Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformforeningen ... - Ordbøgerne: T - tenailler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Reformforeningen—Regeneration
14’
tenailler—tender
i Schweiz, Holland, Vest-Tyskland, Skotland og Amerika.
I Preussen danner fra 1817 den r. k. og den lutherske
kirke en fælles unionskirke.
Reformforeningen var en i 1859 inden stortinget
dannet gruppe under O. G. Uelands førerskab; dens
for-maal var at arbeide for gjennemførelsen af en række
vigtige reformer, som dengang stod paa dagsordenen, og
for hævdelse af Norges nationale interesser og
ligeberettigelse i foreningen med Sverige. Den var udpræget
demokratisk i sin politik og banede vei for oppositionen
i de følgende tingsamlinger. Da den havde sterk magt
over medlemmerne, var den mislikt og mistænkeliggjort
blandt de mere konservative tingmænd. Den bestod
kun fra 1859—60.
Refo’rmpartiet el. venstre-r. kaldtes et politisk
parti i Danmark, stiftet umiddelbart efter folketingsvalget
vaaren 1895 af Sofus Høgsbro og grosserer A. Peschcke
Køedt. Ved rigsdagsvalget april 1898 opnaaede r. 63
mandater og dermed absolut flertal i folketinget, og ved
valget 3 april 1901 fik det 76 mandater, og juli s. a.
dannede Deuntzer det første venstreministerium, væsentlig
sammensat af r.s folk. Efterhaanden opstod indre
modsætninger inden partiet, og da J. G. Ghristensm (s. d.)
i jan. 1905 havde dannet sin regjering, udskilte 12 af
dets radikale medlemmer sig som «folketingets venstre».
Lidt efter lidt nærmede r. sig det gamle moderate venstre,
og den endelige sammensmeltning med dette parti
besegledes ved N. Neergaards optagelse i regjeringen juli
1908. Ikke mindst som følge af Alberti-skandalerne høsten
1908 gik r. sterkt svækket ud af valget mai 1909, da
det kun beholdt 38 medlemmer i rigsdagen. Mai 1910
gik endelig r. op i den nye sammenslutning paa 57
rigsdagsmedlemmer, der antog navnet venstre.
Refraktion. 1. Lysets r., se Brydning. — 2.
(Astr.). Lysbrydningen i jordatmosfæren.
Herved bliver alle maalte stjernehøider lidt for store. Stjernen
S (se fig.) maa for
en iagttager i A
vise sig i Denne
r. sporedes
allerede i oldtiden,
men Tyge Brahe
var den første, som
tog hensyn til den
og derved gjorde
sine observationer
meget værdifulde.
Ved horisonten er
r. ca. 35’, i Vs °
høide ca.31’, i 45^
høide l’, og i zenit er der ingen r. Nær horisonten
viser sol og maane sig ovale, fordi deres nedre rand
ved r. løftes mere end den øvre. Paa grund af r.
forlænges dagen nogle minutter.
Refraktometer er et apparat til bestemmelse af
lys-brydningsevnen af faste, flydende eller gasformige stoffe
(se Brydning).
Refra’ktor, astronomisk linsekikkert.
Refsnæs, Sjælland, halvø som begrænser Kalundborg
fjord imod nord, ca. 15 km. lang. Befolkningen stammer
tildels fra holl. kolonister. Paa vestpynten et fyrtaarn.
Refraktion.
Réfugiés [røfyzié] (fr., «flygtninge») kaldtes de
hugenotter, der flygtede fra Frankrige som følge af
religions-forfølgelserne efter ophævelsen af det nautiske edikt (1685).
Refusere [-fy-] (fr.), afslaa, afvise; om kunstverker
ved udstilling, om en hest, som negter at tage et hinder.
Refusion (lat.), erstatning, tilbagebetaling;
refundere, erstatte, tilbagebetale.
Rega’ldi, Giuseppe (1809—83), i tal. forfatter, berømt
improvisator og gadesanger; drog som saadan om i fleie
byer, blev forfulgt for sine politiske hentydninger, reiste
til Frankrige, hvor han kvad om St. Helena og beundredes
af V. Hugo og Lamartine; han foretog ogsaa en
Orientreise og blev endelig historieprofessor i Bologna. Af hans
digte kan nævnes: «La guerra», «Ganti lirici>, «Ganti
nazionali». Han dyrkede desuden videnskabelig poesi oggav
læredigte som «L’acqua». Skrev ogsaa nogle prosabøger.
