Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regulære tropper ... - Ordbøgerne: T - Teppich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
term—termometer
for en stor del offentliggjort i en del af ham redigerede
populære tidsskrifter. Vendte tilbage til Norge og
grundlagde 1839 «Ghristiansundsposten», som bestod indtil
1816. Udgav 1844 «Veiviser for norske emigranter»,
som bidrog til at fremkalde udvandringslysten i Norge.
I midten af 1840-aarene fik han istand den norske koloni
i Texas, hvor han levede resten af sine dage.
Reigate [rai’gët], by i Syd-England, grevsk. Surrey,
beliggende i den frugtbare Holmesdal, 30 km. syd for
London; ca. 26 000 indb. Gammel gotisk kirke,
latinskole og i en forstad en anstalt for aandssvage og et
forbedringshus for unge forbrydere.
Reimarus, Hermann Samuel (1694—1768), t.
filosof, professor ved gymnasiet Johanneum i Hamburg,
polyhi^toriker af den Wolff’ske skole, i religiøs henseende
deist, tilhænger af en fornuftreligion, der vel kunde
bruge kristendommens idéer, men ikke dens historiske
iklædning, som han underkastede en skarp kritik i sin
utrykte «Apologi». Af denne udgav Lessing 1773 nogle
brudstykker, de saakaldte «Wolfenbûtteler Fragmenter»,
som fremkaldte stor bevægelse.
Reimers, Herman Foss (1874—), n. diplomat, søn
af følgende. Student 1892, cand. jur. 1897,
høiesterets-advokat 1903. Indtraadte 1906 i diplomatisk tjeneste
som legationssekretær i Sthm. Siden 1908 har han
tjenstgjort som bureauchef i udenrigsdepartementet med
afbrydelse for et stipendieophold i Frankrige og
England 1910.
Reimers, Herman Johan Foss (1843—), n.
høieste-retsdommer og politiker. Student 1862, cand. jur. 1867,
ansat 1869 i finansdepartem., hvor han 1878 blev
bureauchef, 1880 ekspeditionssekretær. Efter at have været
finansminister i den Schweigaardske regjering
(«april-ministeriet») 1884 blev han s. a. udnævnt til
høiesterets-assessor. I perioden 1889—91 var han
stortingsrepræsentant fra Risør og sad 1887—92 som medlem af
kommunestyret i Kra. R., der hylder strengt konservative anskuelser,
var 1872—78 medlem af «Morgenbladets» redaktion og
har ogsaa senere leilighedsvis ydet bidrag til dagspressen.
1876—84 var han sekretær i Selskabet for Norges vel.
Reimers, Hj er o
ni-mus Arnoldus (1844
—99), n. skuespiller, født
paa Alvøen ved Bergen,
debuterede paa
Christiania theater 1867 og var
den hele tid knyttet til
denne scene. I sin
statelige skikkelse, sikre
optræden og vakre organ
havde han udmerkede
ydre betingelser, som
sammen med hans
temperamentfyldte spil gjorde
ham til en meget skattet
skuespiller. Han havde
sin plads baade i
tragedien og i det moderne
lystspil, og skabte ikke
mindst i det norske
drama en række udmer-
Reigate—Rein
28
(Fot.af L.Szacinski.)
Hieronimiis Arnoldus Reimers.
husleie, leietid; nedkomst(Ud); (pl)
(sags) stilling, tilstand,
term @ kalde, benævne,
termagant ie) voldsom;
trættekjær; opfaiende kvindemenneske,
havgasse.
termer @ forpagter paa
aare-niaa!, livstid.
termin — (^Termin m — (g term;
(afirag) instalment - (f^ terme m.
terminable (e) som lader sig
begrænse.
terminaison © f,
termination (g)ende, (anslutning; endelse;
@ ogs. begrænsning ; grænse ;
virkning.
terminal (e) & (f) ende-,
slutnings-; @ ogs. yder-, yderst; (bot.)
endestillet,
terminate (e), terminer (f) be
kede skikkelser; paa den ene side Ørnulf fra fjordene
i «Hærmændene paa Helgeland» og Skule jarl i «
Kongs-emnerne», og paa den anden side Stensgaard i «De unges
forbund», Hjalmar Ekdal i «Vildanden» og Ulrik Brendel
i «Rosmersholm». — R. var gift med skuespillerinden
Johanne J u e 11-R e i m e r s, se Juell.
