Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rheingau ... - Ordbøgerne: T - tigger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Rheingau—Rhinprovinsen
86
tigger—tigrine
Rheingau kaldes landet paa høire bred af Rhinen
mellem Mainz og Rüdesheim. R. har en længde af ca.
22 km. og er bekjendt som den bedste vinegn i Tyskland.
Rheingold, musikdrama af Wagner.
Rheinlænder, antagelig fra Rhinlandene, en populær
pardans i takt.
Rheum, se Rabarber.
Rheydt, by i Rhinprovinsen, 4 km. syd for Gladbach;
ca. 45 000 indb. Amtsret, gymnasium, seminarium, flere
fagskoler. Retydelig industri (spinderier, væverier,
silke-og fløielsfabrikation, jernstøberi, maskinfabriker m. m.).
Rhigolën, d. s. s. petroleumsæter, se Benzin.
Rhina^nthus, se Engekali.
Rhinbayern, se Pfalz.
Rhinen (lat. Rhenus, t. der Rhein), en af Alpernes og
Mellem-Europas vigtigste elve, Tysklands hovedelv, 1360
km. lang, vanddistrikt 224 400 km.^ R. udspringer i
Schweiz, hvor den har mange tusen kilder og faar vand
fra mere end 300 jøkler. Af dens tre kildeelve fra
Adula-alperne paa grænsen mellem Tessin og Graubünden
regnes som hovedelv Vorderrhein, som kommer fra
Tomasjøen (2344 m. o. h.) i øst for St. Gotthard og ved
Dissentis møder den fra høire kommende Mittelrhein
samt ved Reichenau (586 m. o. h.) den ogsaa fra høire,
fra Rheinv^aldgletscheren kommende, gjennem Via mala
strømmende betydelige Hinterrhein. Ved Ghur bøier R.
nordover, optager bl. a. tilhøire Landquart, danner grænse
mellem Schweiz paa den ene side og Lichtenstein og
Østerrige (Vorarlberg) paa den anden side, og munder
i Bodensjøen (395 m. o. h., s. d.). Fra Untersee løber
R. nu vestover, bryder gjennem tysk Jura og danner ved
slottet Laufen nedenfor Schaff hausen « Rhinfaldet > (24
m. høit, 170 m. bredt). Derpaa, i (schweizisk)
«Tafeljura», paa grænsen mellem Schweiz og Tyskland, optager
den bl. a. fra venstre Aare og vender sig ved Basel (252 m.
o. h.) nordover. Gaar nu gjennem Tyskland^ først i den
øvrerhinske lavslette mellem Baden i øst og Elsass og
Rhinpfalz i vest, optager bl.a. Neckar fra høire, løber gjennem
Hessen, optager ligeledes fra høire Main, strømmer
mellem Mainz og Ringen i vestlig retning gjennem Rheingau.
Fra Ringen, hvor dens løb bliver nordvestlig, til Bonn
bryder R. gjennem det Rhinske skiferfjeld, hvor de
tidligere farlige stryk (bl. a. ved Loreley) er reguleret,
og hvor den optager fra venstre Mosel, fra høire Lahn.
Nedenfor Bonn træder R. ud i den nordtyske slette og
gaar nedenfor Emmerich (19 m. o. h., 1 km. bred) ind i
Nederlandene efter at have optaget fra høire Sieg, Ruhr
og Lippe. 150 km. fra havet begynder R. at dele sig,
en niendedel af dens vand gaar gjennem Ijssel i
Zuider-sjøeD, to niendedele gjennem Lek forbi Rotterdam, hvor
der finder en gjenforening sted med Waal, og seks
niendedele gjennem Waal. Som hovedmunding kan regnes
den kanaliserede Nieuwe Waterweg ud ved Hoek van
Holland. Krummer Rhein, Vecht og Alter Rhein, de
tidligere mundingsarme, fører ikke mere noget Rhin-vand
til havet. De nuværende Rhinmundingselve, Waal og
Lek, har trængt ind i Maas’ (s. d.) gamle løb (Waal og
Maas forbindes til Merwede), og mundingerne bærer
Maas’ navn. R. er farbar henimod 900 km. Skibsfarten
naar nu til Basel, men skal søges ført op til Bodensjøen.
Ved Mannheim ender storskibsfarten, ved Köln sjøskibs-
farten. R. har den største færdsel af alle elve i Europa.
Kanaler forbinder med Ems (Dortmund—Ems-kanalen,
fortsættelse projekteret), Donau (Ludvigskanal),
Seine(Rhin-Marne-kanal), Rhône (R.-Rhône kanal). Rhinskibsfarten
er nu fri for alle nationer.