Regale, se Regalier.
Regalere (fr.), beverte, traktere, fornøie.
Regalier (af lat. rex, konge), egentlig det, som hører
kongeværdigheden til; undertiden i ældre tider benytttt
om alle kongen som indehaver af den høieste
samfundsmagt tilkommende rettigheder (lat. jure regalia)^ hvad
enten disse var af politisk eller finansiel natur. De sidste
kaldes dog oftest regaler, finansregaler(f. eks. bergverks-r.,
post-r.). Oftest forstaar man i nyere tid ved r. dog alene
en del staten tilhørende smykkegjenstande, som danner
symbolet paa kongens værdighed og magt, og som kun
benyttes ved visse særlig høitidelige leiligheder, f. eks.
ved kroninger. Ogsaa den norske stat eier en del
saa-danne r., som opbevares i et særskilt rum i finans- og
tolddepartementet og staar under tilsyn af
r.-kommis-sionen. De bestaar af kongens krone, scepter og
rigsæble, af dronningens noget mindre do., en fyrstekrone,
et salvingshorn, en rigsorden og nogle andre gjenstande.
De fleste af dem blev anskaffet 1818 for Karl Johans
private regning og kom første gang til anvendelse ved
Karl XII Ts begravelse. Rigssverdet er det verge, Karl
Johan bar i slaget ved Leipzig. Kongen forærede disse
r. til staten. Dronningens r. blev anskaffet 1830 i
anledning af dronning Desiderias paatæi kte kroning;
fyrstekronen er fra 1846 og var bestemt til brug for
kronprins Karl ved Oscar I’s paatænkte kroning. R.
kom sidste gang til anvendelse ved kroningen i
Trond-hjems domkirke 22 juni 1906. (Se pi. Norges
rigs-regalier, rigssegl og rigsvaaben, bd.V, sp.l228.)
Regatta (lat.), kaproning, nu ogsaa om seiler-r.,
kapseilads.
Regelbundne (reguläres) kaldes i den katolske kirke
alle, som har aflagt klosterløfte el. 1.
Regelstad, Asgaut Olsen (1761—1847),
eidsvolds-mand, gaardbruger og forligelseskommissær i Finnø,
medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814 fra
Stavanger amt.
Regen, elv i Bayern, dannes paa vestsiden af
Böhmerwald, ved sammenløb af Store- og Lille R., gaar først
mod vest, saa mod syd, optager flere tilløb og falder ud
i Donau lige overfor Regensburg. Længde ca. 170 km.,
nedbøromraadet udgjør 2850 km."
Regeneratiön, nydannelse af tabte eller ødelagte
legemsdele hos planter og dyr ved vekst og differentiation
af andre dele. R. foregaar hos lavere organismer i stor
tenailler © knibe med gloende
tænger.
tenance ® f, tenancy @
bygsel(gaard).
tenancier ® m, forpagter,
tenant (e) leilænding, forpagter ;
leier; beboer; forpagte, bygsle;
leie; bebo.
tenant ® m, udfordrer (ved
turnering) ; forfegter, forsvarer ;
skjoldholder, d’un seul t., tout
d’un t. sammenhængende,
-hørende.
tenantable @ som kan
forpagtes, leies; beboelig.
tenantableness (e)
beboelighed.
tenantless @ ubrugt, ubeboet,
tenantry (e) forpagtere,
leilæn-dinger, bønder paa et gods.
tenant-saw (e) se tenon-saw.
tench @ suder, en karpeart.
tend @ stelle (for), pleie; gjæte;
gaa i en vis retning; sigte, stevne
imod (at); bidrage (til at).
tendance @ opvartning, pleie,
pas.
tendanciel (f) tendentiøs,
tendant t. à som gaar ud
paa.
tendelet (?) m, solseil.
tendens - ® Tendenz f - (§
tendency, bias, drift; (hensigt)
purpose - (D tendance f.
tendentiøs — ® tendenziös —
(e) biased, warped, purposeful —
(f) à tendance, tendancieux; (t.t)
de parti pris.
tender — ® Tender m — (§
& (D tender m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
