Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelegrafkoknventionen ... - Ordbøgerne: T - tankefuld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tannin—tap
1971
Radioterapi—Radrenser
1972
Omkostningerne bæres af alle de kontraherende lande.
I tilknytning til r. er udfærdiget et tjenestereglement
om befordring af radiotelegrammer m. v.
Radioterapi, behandling af sygdomme med
røntgen-straaler, benyttes tildels med nytte mod visse hudlidelser,
bl. a. ekzemer, overfladiske kræft- og sarkomsvulster o. a.,
ligesom man ogsaa med et vist held har bestraalet milten
ved leukæmi (s. d.).
Radium (kem. tegn Ra, atomvegt 226.4) er et metal,
der tilhører de alkaliske jordmetaller og staar barium
særdeles nær i sine kemiske reaktioner. I fri, metallisk
tilstand er det i 1910 fremstillet af Madame Curie (s. d.)
ved at elektrolysere r.-klorid med kviksølv som katode,
hvori r. optoges^ hvorpaa kviksølvet blev fjernet ved
sublimation i vakuum; r. blev da tilbage som et sølvhvidt
metal, der hurtig forandrer sig i luften og spalter vand
meget energisk. Det anvendes mest som salte, særlig
som r.-bromid og r.-klorid, der begge er opløselige i vand.
R. findes altid i særdeles smaa mængder i uranholdige
ertser og udvindes navnlig af begblende, der særlig
forekommer i Joachimsthal i Böhmen. Udskiller man af
denne erts bariumforbindelserne, faaes disse blandet med
r.-forbindelser, og for tilsidst at udskille disse benytter
man sig af, at r.-kloridet er tungere opløseligt end
bariumklorid. R. erkjendtes som eget element af egteparret
Curie i 1898, og det rene r.-klorid fremstilledes og
analyseredes af Madame Curie i 1907. R.-præparaterne er
særlig merkelige ved uden ydre paavirkning stadig at
udsende eiendommelige straaler, de saakaldte r.-s t r aal er.
Fænomenet benævnes radioaktivitet. Becquerel (s. d.)
fandt allerede i 1896, at uranertser udsender straaler
(«Becquerelstraaler»), der paavirker fotografiske plader,
selv naar de er adskilt fra ertsen ved et tyndt lag af et
ugjennemsigtigt stof, f. eks. aluminium, og som gjør luften
ledende, saaledes at et elektroskop (s. d.) mere eller mindre
hurtig udlades, naar det befinder sig sammen med
uran-erts i en lukket beholder. Den sidstnævnte
paavisnings-maade er særdeles følsom og har ydet værdifuld hjælp
ved r.s paavisning og fremstilling. Hos de rene
r.-forbindelser optræder som ventelig disse straaler med langt
større intensitet end hos uranertserne. Foruden at
paavirke selv tildækkede fotografiske plader og gjøre luften
ledende formaar de at bringe visse stoffe, som flusspat,
svovlzink, diamant og særlig bariumplatincyanyr, til at
lyse i mørke. Disse straaler kan ved hjælp af en magnet
paavises at bestaa af tre slags: a-, |3- og y-straaler.
a-straa-1erne har en meget liden gjennemtrængende evne og
af-bøies kun ganske svagt af en magnet og paa en saadan
maade, at de maa antages at føre positiv elektricitet med
sig; de er vistnok beslegtede med de saakaldte
kanal-straaler (s. d.), der optræder i Crookes rør (s. d.).
ß-straa-1erne har en betydelig større gjennemtrængende evne og
afbøies forholdsvis let og i en retning, der tyder paa, at
de fører negativ elektricitet med sig. De er identiske
med de alm. katodestraaler. y-straalerne afbøies
derimod ikke af den magnetiske kraft og har en meget
betydelig gjennemtrængende evne og synes at være
identiske med røntgenstraalerne (s. d.). Alle r.-præparater er
selvlysende og afgiver stadig en meget betydelig
varmemængde, der beregnet paa 1 g. r. udgjør 104 kalorier pr.
time, hvorfor deres temperatur holder sig 1.5° høiere
end omgivelsernes. R.-forbindelserne er ogsaa merkelige
derved, at de i fast eller opløst tilstand stadig forvandles
til et gasformigt, i vand opløseligt stof, den saakaldte
emanation, der ligesom r. er selvlysende og
radioaktiv. Denne emanation gaar i løbet af nogle dage
videre over til andre faste, ubestandige og radioaktive
mellemprodukter, indtil der som inaktive endeprodukter
opstaar helium (s. d., paavist af Ramsay og Soddy i 1903)
og derhos sandsynligvis bly. R. maa paa sin side antages
paa lignende maade at være dannet af uran over mere
ubestandige, radioaktive mellemprodukter (se nærmere
under Radioaktivitet). R.-præparaterne besidder
ogsaa andre kemiske egenskaber; saaledes spaltes vand i
sine elementer, surstof overføres til ozon, glas farves først
fiolet, senere sort, og mange salte og mineraler lider
lignende farveforandringer. Straalerne besidder ogsaa
kraftige fysiologiske virkninger; saaledes fremkalder de paa
huden saar, der vanskelig læges, frø taber sin spireevne,
blade visner, bakterier tilintetgjøres, i det hele dræbes
organisk væv, hvorfor r. med held har været anvendt mod kræft.
