Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radautz ... - Ordbøgerne: T - tandpulver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1965
Radautz—Radioaktivitet
1966
Radautz, Østerrige, by i Bukovina, ved jernbanen
Brodina—Hadikfalva, 374 m. o. h.; 14 000 indb. (tyske,
rumænske). En del industri, korn- og kvæghandel.
Radbrækning, se Hjul 2.
Radclifîe [rœdklif], England, fabrikby i Lancashire,
7 km. n.v. for Manchester; 25 000 indb.
Bartholomæus-kirken fra 13 aarh. Bomuldsindustri ; kulgruber.
Radde, Gustav (1831—1903), t. forskningsreisende,
foretog udstrakte reiser i Syd-Rusland og Kaukasus, hvor
han i Tiflis grundede det kaukasiske museum, videre i
Sibirien og alle landene omkring Kaukasien. Har
udgivet en mængde geografiske og naturvidenskabelige
skrifter.
Radeberg, Tyskland, by i kongeriget Sachsen, ved
jernbanen Dresden—Görlitz, 15 km. øst for Dresden;
13 000 indb. Glasfabrik, bryggeri o. a. industri. I
nærheden er der flere kursteder, Augustusbad o. a.
Radëre (lat.), skrabe, kradse, især fjerne noget skrevet
ved viskelæder el. raderkniv; udføre en radering (s. d.).
Radering, en gren af kobberstikkunsten. Medens
ved kobberstik billedet paa kobberpladen, hvormed der
trykkes, graveres med en gravstikkel, bliver ved en
r. billedet væsentlig etset med syre i kobberet. For r.s
samt dens afarters teknik og historie jfr. Kobberstik.
Radesyge var den norske betegnelse for visse
ytringsformer af syfilis, hvis natur indtil udover i første
halvdel af forrige aarh. blev miskjendt, idet de opfattedes
som en sygdom for sig.
Radetzsky, Johan Joseph Wenzel Anton Franz
Karl, greve af Radetz (1766—1858), østerr. feltherre, f.
i Böhmen, blev officer og udmerkede sig mod tyrkerne
1788—91, siden mod franskmændene i de talrige krige
indtil 1815; blev 1799 oberst, 1805 generalmajor, 1813
generalstabschef og hofkrigsraad, 1831 kommanderende
general i Italien og 1836 feltmarskalk. Hans fortjenester
af den østerrigske hærs udvikling var meget store, og
endnu 82 aar gl. gjennemførte han det seierrige felttog
mod sardinierne 1848—49 med slagene ved Novara og
Gustozza, hvorefter han som guvernør med strenghed
pacificerede de italienske provinser.
Radial (lat.), som har straaler, straalende.
Radiation (lat.), udstraaling, navnlig solens.
Radiatiönspunkt el. radia’nt, det punkt paa
himmelkuglen, hvorfra stjerneskudsværme synes at udstraale.
Perseiderne (omkr. 10 aug.) har r. i Perseus, Leoniderne
(omkr. nov.) har r. i Løven.
Radikal (af lat. radix, rod), som gaar til roden, som
begynder fra grunden af; i politik benyttet som
betegnelse for personer eller partier, som ikke vil nøies med
det bestaaende eller med de langsommere fremskridt,
«skridtvis», men kræver stats- eller samfundsforholdene
omdannet fra grunden af, som altsaa vil indføre nye
grundsætninger for statsstyreisen. R. er derfor navn
paa yderliggaaende venstrepartier i politiken, men
benyttes ogsaa om religion, moral, litteratur og kunst.
I England hed det liberale partis venstre fløi efter 1832
r. ; i Frankrige blev betegnelsen brugt navnlig efter 1880
om det Glemenceau’ske venstre; i Norge kaldte de
konservative Johan Sverdrup og hans meningsfæller r. ; efter
1906 finder ordet sjeldnere anvendelse i Norge. —
Radikal isme, tilslutning til r. grundsætninger i lære og liv.
tandpulver—tangent
Radikal (kem.) kaldes en atomgruppe, der i et stofs
molekyl forbliver uberørt af en række kemiske reaktioner
og saaledes til en vis grad spiller et elements rolle.
Saa-ledes forbliver r. fenyl, C^H^, uberørt, naar toluol
oksyderes til benzoesyre og denne ved destillation med
natronkalk overføres til benzol: C^^H., . GH,, > CqH, . GO^H >
GßHg.H. Af de talrige r. kan eksempelvis nævnes:
hy-droksyl, OH, karboksyl, GO2H, cyangruppen, GN, metyl,
GH.,, og ætyl, GgH,,.
Radioaktive stoffe, se Radioaktivitet.
