Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rapperswil ... - Ordbøgerne: T - tavlet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2003
T-cart—teater
Rasmusen—Rastatt
2004
— En anden gruppe r. forkaster alt udvortes kirkevæsen,
ceremonier, sakramenter; her findes sværmeriske
tilbøie-ligheder, tildels af orientalsk-gnostisk oprindelse. Blandt
disse maa nævnes skoptserne, der fremtraadte i 18 aarh.
og ansaa kastration for et guddommeligt bud (Matt. 19,
12). Nær skoptserne staar «danserne», «springerne», «de
stumtne». Blandt 19 aarh.s sekter maa nævnes straniki,
der betragter staten som satans verk; molokanerne,
melkespisere, der er kiliaster, og duchoborzerne,
aande-kjæmpere, der holder sig til det indre lys, regnes paa
grund af forkastelsen af sakramenterne til de
rationalistiske sekter. Schalaputi forkaster handel. Stundisterne
er en pietistisk sekt (af tysk Stunde, bibeltime), der
siden 1863 har bredt sig blandt Syd-Ruslands bønder;
Tolstoi har interesseret sig for disse. R. har officielt
religionsfrihed, men er ofte udsat for statens indgriben.
Rasmusen, Søren (1768—1850), n. videnskabsmand
og politiker. 1797 overlærer ved Kra. katedralskole.
Deltog 1809 i grundlæggelsen af Selskabet for Norges vel, i
hvis styre han sad indtil 1814. Fra 1813 professor i
matematik og fysik. Forstod N. H. Abels storhed og
ydede ham baade opmuntring og materiel støtte. R. var
medlem af den af rigsforsamlingen 1814 nedsatte
finanskomite og første stortingsmand fra Kra. 1815—16. 1816
—35 var han administrator for Norges banks afdeling i
Hovedstaden, 1825—38 tillige zahlkasserer. Deltog
saa-ledes paa forskjellige omraader i det rydningsarbeide,
som var at gjøre i det nye Norge.
Rasmussen, Georg Anton (1842—), n.
landskabsmaler, elev af O. Achenbach og Hans Gude i Düsseldorf.
R., der blev fast bosat i Tyskland, har der vundet
adskillig popularitet ved sine norske fjordbilleder.
Eksempelvis kan nævnes «Hardangerfjord» (1878,
Nationalmuseum, Sthm.) og «Gudvangen» (museet i Königsberg).
Rasmussen, Jonas Severin (1850—1905), n.
telegrafdirektør, tog reallærereksamen 1875, var nogen tid
adjunkt i Kristiansand, blev 1879 ansat ved
sjøkrigsskolen paa Horten og udnævntes 1892 til telegrafdirektør.
R. har betydelig fortjeneste af det norske telegrafvæsens
udvikling. Han deltog i forskjellige internationale
telegrafkonferencer, 1896 i Budapest, 1903 i London.
Rasmussen, Knud Johan Victor (1879—), d.
arktisk forsker, f. og opvokset paa Grønland, 1900 student
i Kbh., drog 1901 til Lapland, deltog 1902—03 i den litterære
Grønlandsekspedition (se Mylius Erichsen), der tilbragte
en vinter blandt hedenske polargrønlændere. Foretog 1905
undersøgelser angaaende tamrenens indførelse i Grønland,
opholdt sig de følgende aar dels i det koloniserede
Grønland, dels blandt polareskimoerne og indsamlede et stort
sagnmateriale. Reiste 1910 med Peter L. Freuchen,
deltager i Danmark-ekspeditionen, til polargrønlænderne
ved Noith Star Bay, hvor de endnu opholder sig, og
hvorfra der skulde ske forskningsreiser sydover langs
Melvillebugten og østover langs Pearykanalen. Af R.s
verker maa nævnes «Nye mennesker» (1905), «Under
nordenvindens svøbe» (1906) og «Lapland» (1907).
Rasmussen, Lars (1874—), n. ingeniør, udeksamineret
fra Kra. tekniske skole 1893. I 1902 blev han
driftsbestyrer for den private Tønsberg-Eidsfosbane. Denne
stilling forlod han 1908 for at overtage stillingen som
redaktør af «Teknisk ugeblad».
Rasmussen, Laurits Emil (1873—), f forfatter.
Det er navnlig de religionspsykologiske ogi kulturelle
studier fra vor tids Italien, der har betydning i R.s
produktion. Af hans arbeider kan fremhæves en studie
over Leopardi (1900), det italienske kulturbillede «Er
Kristus fra vore dage?» (1904) samt romanen «Mafia»,
der skildrer sicilianske forhold (1906).