Rhinforbundet kaldes et 1658 mellem en del tyske
fyrster, Sverige og Frankrige stiftet forbund, der 1663
tiltraadtes af Danmark, men hævedes 1667. — Af større
betydning er det R., der stiftedes 1806 under Napoleons
protektorat af 16 syd- og vesttyske stater, bl. a. Bayern,
Württemberg og Baden. Det betød det gamle Tyske riges
ophævelse og førte til keisertitelens ophør 1806. Det
tiltraadtes 1807—08 af flere nordtyske stater og udgjorde
paa sit høidepunkt ca. 6 000 km.^ Trods et skin af
selvstændighed var R. i virkeligheden ganske prisgivet
Napoleon; visse indre reformer i dets lande skyldtes ogsaa
ham. R. ophævedes 1813.
Rhinhessen, se Hessen.
Rhin-Marne-(el. Marne-Rhin-) kanalen, Tyskland og
Frankrige, bygget 1838—53, forbinder Rhinen (bielven
111) ved Strassburg med Marne ved Vitry le François,
315 km. lang, mindste dybde 2 m., 180 sluser, gjennem
Vogeserne (Zabernpasset) i to tunneler, gjennem
Lothringen (med sidegren til Nancy), i Fougtunnelen mellem
Mosel og Maas, i tunnelen ved Mauvoges (4877 m., længste
kanaltunnel i Frankrige) mellem Maas og Marne.
Rhinocéros, se Næsehorn.
Rhinoplasti^k (med.), operation, som foretages for at
erstatte et delvis eller fuldstændigt tab af næsen (se
Autoplastik).
Rhinosköp (med.), et apparat, ved hvis hjælp lægerne
kan undersøge de indre dele af næsehulerne
(rhino-s k o p i).
Rhinpfalz (Rhinbayern), se Pfalz.
Rhinprovinsen (Rhinlandet, Rhinpreussen), Preussens
vestligste provins langs grænsen mod Luxemburg,
Belgien, Nederlandene, fra Lothringen til over Rhinen (fra
Koblenz nedover); 27 000 km.^ 7 120 000 indb. (1910), 264
pr. km.^ (Indenfor R. ligger det oldenburgske
fyrstendømme Birkenfeld (s. d.) og til R. hører distriktet Wetzlar
ved Lahn.) R. opfyldes af det Rhinske skiferfjeld (Eifel
760 m., Hunsrûck 816 m., Westerwald og dele af
Sauer-land og Hohe Venn), som danner umilde, ufrugtbare,
for det meste tyndt befolkede høividder, gjennemskaaret
af lune, frugtbare, tæt befolkede dale. Dele af det til
skiferfjeldet stødende kulfelt, nemlig ved Ruhr og Saar,
falder saaledes indenfor R. I nord hører den forbi Köln
indtrængende lavlandsbugt (die Ville) og den dertil
stødende del af det nordtyske lavland til R. Hovedvasdraget
er Rhinen (s. d.). Af befolkningen er 70 pet. katoliker,
1 pet. jøder. Desuden er der 50 000 polakker, 60 000
hollændere, italienere og walloner. I lavlandet drives
lønsomt landbrug, som foruden betydelige mængder hvede,
rug, havre, poteter og hø, lin, hamp, sukkerroer ogsaa
leverer meget frugt og ikke saa lidet tobak og vin. Af
kvæg mest kjør og svin. I Rhinen fiskes laks og ørret.
Skogen er mest løvskog. Betydelig udvinding af stenkul
(40 mill, tons aarlig), brunkul og jernmalm. Mineralske
kilder ved Aachen, Neuenahr, Kreuznach, Hoppingen
(Apollinarisbrønd). Betydelig industri i kulomraadet
(27 000 fabriker, over 700 000 arbeidere), bl. a. en hytte-
(Î) mendier; demander l’aumône,
la charité.
tigger - (t) Bettier m - ©
beggar, mendicant - (f) mendiant m.
tiggerbrev — ® Bettelbrief m
- © begging-, mendicant letter
-® lettre (f) de quémandeur.
tiggeri - ® BeUelei f - ©
beggary — (?) métier (m) de
mendiant; mendicité f.
tiggerkjærring — (t) Bettel-
weib n — @ beggar-woman — (g
(vieille) mendiante f.
tiggermunk — ® Bettelmönch
m — © mendicant friar - (f)
moine, religieux (m) mendiant.
tiggerpose - (î) Bettelsack m
- © beggar’s wallet - ® besace f.
tight © tæt; strarat(siddende);
(sjøudtr.)tot; knipen; fuld; penge-
lens, blank ; net ; trykket (om
marked).
tighten © tætte, stramme(s),
spænde(s); (sjøudtr.) hale tot ; tætne,
tight-laced © stramsnøret.
tightness © tæthed; stramhed;
trykket tilstand paa
pengemarkedet.
tights © tætsluttende
benklæder, knappede om ankelen.
tigre (D m, tiger; grusom
person. t. chasseur gepard, t.
noir jaguar, t. royal kongetiger,
tigré (D tigeragtig, spettet, stribet,
tigre-chat ® m, tigerkat,
tigre-loup ® m, hyæne,
tigress ©, tigresse ® f,
huntiger.
tigrine, tigrish © tiger-,
tigeragtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