Radioaktivitet benævnes den egenskab hos visse
stoffe, at de udsender lignende straaler som radium (s. d.);
nogle afgiver saavel a- som j3- og y-straaler, andre blot
to, atter andre blot en af disse arter, dog aldrig y-straaler
alene. Af de vanlige, forlængst kjendte elementer er
blot uran og to ri um radioaktive i nævneværdig grad.
Foruden disse er af uranholdige ertser blot radium (s. d.)
fremstillet i form af rene forbindelser, hvorhos polonium,
der ligner vismut, er erholdt i saavidt sterk blanding,
at det erholdte spektrum godtgjør dets egenskab som
element. Endvidere er med større eller mindre
sandsynlighed paavist de radioaktive elementer aktinium,
jon i um, radiobly, radio tor og mesotor. Det er
derhos paavist, at radium, torium og aktinium
efter-haanden afgiver et radioaktivt gasformigt stof, den saak.
emanation, der [er forskjellig for de tre elementer.
Foruden disse radioaktive stoffe, hvis eksistens er mere
eller mindre haandgribelig bevist eller sandsynliggjort,
har man indirekte sluttet sig til tilstedeværelsen af andre
radioaktive stoffe, dels ved at undersøge den art straaler,
der udsendes, dels ved at studere den lovmæssighed,
hvormed straalernes styrke aftager, hvorom nærmere
nedenfor. Til forstaaelsen af r. og som ledetraad ved arbeidet
dermed har særlig den af Rutherford og Soddy i 1903
opstillede desintegrations hypotese været af
betydning. Efter denne er de radioaktive elementers
atomer, der antages at bestaa af komplekser af
overordentlig smaa, i stadig bevægelse værende legemer (korpuskier),
ustabile, hvorfor dele af et atom slynges væk som straaler,
medens resten af atomets korpuskier slutter sig sammen
til et nyt atom, der altsaa repræsenterer et nyt element;
dette kan atter være radioaktivt og lide en lignende
forandring, hvorved igjen et nyt element opstaar, og saaledes
videre, indtil den hele afbygning stanser ved et inaktivt,
bestandigt element. En støtte for denne teori er, at
a-straalerne, der ifølge denne opfatning skulde svare til
de udslyngede korpuskier, har vist sig at bestaa af
heliumatomer. Efter denne hypotese antager man saaledes, at
uran over mellemleddet jonium gaar over til radium,
som atter over en række mellemled, bl. a. emanation,
radiobly og polonium, gaar over til bl}-, hvorhos helium
overalt opstaar under denne procesrække, hvor stoffene
afgiver a-straaler. En støtte herfor er bl. a. den
kjends-gjerning, at elementerne uran, jonium, radium,
emanation, helium og bly altid optræder sammen i naturen,
hvorhos helium direkte er paavist at dannes af radium.
Efter denne teori kan et element ved r. alene opstaa af
elementer med høiere atomvegt, hvilket stemmer med de
hidtil gjorte iagttagelser; uranets atomvegt er 238.5, radiets
226.4, blyets 207.1 og heliets 3.99. Rutherfords og Soddys
lij^potese forklarer i det hele taget tilfredsstillende de stoflige
tooth ache — (?) mal m, (voldsom)
rage (f) de dents.
tandpulver — (t) Zahnpulver n
- (g tooth-powder, dentifrice - ®
poudre (f) dentifrice.
tandstikker - (î) Zahnstocher
m — (e) tooth-pick — ®
cure-dent m.
tang - ® Zange f - @ (pair
of) tongs; (liden t.) (pair of) nip-
pers, pincers; (med.) forceps — (f)
pince(s) (pl); (stor) tenailles pl;
(liden) pincette f; (fødselst.) forceps;
(tandt.) davier, pélican m.
tang (bot.) — ® Tang m,
Meergras n — @ sea-weed, tangle, (sea-)
tang — ® varech, fucus m.
tang (e) sterk bismag, usmag;
(fremmed) smag; tange (f. eks. paa
en kniv); spændetorn; bies brod;
(vb) (lade) ringe, skralde.
tangage ® m, (sjøudtr.) duving,
gynging.
tange - ® Landenge, -zunge;
(paa kniv) Angel f - (j^ tongue (of
land) ; (paa kniv) tang - (f) isthme
m ; (paa kniv) queue, soie f.
Tangel (t) f, (bar)naal.
tangence (D f, tangency (e)
berøring,
tangens - (t) Tangenz f - ©
tangent ~ (f) tangente f.
tangent - ® ii matematik)
Tangente f; (paa piano) Taste f,
Tangent m - (e) tangent; (paa
piano) key, note - (D tangente f;
(paa piano) touche f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