Rasmussen, Wilhelm Robert (1879—), n.
billedhugger, elev af Bergslien og Utne, hovedsagelig uddannet
paa egen haand under ophold i Paris 1902, hv^r han især
paavirkedes af Rodin og Meunier, og Italien |1906. Har
udført en del dekorative arbeider, men slog først
igjen-nem efter i 1908 at have afløst Vigeland ved
Trond-hjems domkirke og i 1909 med stipendium at have
studeret gammel katedral skulptur i England, Frankrige
og Tyskland. Hans arbeider for domkirken, hidtil
hovedsagelig groteske figurer, som vandspyere o. 1., er præget
af en middelaldersk fantasi og formbehandling.
Rasoherina (1863—68), hovadronning paa Madagaskar,
Radama II’s hustru. Under hendes fredelige
regjeringstid begyndte det Norske missionsselskab sin virksomhed
paa øen (1866).
Rasp, redskab til afpudsning af træ, horn el. L; har
ligesom en fil fremspring frembragt ved hugning, dog
ikke med meisel, men med en kjørner med trekantet
spids. Fremspringene bliver staaende isolerede, og r. har
ikke let for at tilstoppes med afraspet materiale.
Raspe, betegnelse for en lidelse i forknæ- og
hase-bøiningen hos hesten, hvorved der fremkommer
tvers-gaaende, ofte dybe hudrevner og saar, som vanskelig
læges paa grund af den stadige irritation ved leddenes
bevægelse.
Rassam, H orm uzd (1826—1910), arkæolog, f.i Mossul
og tilhørende en kaldæisk-kristelig familie; blev kjendt
med Layard (s. d.), som tog ham med sig til England,
hvor han studerede i Oxford. Fra 1849 deltog han som
Layards assistent i dennes udgravninger i Ninive; senere
blev han selv leder af disse udgravninger. Efter nok et
ophold i England blev han dragoman hos den engelske
ministerresident i Aden; da han 1864 sendtes som engelsk
befuldmægtiget til Abessinien for at udvirke de engelske
fangers løsladelse, blev han selv taget tilfange og kom
først 1868 igjen paa fri fod. 1876 blev han igjen sendt
ud som leder af udgravningsarbeider, dels i Assyrien,
dels i Babylonien. Herom har han berettet i
«Transactions of the Society of biblical archæology». Ogsaa
om sin abessinske reise har han udgivet en beretning.
Rast benyttes ofte om en marscherende troppeafdelings
hvil for kort tid. Saaledes rastes gjerne langs
marsch-veien for hver times marsch i 10—15 minutter;
pakning aflægges, fodtøi, sadling m. v. eftersees. Under
noget længere r. opmarscheres delvis ; skal derunder
koges, bør r. ikke være kortere end tre timer.
Rastarkalv, slette paa Fredø eller Frei, Nordmør,
hvor slaget mellem kong Haakon den gode og
Eriks-sønnerne stod 955.
Rastatt, Baden, by ved Murgoz, jernbanen fra
Karlsruhe sydover; 15 000 indb. Fabrikation af
jernbanevogne, motorer, redskaber o. a. Af historiske
begivenheder, for hvilke R. har været skuepladsen, kan nævnes
fredsslutningen 7 mars 1714 mellem Frankrige og Øster-
T-cart (e) T-vogn, kjøretøi i form
af T.
te, se vise, opføre sig.
te - (i) Thee m — @ tea — ®
thé m.
té (Dra, (kirurgi) ï-bind. (mine
(f) en) t« (mil.) dobbeltmine.
teach (^ lære, undervise (i),
teachjiible (e) lærvillig, lærenem,
teachtr @ lærer(inde).
teachy @ se techy,
tea-cloth @ slags bomuldstøi.
teague @ (slang) irer.
teak @ indisk eketræ.
teal (e) krikand,
team @ spand; hold, parti, lag.
team-railway @ hestebane.
teamster (e) kusk som kjører
et spand; medlem (af et hold,
parti), lagsmand.
team-work @ markarbeide
udført ved trækdyr,
tea-pot (e) tekande.
tear (e) taare.
tear @ rive (istykker), spjære;
revne, sprække ; fare, styrte ; slide,
rykke; rase, tage paa vei; rift,
spjære.
tease (g greie, kjæmme, kar(t)e;
kradse luen op paa; teie, om drev;
tirre, erte.
teasel @ kareborre; kradse
luen op paa ; tuning, opkradsning.
teaser @ erteper.
teat (e) pat, spene,
tea-taster © tevrager.
teater — (D Theater n, Bühne
f — © theatre, play-house - (D
theâtre m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