Ogsaa emanationen besidder fysiologiske virkninger og
anvendes i medicinske øiemed, saaledes ved indaandning af
emanationsholdig luft, drikning af emanationsholdigt vand
eller badning deri. Særlig er tilfælde af gigt,
ledreumatisme, ischias og sukkersyge gjenstand for saadan
behandling. Emanation er paavist i mange mineralvande (s. d.)
og tillægges en væsentlig del af deres lægende evne.
Emanation er forøvrigt paavist i overordentlig smaa
mængder i jordskorpen og i luften, særlig i jordens
nærhed og i de egne, hvor r.-holdige mineraler eller
emana-tionsholdige kilder findes.
Radius, se Cirkel og Kugle.
Rädja, r a d s h a (eng, raja, af sanskrit räjan, konge),
i Forindien titel paa de hinduiske herskere (nu britiske
vasaller). En høiere titel er Mahärädja (s. d.).
Radnorshire, Wales, grevskab midt i indlandet, 1219
km.^ 23 000 indb. Midten af det kuperede landskab hæver
sig i Radnor Forest til 660 m. Hovedbyen er Presteigne.
R. (Maesyfed) hørte til silurernes land.
Radom, Polen. 1. Guvernement, 12 352 km.^ 820000
indb., hvoraf 17 pet. jøder. Landet er fladt i nord, i
syd hæver sig Lysa Gora 611 m. o. h. Paa den
frugtbare jord (51 pet. akerland) dyrkes korn, poteter og
sukkerroer. Stort kvæghold. Jerngruber og jernindustri.
— 2. Hovedstad i guv. R., ved jernbanen Ivangorod—
Dombrova; 30 000 indb., hvoraf halvdelen jøder. En af
de bedst bebyggede polske provinsbyer. Fabrikation af
landbrugsredskaber. Sædet for mange vigtige
begivenheder i Polens historie.
Radowitz, Joseph von (1796—1853), t. statsmand,
deltog som officer i den hessiske armé i krigen mod
Frankrige 1814, traadte i preussisk tjeneste og blev 1830
chef for artilleriets stab; 1845 generalmajor. R. blev
adskillig benyttet i politiske hverv og var fra 1849 den
egentlige leder af Preussens udenrigske politik, skjønt
han først det følgende aar blev udenrigsminister. R.
arbeidede for Tysklands enhed under Preussens hegemoni.
Radrenser er et redskab til bortrensning af ugræs
mellem vekster, som dyrkes i rader. Særlig er det
drilharven og h este hakken, som betegnes med navnet
r. Drilharven bestaar af en smal regulerbar ramme, som
tannin - ® Tannin n,
Gerbstoff m, -säure f - (el tannin
-® tan(n)in m.
tanning @ (bark-, rød)garvning.
tanny (e} liden.
tan»stove (e) varmebed afbark,
tansy (e) reinfann,
tant — ® Tand m - (e)
trumpery, vanity, nonsense — (f)
vanités, frivolités, futilités f pl.
tant @ liden rød markedderkop,
tant ® saa meget, saa mange;
saa høit, saa længe, saa sterkt, t.
que saa længe som, en t. que
for saa vidt som.
tantaliser tantalize ©
pine (ved skiftevis at vise,
forespeile og saa skuffe).
tantamount @ ligegjældende.
tante — ® Tante, Muhme,
Base f - ® aunt - (f) tante f.
tantet, tantin(et) (f) m, lidet
gran.
tantieme — ® Tantieme f
-@ percentage — (f) tantième m,
tantivy (e) raskt, i galop,
tantôt ® snart, straks, à t. !
farvel saa længe! paa gjensyn!
tantrum (e) lune; nykke;
tilgjorthed; ogs. krumspring, skøi.
tan-turf © barkkage, -torv.
tan-vat @ garverkar.
Tanz ® m, dans.
tänzeln (t) gaa med dansetrin,
hoppe,
tanzen ® danse,
taon (f) m, kleg.
tap — ® Zapfen; (anatomi)
Fortsatz m — © tap, faucet,
spigot ; (i snedkerarbeide) tenon - (f)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
