Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rendalen ... - Ordbøgerne: T - thätig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Rendalen—Reni
50
konventionerne forpligter begge lande til fremdeles at
finde sig i, at den ret til renbeite, som ved kodicillen
af 1751 er hjemlet det andet land, fremdeles opretholdes,
hvorhos det bestemtes, at loven af 1883 skulde staa ved
magt yderligere i 10 aar, dog med det forbehold fra norsk
side, at «svenske lapper ikke maa flytte med sine ren
til Norge før 15 juni, medmindre usedvanlige veirforhold
nødvendiggjør tidligere flytning». Paa den anden side
fik Sverige ret til at henskyde til afgjørelse afen
voldgiftsret spørsmaalet, om og hvorvidt en nødvendighed som
den nævnte foreligger. Under ingen omstændighed maa
dog flytning finde sted før 1 mai. Det saaledes vedtagne
tidspunkt, 15 juni, fandtes snart i Sverige uheldigt. Den
svenske regjering henstillede derfor i oktober 1906 til
den norske regjering at deltage i en fælles undersøgelse
af, hvorvidt tidspunktet for den lovlige renindvandring
burde forandres af hensyn til de svenske lappers velfærd.
Norge gik ind paa at medvirke til disse undersøgelser
paa betingelse bl. a. af, at de ikke maatte ensidig
afbrydes før 1 jan. 1909. Den i fællesskab anordnede
undersøgelse blev derefter sat igang ved hjælp af en
kommission af to norske og to svenske mænd, som til
hjælp fik en befaringskomité af to nordmænd og to
svensker med to norske finner og to svenske lapper til at
bistaa ved de lokale undersøgelser i paagjældende
landsdele. I jan. 1909 afbrød Sverige pludselig de endnu
ikke afsluttede forundersøgelser og henviste sagen til
afgjørelse ved voldgiftsret. En saadan blev opnævnt i
feb. næstefter, bestaaende af stiftamtmand G. W. W.
Gram fra norsk og justitieraad J. Fr. Ivar Afzelius fra
svensk side med dansken professor dr. H. Matzen og
efter dennes død 18 juli 1910 fra okt. s. a. stiftamtmand
i Odense de Jonquières som opmand. De for denne
voldgiftsret nødvendige forberedende meget omfattende
og mangesidige arbeider er endnu (april 1912) ikke afsluttet.
Rendalen, se Ytre Rendalen ogØvre Rendalen.
Rendalssølen, 1751 m. høit, vakkert formet fjeld
mellem Tryssilelven og Rena, s.v. for Fæmunds sydende.
Ved et dybt skar er fjeldet delt i en østre og en vestre
top. R. rager høit op over de omliggende fjelde. Fra
toppen vid udsigt.
Rende, Norske, se Revet.
Rendement [råddmå’J, se Sukker.
Rending, de parallele langsefterløbende traade i et
vævet tøi, hvis antal og afstand bestemmer tøibredden
og som krydses af islættraadene. R. kaldes ogsaa varp
(se Vævning).
Rendsburg, by i Holstein, ved Eideren og Keiser
Wilhelms-kanalen, ca. 30 km. vest for Kiel; 16 400 indb.
(1908). Byen bestaar af tre dele: Altstadt, Kronwerk og
Neuwerk og ligger paa en sandet slette. To lutherske
kirker, hvoraf den ene er den store Mariakirke fra 13
aarh., katolsk kirke, synagoge, gammelt raadhus,
gymnasium, seminarium, strafanstalt m. fl. offentlige
bygninger. R. driver adskillig handel og industri (væverier,
staalverk, skibsverft, brændevinsbrænderier,
tobaksfabri-kation m. m.). — R. nævnes allerede i det 12 aarh. og
var en tid pantsat til de holstenske grever. Under
Kristian III blev byen befæstet og led adskillig under
krigene i 17 aarh. Den blev saaledes 1627 besat af de
keiserlige tropper og 1643 og 1645 af svenskerne. Af
thâtig-Thébaïde
de begivenheder, som senere er knyttet til R , maa
særlig nævnes mødet mellem hertug Kristian Albrecht og
Kristian V 1675 og oprørernes overrumpling af
fæstningen 1848.
Rendslegarn (rendegarn), lokalnavn paa drivgarn i elv.
