Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rastoptsjin ... - Ordbøgerne: T - teaterchef ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
technicals—teemful
2007
Ratisbona—Rauma
2008
Saaledes er GH3. GO. OH eddikesyrens r. f., medens G^ H^O^
er dens empiriske formel.
Ratisböna, nylatinsk navn paa Regensburg.
Ratlam, by i Indien, 200 km. n.ø. for Baroda; 36 321
indb. (1901). Stor handel med opium. Hovedstad i en
indfødt stat af samme navn med 84 000 indb.
Rattazzi. 1. Urban o R. (1808— 73), ital. statsmand,
kom 1848 ind i det sardinske deputeretkammer,
fungerede i aug. s. a. samt dec.—mars 1849 som minister og
blev derpaa chef for venstre centrum, som 1852 sluttede
sig sammen med høire centrum under Gavour. Mai s. a.
blev R. kammerets formand, nov. 1853—mai 1855
justitsminister, fra mars 1854 tillige indenrigsminister. Hans
iver for loven om klostrenes inddragelse skaffede ham de
klerikales fiendskab, saa han gik af 1857, men juli 1859
—ian. 1860 var han atter indenrigsminister, mars—nov,
1862 tillige premierminister, samt paany ministerchef
april 1867— okt. s. a., da han gik af paa grund af
Garibaldis angreb paa Kirkestaten. — 2. Maria R. (1835—),
datter af Letizia Bonaparte, gift 1850 med elsasseren
Solmsj skilt 1854. Efter nogle aar at have levet i franske
litterære kredse egtede hun 1863 R., efter hvis død hun
1877 blev gift med spanieren Rute. Enke 1889. Har
skrevet en række skuespil og pikante romaner.
Ratzeburg. l. Et til storhertugdømmet
Mecklenburg-Strelitz hørende fyrstendømme, grænser mod n.ø. og øst
til Mecklenburg-Schwerin, mod syd og s.v. til
hertugdømmet Lauenburg, mod vest og nord til Lübecks
land-omraade; 382 km.^ med omtr. 15 500 indb. R. var
oprindelig et frit bispedømme, men overdroges 1648 til
hertugfen af Mecklenburg-Schwerin som erstatning for
afstaaélsen af Wismar og kom 1701 under
Mecklenburg-Strelitz. — 2. By i den preuss, prov. Schleswig-Holstein,
kredsen Lauenburg. R. ligger paa en 0 i R.-sjøen og
paa to høider, hvoraf den ene tilhører fyrstendømmet
R. I den sidstnævnte del af byen er der en vakker
domkirke, som hører til de vakreste bygninger i
Nord-Tyskland, R. har gymnasium, seminarium og driver
adskillig industri. Ga. 4500 indb.
Ratzel, Friedrich (1844—1904), fremragende t.
geograf, opr. korrespondent for «Kölnische Zeitung». 1876
prof. i geografi i München; 1886 efterfulgte han Richthofen
i Leipzig. Skjønt udgaaet fra naturvidenskabeligt
udgangspunkt i en tid, da den herskende
naturvidenskabelige strømning syntes at skulle trykke det nye
universitetsfag, geografien, ned til et sidefag til geologien, som
den tidligere havde været en hjælpedisciplin for historien,
hævder R. sterkt den side af faget, som sysselsætter sig
med mennesket og dets indflydelse. R. har saaledes
særlig vundet navnkundighed som «antropogeografiens»
hovedrepræsentant. Blandt hans rige forfatterskab maa
fremfor alt nævnes hans «Anthropogeographie oder
Grundzüge der Anwendung, der Erdkunde auf die Geschichte»
(1882—^91, 2 opl. 1899) og «Politische Geographie oder
die Geographie der Staaten, des Verkehrs und des
Kriegesa» (1897, 2 opl. 1903). Endvidere hans vældige
«Völlierkunde^ (3 bd., 1887—89, 2 opl. 1894), «Die
Ver-einigteri Staaten von Nordamerika» (2 bd., 1898—1900),
«Die Erde und das Leben» (2 bd., 1901—02). R. har
ogsaa bidraget meget til fremme af den geogr. undervisning
(«Deutsbhland, Einführung in die Heimatkunde», 1898).
Raubergskarvet, 1821 m. høit fjeld pàa grænsen
mellem Hemsedal og Hol i Hallingdal, nær amtsgrænsen
mellem Buskerud og Nordre Bergenhus amter.
Rauch, Christian Daniel (1777—1857), t.
billedhugger. Var en tidlang kammertjener hos den
preussiske konge, kom ved dennes hjælp i 1805 til Rom, hvor
han bl. a. paavirkedes af Thorvaldsen, slog igjennem
1811 med «Dronning Louise paa dødsleiet» (mausoleet i
Gharlottenburg), en yndefuld skikkelse i klassiske former,
men med adskillig individuel karakteristik, i R.s
populæreste verk. Af senere arbeider nævner vi
marmorfigurerne Scharnhorst og Bülow (1815) udenfor
Haupt-wache i Berlin, den siddende statue af kong Max (1829^
München) og den bekjendte rytterstatue af Fredrik II
(1851, Berlin), samt flere Victoriafigurer, alle i større
eller mindre grad præget af klassicismen.
