Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Remedium ... - Ordbøgerne: T - tête-bêche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tette—textuaire
43
Rena—Renaissance
44
nordenfor Sibirien. Den er udbredt helt fra fjeldegnene
i det sydlige Norge til Lapland, Nord-Rusland og
Nord-Sibirien, hvor den forekommer baade vild og tæmmet.
Paa den vestlige halvkugle findes den paa Newfoundland
samt er vidt udbredt i Canada og i dette lands arktiske
ølande samt paa Grønland. Paa Newfounland og i Canada
er den betydelig større end vor r. og kaldes caribou.
Den optræder her ofte som skogdyr, hvad den forøvrigt
ogsaa tidligere har gjort i Norge og endnu tildels gjør
i Østerdalen. Forøvrigt er r. mest knyttet til nøgne
fjeldpartier eller tundraer. R. adskiller sig væsentlig fra
andre hjorte derved, at saavel hun som han besidder
horn, sandsynligvis af den grund, at hornene er
uundværlige for dem som middel til at skuffe den dybe sne
tilside, som om vinteren ofte dækker deres beitemarker.
R. er et meget selskabelig anlagt dyr. Der kan
forekomme flokke, som tæller hundreder, ja endog flere tusen
dyr. Vil dren en er i Norge udbredt hovedsagelig paa
Hardangervidden og de fra denne vestover udløbende
partier. Desuden
findes den i
fjeldene mellem
Hallingdal, Sogn og
Valdres, i
Jotunheimen i
Skjaak-fjeldene, i
partiet mellem
Gudbrandsdalen og
Østerdalen samt
i nogle af
Roms-dals- ogNordmør-alperne. Længere
nordover er det
usikkert, om
virkelig vildren
findes, idet det store
tamrenhold gjør
en afgjøreise
tvilsom. Jagten paa
r. var tidligere
en betydelig
indtægtskilde, særlig
i Jotunheimen og paa Hardangervidden. Det største antal
fangedes i ældre tid i rengrave, der bestod af dybe
murede brønde, hvortil lange stengjærder ledede r. ind,
og som var anbragt i de bedste «reingjenger», hvor r.
pleier at have sin gang. Saa indbringende var i ældre
tid, eksempelvis i Numedal, disse rengrave, at de ældste
sønner ofte foretrak at overtage rengravene fremfor
selve fædrenegaarden. R.s antal er nu meget reduceret,
dels ved jagt, dels kanske paa grund af det øgede
tamrenhold. En betydelig mængde r. findes dog endnu, og
der fældes aarlig mellem 500 og 1000 r. Jagten tilhører
paa eiendomsgrund dennes grundeier. I høifjeld, der ikke
er nogens eie, er det tilladt enhver at fælde tre dyr mod
løsning af jagtkort, der for udenbygdsboende koster 10
kr. — Ta m r en en forekommer kun i den gamle verden.
I Canada og Alaska er den indført i seneste tider.
Tamren er de arktiske egnes vigtigste husdyr og holdes af
de fleste arktiske folk, fra finnerne i Norge og lapperne
i Nord-Sverige til schuktchjere og andre nord-sibii’iske
Ren (rangifer tarandiisj.
folkeslag. Tamrenen adskiller sig ikks væsentlig fra
vildrenen, bare holdning og tildels størrelse er noget
forskjellig. R. skaffer disse arktiske folkeslag næsten alle
deres fornødenheder. Melken drikkes og anvendes til
produktion af ost, kjødet danner deres fornemste føde
og deres væsentligste salgsvare. Skindet leverer deres
vigtigste vinterbeklædning, deres fodtøi og deres telte.
Som transportdyr anvendes ogsaa r. dels til kjøring med
slæde (som i Sibirien) eller med pulk, som hos finnerne.
Om sommeren bruges ogsaa r. til at bære finnernes
bagage paa en let liden kløvgreie. — En finnefamilie
maa, for at kunne eksistere, eie omtrent 200 r.; 500 r.
giver et sorgløst udkomme, og med 800 d}^ er en mand
velholden. Der gives dog finner, der eier langt flere dyr,
og blandt korjækerne i Øst-Sibirien skal enkelte kunne
eie indtil 40 000 dyr. — R. er meget udsat for angreb
af rovdyr, særlig ulv og jerv. Desuden herjes de til
sine tider af sygdomme, der undertiden kan antage
karakteren af store epidemier. Blandt disse kan nævnes
klovesygen, som eksempelvis i 1891—96 reducerede
renbestanden i Karasjok fra 18 000 til 12—13 000 r.