Rendyrkning foretages for at isolere de forskjellige
bakterier, soppe o. 1. fra hverandre, saa de kan dyrkes
og derved studeres hver for sig. De fleste nu anvendte
metoder til r. er modifikationer af R. Kochs
grundlæggende «sprednings>-metode. Indeholder f. eks. en draabe
blod fra et sygt individ flere forskjellige bakterier, rystes
en liden del af draaben med nogle cm.^ steril kjødsuppe,
som er tilsat med 5—10 pet. alm. husholdningsgelatine
(eller 1 pet. agar-agar, s. d.), som er svagt opvarmet, saa
gelatinen holder sig flydende. Saa heldes vædsken ud
i en steril glasskaal, som straks dækkes med en do.
overskaal, og hvori den igjen efterhaanden stivner til et
fladt lag. Ved omrystningen bliver de enkelte bakterier
skilt fra hverandre, saa de, naar gelatinen stivner, fikseres
paa hvert sit punkt af denne; naar de saa formerer sig,
danner de efterhaanden hver sin, for det blotte øie
synlige lille plet, en renkultur, som man saa kan dyrke
videre og ved hjælp af dyreforsøg o. 1. midler undersøge
uden tilblanding af de øvrige bakterier, som fandtes i
vedkommende bloddraabe.
René I af Anjou frøné -] (1409—80), hertug af
Lothringen, greve af Provence, titulærkonge af Neapel,
førte et høist uroligt og omskiftende liv i evindelige
arvestridigheder og feider, snart i fængsel, snart i frihed;
da udsigten til at blive herre i Neapel svandt hen (1442),
opgav han sin politiske ærgjerrighed og gik op i
digtning, maleri, musik og sang som en af de gamle
tr ubad urfy rster.
Renegat (lat.), fornegter, frafalden; en som forlader
sin tro eller politiske overbevisning for at gaa over til
en anden.
Rênes (lat.), nyrer.
Renfrew [rénfru], shire i Skotland, omfattende det
frugtbare sletteland syd for nedre Clyde og et i
sydvestlig retning gaaende høidedrag, som naar op til vel 500
m. o. h. Shiret er 650 km.^ stort med omtr. 300 000
indb. Den største elv er Clyde. R. er meget godt
opdyrket, og jordbruget er meget betydeligt. Desuden er
der megen bergverksdrift paa kul og jern samt en meget
betydelig industri (uld- og bomuldsvarer og anden
tekstilindustri, maskinbygning^ skibsverfter, sukkerfabriker).
Hovedstaden R., beliggende ved Clyde ovenfor Carts
munding og 3 km. nedenfor Glasgow, har mange fabriker
og ca. 10 000 indb.
Renhold, se Renovation.
Reni, Guido (1575—1642), ital. maler og raderer,
elev af L. Carracci, virksom hovedsagelig i Rologna og
Rom. I sin ungdom sterkt paavirket af Rafaels kunst,
har han i sit berømte loftsmaleri «Aurora» (1609,
have-paviljonen i Pal. Rospiglioso, Rom) skabt
Bologneserskolens og i det hele taget den italienske eklekticismes
betydeligste verk. Hans ungdomsstil, der ogsaa delvis
skyldes paavirkning fra Caravaggio, viser en kraftig
farve-givning med en gylden hovedtone; det er først i sin
senere periode, at han under sin rivende produktion faar
den flaue sølvtone paa sin palet, der sammen med de
thätig ® virksom; driftig,
arbeidsom.
thatkräftig ® tiandlekraftig.
thätlich ® haandgribelig,
voldsom, voldelig.
Thatsache ® f, kjendsgjerning,
faktum,
thatsächlich ® faktisk.
Thau ® se Tau.
thaumatrope @ slags optisk
legetøi.
thaumaturgic(al) @
vidunderlig; undergj ørende.
thaumaturgies @ trylle-,
taskenspillerkunster.
thaumaturge ® m,
thauma-turgist @ mirakelmager,
tryllekunstner,
thaumaturgie ® f, thauma-
turgy @ mirakelmagen, trylleri.
thaumaturgus (e) underg|ører
(om visse katolske helgener),
thaw @ tø, tine (op); tø(veir).
thawy (e) tø-,
the (e) den. det; jo, desto,
thé (f) m, Thee ® m, te.
Theater ® n, theatre (e),
théâtre (g m, teater.
Theaterkapelle ® f, orkester.
theaterhaft ® teatermæssig,
teatralsk.
theatralisch ®, theatrical
© teatralsk; @ ogs. teater.
theatricals @ teatervæsen
dramatiske foresUllinger.
théâtromanie ® f,
teatergalskab.
Thébaïde ® f, (la) Thebais,
Øvre-Ægypten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
