dtd], eng. maal for klæde V4 yard =
22.86 cm.; for tørre varer = 64 gallons 290.79 1.; i U.
S. A. for flydende varer = 32 gallons ^^ 121.13 1.; engelsk
handelsvegt = 28 pund 12.7006 kg.
Quarterly review [kwå’dtdli rdvjû], betydeligt engelsk,
konservativt tidsskrift for politik og litteratur, grundlagt
1809 som medbeiler til whiggernes organ «Edinburgh
take-off (e) karrikatur ; satire ;
ulempe.
taker © (ind)tager, erobrer;
opbringer; anholder, paagriber;
lysthavende; kjøber.
taking © behagelig, tiltalende;
anslaaende ; fangst ; indtagelse ;
anholdelse; forlegenhed; skræk,
bestyrtelse; (pl) indtægt.
takke - (t) danken; (t.t være
Deres uleilighed) dank Ihrer Mühe
— © thank; give, render, return
thanks; (t.t være) thanks to, owing
to — ® remercier; (t.t være)
grâce à.
takkebøn - ® Dankgebet n
- © prayer of thanksgiving - (f)
action (f) de grâces.
takkel — ® Takel n — ©
(runner-)tackle — (gl palan m.
takkelage — (t) Takelwerk n
- © rigging - d) gréement m,
agrès, cordages m pl.
takket - (t) gezackt, zackig;
gezahnt, gezähnt; gekerbt - ©
toothed, jagged, indented — ®
muni de pointes; dent(el)é.
takle - ® (auf)takeln, antakeln;
(en tamp) betakeln — © rig - ®
gréer; (t. af) dégréer.
takling — ® Takeln, Auftakeln
n, Takelei f - © rigging - ®
gréage, gréement m.
taknemmelig — ® dankbar
— © grateful, thankful - ®
reconnaissant, plein de
reconnaissance; (rôle) avantageux; (sujet)
facile, agréable.
taknemmelighed — ®
Dankbarkeit f - © gratitude, thankful-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