Renpesten har tidligere herjet i Lapland, særlig i
1890-aarene. Den skyldes en bakterie, som oftest paa
faa timer gjør det af med r. — Antallet af r. vides ikke
med stor sikkerhed, tildels af den grund, at saa mange
reneiere snart har sine r. i Norge, snart i Sverige og
Finland. De officielle opgaver for 1907 angiver antallet
af r. til 142 623 dyr, hvori ogsaa indgaar nogle faa tusen
rensdyr, der holdes af bønder i landets sydlige
fjeld-trakter, fornemmelig Jotunheimen og Hardangervidden. —
Renskydsen foregaar i Norge ved finnernes vanlige
«kjærris » eller pulk (s. d.), trukket af en enkelt okseren. Flere
kjører gjerne efter hinanden i saakaldt «raide»; ofte er de
sammenbundet. I Sibirien bruges til renkjørsel slæder
med høie meier. (Se ogsaa Renbeitesagen.)
Rena, en af Glommens største bielve, dannes ved
sammenløbet af Tysla og Finstadelven, der begge har
sit udspring fra fjeldtrakterne øst for Tronfjeld. R.
gjennemstrømmer den store skogdal Re n dalen
(Øvre-og Ytre Rendalen, s. d.), danner de store vande
Lom-nessjøen og Storsjøen, modtager fra øst elvene Mistra,
Øsa og Julussa og forener sig ved Aamot med Glommen.
Nær sammenløbet med Glommen bro. Ingen fosser af
betydning. Nedslagsdistrikt 3960 km.^ Gjennem R.,
indtil Osa løber sammen med den, nedfløtedes i fem-aaret
1901—05 50 281 tylvter tømmer, i Osa 25 087 tylvter.
Paa Glommens vestbred, straks nedenfor R.s sammenløb
med Glommen R. jernbanestation (225 m. o. h.) med
omliggende tæt bebyggelse; i 1900 39 huse med 304 indb.
Renaissance kaldes i kunsten den gjenfødelse eller
rettere efterligning af de antike former, som fandt sted
i 15 og 16 aarh. Den begyndte i Italien, hvor de antike
traditioner aldrig helt var uddød, i begyndelsen af 15
aarh., og slutter sig i tilknytning til lokale antike fund
mere til den romerske end den græske kunst. I videre
forstand er r. en aandelig frigjørelses- og
udviklingsproces, som bestemmes af de humanistiske studier,
bogtrykkerkunstens opfindelse, Konstantinopels fald, Amerikas
opdagelse og reformationen. Den italienske r. inddeles
i tre afsnit: 1. Ung r., 1400—1500 (qiiatrocento), hvis
kunst karakteriseres ved sin ungdommelige frihed og
tette (D f, brystvorte, spene,
tetter @ (befænge med)
(blære)-udslæt.
tetter-totter © vippeleg.
têtu ® (m), sta, strid (person),
teuer ® dyr(ebar).
Teuere, Teuerheit, -keit (g
f, dyrhed.
Teu(e)rung (t) f, dyrtid.
Teufe ® f, (bergverk) dyb(de).
Teufel ® m, djævel, fanden.
Teufelei ® f, djævelskab,
teufelhaft, teuflisch ®
djævelsk.
Teufelin ® f, djævelsk kvinde.
Teufelsdreck ® m, dyvels
dræk.
teufelsmässig ® djævelsk,
teufen (t) uddybe,
teuf-teuf d) m, automobil.
teutomane (?) m, teutoman.
teutomanie (D f, teutomani,
tyskeri.
teuton(ique) (f), Teutonic (e)
teutonisk, germansk; tysk.
tewel (e) røggang.
Text (t) m, text ©, texte ®
m, tekst.
text-book @ tekst, modsat
kommentar; lærebog.
text-hand @ stor (haand)skrift.
textile (e) & (f) (m), vævet, som
kan væves.
text-man, textualist @
bibelfast mand.
textrine © som hører til
vævning.
textuaire (g (m), tekst-;
tekstaftryk, -udgave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
