Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raumo ... - Ordbøgerne: T - teens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tegne4—tegnsprog
2011
Ravensburg—Raynouard
2012
delig by med kun lidt over 12 000 indb. I byen er
lyceum, seminarium, teknisk skole, kunstakademi med
flere værdifulde kunstsamlinger samt et ganske betydeligt
bibliotek. R. er sæde for erkebiskop, præfektur og flere
militærkommandoer. Adskillig vinavl samt silke-,
glas-og mølleindustri. Ved den 10 km. lange Ganale Corsini
staar byen i forbindelse med Adriaterhavet. Sin egentlige
blomstringstid havde R. først, efterat den i 404 var blevet
residensstad for de romerske keisere. Senere blev den
sæde for de østgotiske konger og var derefter en tid
byzantinsk eksarkat. I 752 blev R. erobret af
langobarderne og i 755 af den frankiske konge Pippin, som
overdrog den til pavestolen. I 12 aarh. udvikledes i R.
en nsesten selvstændig kommunal regjeringsform og
omkr. 1275 blev familien Polenta den herskende. I 1441
kom R. under Venedig og stod under denne republik,
til den i 1508 atter kom under pavestolen, som beholdt
den med afbrydelse 1797—1815 helt til 1860.
Ravensburg, by i Württemberg, 75 km. s.s.v. for
Ulm. I byen drives adskillig industri (spinderier,
væverier, garverier, fabrikation af papir, maskiner, lervarer
m. m.). Sæde for landret, amtsret, filial af rigsbanken,
handelskammer. Gymnasium, handelsskole. R. er
grundet omkr. aar 1000, blev under Rudolf af Habsburg fri
rigsstad, kom 1803 under Bayern og 1810 under
Würt-tembet-g. Omkr. 15 000 indb.
Ravesteijn, Jan van (1572—1657), holl. maler fra
Haag, en af de typiske portrætmalere fra begyndelsen af
17 aarh., indtager en lignende stilling for Haags
vedkommende som Mierevelt i Delft og udmerker sig, uden
at besidde en Frans Hals’ store maleriske evner, ved en
sikker og karakterfuld individskildring. Store
regentog skytterbilleder i Doelenhuis og i raadhuset i Haag;
talrige portræter i museerne i Haag og Amsterdam; et
par billeder i Statens museum, Kbh.
Ravn, Christopher (1849—), n. konsulatembedsmand.
Indtraadte i det norsk-svenske konsulatvæsen 1880 som
vicekonsul i New York, hvor han 1899 blev konsul og
fra 1906 norsk generalkonsul. R. var generalkommissær
for Norge ved verdensudstillingen i Chicago 1893. Var
1911 en tid konstitueret som Norges chargé d’affaires i
Washington. R. hører til den norske konsulatetats mest
fremtrædende kræfter.
Ravn, Frederik Kølpin (1873—), d. botaniker,
1892—1905 assistent ved landbohøiskolen, tog i 1900
doktorgraden og blev 1907 professor i plantepatologi ved
landbohøiskolen og statens konsulent i plantesygdomme.
R. har udgivet en række afhandlinger, fra først af
væsentlig over floristiske, anatomiske og biologiske emner,
medens hans senere arbeider mest dreier sig om
mykologi og plantepatologi, samt den eksperimentelle
undersøgelse af de patologiske fænomener hos nytteplanterne.
Ravn, Hans Brunchorst (1828—1903), n.
sjø-officer. Sekondløitnant i marinen 1849, kaptein 1879,
kommandør 1886 og samtidig chef for det Sjømilitære
korps og for distriktssjøtropperne, kommanderende admiral
og chef for admiralstaben fra 1893. Afsked 1896.
Ravne, se Kra ak esle g ten.
Ravnedalen, vakkert parkanlæg i et afvekslende lænde
med frodig vegetation, straks n.v. for Kristiansand. Mange
spaserVeie, vakre udsigtspunkter.
Ravne-Floke, se FlokeVildgerdssøn.
Ravnegjuvet, kjendt udsigtspunkt paa éstskrænten
af Tokes ca. 300 m. dybe, trange dalrevne nord for Dalen
i Telemarken, Laardal herred. I nærheden turisthytte.
Ravntop, se Flaretop.
Ravsyre, (CH^.COgH)^, er en organisk tobasisk syre,
der faaes ved tør destillation af rav ved siden af ravolje.
Den danner monokline, farveløse, i vand opløselige søiler
eller tavler, der smelter ved 182° og koger ved 235°,
idet den under afgivelse af vand gaar over til
r.-anhy-drid. Kan ogsaa fremstilles ved gjæring af æblesur kalk
og paa mange andre maader. Anvendes som lægemiddel
og til fremstilling af tjærefarvestoff’e.