Raudalen, flere steder forekommende navn paa dale,
særlig nævnes: 1. R. i Jotunheimen, fører i sydlig
retning over fra Utlas dal til vestenden af Gjende. Paa
nordsiden de sneklædte, vakkert formede R a u d a 1
s-tinder. Gjennem dalføret fjeldovergang. — 2. R. i
Skjaak, fører i vestlig retning over fra Pollfossen til
Stryn. Midt i dalføret ligger det langstrakte, 7.22 km.^
store Raudalsvand. Gjennem dalføret fjeldovergang.
Raufjødring, rød fj æring, se Karpe fiske.
Raufoss (tidligere Rødfos), statens krudtverk og
patronfabrik ved fossen af samme navn i Hunsel\^en, Vestre
Toten. Ved R. fabrikeres saavel gevær- sotn
kanonammunition. Beskjæftiger 241 arbeidere. Budget (1912)
685 600 kr. Mange bygninger, egen skole, egen
kraftstation og gasverk. Ved fabriken paa elvens østbred
jernbanestationen af samme navn paa Gjøvikh^anen.
Rauland, herred i Bratsberg amt i den nèrdvestlige
del af Telemarken, 1830.40 km.^ med 1062 indb. (1910);
0.52 pr. km.^ Herredet, der svarer til R. prestegjeld
med R., Øifjeld og Møsstranden sogne, er et
høifjelds-herred omkring de store vande Totak (681 m.) og
Møs-vand (872 m.). Mod nord og vest gaar herredet over i
Hardangervidden og grænser til Buskerud ög Søndre
Bergenhus amter. Grasnuten i den vestlige dèl er 1512
m. Af arealet opgives 7.65 km,^ at være aker og eng,
74.57 km.^ skog, 127.66 km.’^ ferskvand; resten er udmark,
snaufjeld, myr og sne. Der opgives at være 2973 maal
udyrket til dyrkning skikket jord ; i tidsrummet 1901—07
nyopdyrkedes der 180 maal. Den vigtigste riæringsvei
er fædrift. Udmerkede fjeldbeiter. Fiskerige vande og
vildtrige fjeldvidder. Herredet har længe ligget temmelig
isoleret med daarlige kommunikationer. HoVedvei er
nu under bygning sydfra til Totak, og kjørevei er
op-arbeidet fra øst langs Maane til Møsvandets øåtre ende.
Paa Møsvandet, der er opdæmmet for Rjukaiianlægget,
gaar motorbaad i sommermaanederne. Antagen formue
1910 1 325 720 kr., indtægt 149 565 |ir.
Rauma udspringer af Lesjeskogsvandet, 612 m. o. h.,
gjennemstrømmer i nordvestlig retning Romsdalen og
falder ved Veblungsnes (Aandalsnes) i Romsdalsfjorden.
Den modtager særlig fra vest og sydvest flete tilløb,
hvoriblandt nævnes Grøna, Ulvaaen, Verma og Istra og
danner en række vandfald og stryk, hvoriblandt særlig
nævnes Kleivstufoss (24 m.), Kvernhusfoss (34 m.),
Eia-foss (23 m.) m. fl. Nedslagsdistrikt 1177 km.^ R. op-
technicals, technics
Technik (t) f, teknik,
technicien ® m, technicist
(e) tekniker.
Technikum (Î) n, teknisk skole,
technologie (î) f, technology
(e) læren om nyttige kunster; ©
fagordbog.
technologique (f) teknologisk.
technologist (e),
techno-logue (f) m, teknolog,
techy @ grætten, pirrelig,
teck (f) se tek.
Teckel ® m, grævlingehund.
tectonic (e) bygnings-,
arkitektonisk.
tectonics (e) bygningskunst,
arkitektur.
tectrice (f) f, tectrices @ pl,
dækfjær(e).
ted @ brede, kaste (f. eks. grass,
hay).
tedaase — (t) Tiieedose, -büchse
f - © tea-caddy - ® boîte (f) à
thé.
tedious @ kjed{somm)elig.
tediousness (e)
kjed(somm)elig-hed.
tedium © kjedsommeiighed;
lede.
teek © se teak.
teel-seed © sesamfrø,
teem © yngle, fbrmere sig
(sterkt) ; bære (frugt); väere drægtig;
være rigt forsynet; vritnle, mylre;
føde, frembringe.
teemful, teeming © drægtig;
som formerer sig sterkt, frugtbar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