Reimers, Sofie (1855—), n. skuespillerinde, søster
af skuespiller Arnoldus R., debuterede 1879 paa Bergens
teater, kom 1881 til Christiania theater og gik 1899
over til Nationalteatret i Kra., begyndte som tragisk
skuespillerinde, men har senere naaet længst i komiske
roller, hvoriblandt særlig maa nævnes hendes festlige Grete
i «Kierlighed uden strømper».
Reims (Rheims) [lœs], Frankrige, by i depart. Marne
(Champagne), ved Vesle (venstre tilløb til Aisne), ved
jernbanen Paris—Charleville og Aisnekanalen, 84 m. o. h. ;
113 000 indb. R. har mindestøtter af Ludvig XIV (paa
Place Royale), af den her fødte Colbert o. a., en vakker
fontæne (paa Place Godinot), en prægtig katedral, den
romerske triumfbue Porte de Mars (fra 4 aarh.). Stor
champagneforretning (50 firmaer, udførsel 20 mill, flasker),
uldindustri (24 000 arbeidere). R., som ligger ved
kanten af Ile de France-palæsen (pariserbassinets tertiære
khnt), her kaldt Montagne de R., er siden 1875 dækket
af 12 forter. Katedralen i R., de franske kongers
kronings-kirke, er et af de skjønneste og mægtigste bygverker i
den franske gotik, særlig rig paa mesterlig udført
figurskulptur. Kirkens langskib saavel som tverskib er
tredelt, fem kapeller omgiver koret; som kirkens vakreste
parti regnes den skulpturrige vestfront med dens tre
dybe portaler, det mægtige rosevindu i gavlen og de to
sidetaarne. Katedralen blev paabegyndt 1212, fuldføit
i 14 aarh. Af dens kostbare inventar er endnu en del
i behold, men under den franske revolution forsvandt
de to pragtstykker: den hellige ampula, som indeholdt
kongernes salveolje, og «evangeliebogen fra R.», et
perga-menthaandskrift af det nye testamente, paa hvilket
kongerne aflagde kroningseden. — R., det gamle
Duro-cortorum, var de keltiske remieres hovedstad. Efter
Chiodvigs daab i R. (496) havde erkebiskopen af R. den
ret at krone Frankriges konger her.
Rein, Jonas (1760 — 1821), n. forfatter og politiker;
eidsvoldsmand; blev 1777 student og var i de følgende
aar en ivrig deltager i det Norske selskabs
sammenkomster, indtil han som cand. theol, drog tilbage til
fædrelandet for at blive huslærer. Under dette
Norges-ophold skrev han tragedien «Hagen og Axel> (Kbh.
1786) samt et digt «Vinteren i Norge»; men formaalet
med disse poetiske forsøg var nærmest, at de skulde tjene
ham som anbefaling til et prestekald. Da han ikke
fik noget saadant, reiste han atter til Kbh., hvor han
dyrkede filologiske studier og søgte omgang med den
kreds af nordmænd og dansker, som færdedes hos Rahbeks
paa «Bakkehuset». Først i 1791 opnaaede R. at faa
geistligt embede. Han udgav i 1802 «Samlede digte». I—II,
og senere et par bind til. Det er vers i det 18 aarh.s
abstrakt-retoriske stil, følelsessvelgeri, frihedspatos og
natursværmeri, men altsammen ufriskt, enstonigt og
overskygget af hans mørke sindsstemnings evindelige
graaveir. 1808 blev R. sogneprest til Nykirken i Bergen.
Herfra blev han i 1814 valgt som repræsentsant til rigs-
grænse; (fuld)ende, (af)slutte; gjøre
(en) ende paa. se t. (Î) ende, slutte,
(af)sluttes.
terminational © ende-,
afsluttende.
terminologi - (t)
Terminologie f—(§ terminology,
technico-logy - ® terminologie f.
’ terminus @ & (f) m, ende-
punkt, (jernbane)station; (e) ogs.
grænse(gud, -støtte), skjelsten.
terminvis — (t) terminweise
— (e) by instalment(s) — ® par
termes.
Termite ® f, termite (g) & ®
m, hvidmaur, termit,
termitière ® f, termitbol.
termometer - ® Thermometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