Rawalpindi, by i Indien, Punjab, 250 km. n.v. for
Lahore, en ganske ny by med 87 688 indb. (1901). R.
er den største militærstation i Indien og er nøklen til
forsvaret af den nordvestlige grænse. Sterkt befæstet.
Rawitsch, by i Preussen, prov. Posen, nær Schlesiens
grænse. Driver adskillig handel og industri
(tobaksfabriker m. m.). Omkr. 12 000 indb., hvoraf mange jøder.
Rawlinson [rå’linsdn], Sir Henry Greswicke (1810
—95), eng. orientalist, en af assyriologiens
betydningsfuldeste grundlæggere. Tidlig kom han i det
engelskostindiske kompanis tjeneste, deltog fra 1833 i
reorganisationen af den persiske hær; samtidig foretog han
geografiske undersøgelser; 1838 udmerkede han sig under
krigen i Afghanistan; 1844 blev han engelsk konsul i
Bagdad, 1851 generalkonsul smst. Allerede tidlig havde
han begyndt en undersøgelse og afskrift af
trésprog-ind-skriften ved Behistan (s. d.), som det omsider lykkedes
ham at offentliggjøre og tolke. I 1856 blev han medlem
af direktoriatet for det engelsk-ostindiske kompani, senere
medlem af Indiens øverste styre; 1858 valgt ind i
parlamentet; 1859—60 engelsk gesandt i Persien. Efter
hjemkomsten til England blev han bl. a. medlem af
styret for Royal Asiatic society og præsident for Royal
geographical society. Af hans arbeider bør merkes hans
«History of Assyria» (1852) og «Early history of
Babylonia» (1854), samt den vældige material samling
«Cuneiform inscriptions of Western Asia» (5 bd., 1861—80). I
1891 blev R. baronet; desuden fik han titel af generalmajor.
Rawmarsh [råmads], by i Nord-England i Yorkshire,
3 km. nord for Rotherham. Driver betydelig industri
(porcellænsfabriker, jernstøberier m. m.); vel 15 000 indb.
Rawtenstall [råtdnstålj, by i England, grevskabet
Lancaster, 24 km. n.n.v. for Manchester; 31 000 indb.
(1901). Adskillig handel og betydelig industri (især
uld varer).
Rayleigh [réli], John William Strutt, lord
(1842—), eng. fysiker, fulgte 1879 Clerk Maxwell som
Cavendish-professor i eksperimentalfysik i Cambridge;
1887 professor ved Royal institution i London, 1905—08
præsident for Royal society, 1904 Nobelprisen for fysik,
1902 norsk æresdoktor. R. er lige fremragende som
matematisk og som eksperimenterende fysikér og har
gjort vigtige undersøgelser paa de forskjelligste omraader,
saasom fysikalsk kemi, kapillaritet, optik, bølgelære,
elektricitet, lyd- og hydrodynamik. Opdagede 1894
sammen med Ramsay elementet argon i atmosfærisk luft.
Raynouard [rænuar], François (1761—1836), fr.
filolog og digter, først advokat. Var med i den lov-
mise; (t. sig) subscribe, sign, give
in one’s name; (skrive under) sign,
underwrite - (f) dessiner; tracer;
(kart) dresser; (aktier, laan)
souscrire; daanet er t.t) l’emprunt est
couvert; (t. sig) s’inscrire, se faire
inscrire; souscrire à, pour; (t. godt)
promettre (beaucoup), s’annoncer
bien.
tegne^ - ® Zeichen- — (e) draw-
ing - (f) à dessiner; de dessin.
tegnebestik — ®
mathematisches Besteck n — © (case of)
drawing instruments — (î) boîte (f)
à compas.
tegnebog — (g Zeichenbuch;
(lommebog) Taschenbuch n — @
drawing-book; (lommebog)
pocket-book - (f) cahier de dessin ;
(lom-meb.) portefeuille m.
tegnelærer — ® Zeichenlehrer
m — (f) drawing-master - (g
professeur, maître (m) de dessin.
tegner — ® Zeichner m — (ê)
drawer, designer, draughtsman — ®
dessinateur m.
tegnestift - (t) Zeichenstift n,
Reisszwecke f — (e) drawing-pin —
® punaise f.
tegning - ® Zeichnen n.
Zeichnung f — © drawing,
sketch-(ing); draught(smanshjp); design;
(aktie-) subscription - ® dessin m;
(arkitekts) tracé ; (aktiet.)
souscription f.
tegnskrift - (t) Zeichenschrift
f — © hieroglyphics — ®
écriture (f) figurée ; hiéroglyphes m pL
tegnsprog — ® Zeichensprache
f - © language of signs, sign
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
