Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhodes ... - Ordbøgerne: T - tilbageholden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Rhodes—Rhodode’ndron
90
Rhodes [rödz], Cecil John (1853—1902), sydafrik. I
statsmand, f. i England, gik 1870 for sin sundheds skyld til j
Syd-Afrika, slog sig ned i Kimberley og begyndte diamant- ’
minedrift, sammensmeltede 1880 flere diamantselskaber
og erhvervede sig en stor formue (kaldtes alm.
«diamantkongen»). Valgt 1881 til Kaplandets lovgivende forsamling,
blev 1884 repræsentant for de britiske interesser i
Bet-sjuanaland og hindrede boerne i at udvide Transvaal over
Vest-Griqualand. Udvidede det britiske herredømme i
Syd-Afrika ved besættelsen af Maschona og Matabeleland
1888, hvorved Transvaal afsperredes mod nord.
Grundlagde 1889 det sydafrik. Chartered company, blev dets leder
og udstrakte efterhaanden det britiske herredømme over
en strækning paa ca. 1.5 mill, km.^, det efter ham senere
opkaldte Rhodesia. 1890—96 premierminister i
Kap-kolonien, arbeidede for ligestillelse mellem englændere
og hollændere, men maatte gaa af, da hans medvirkning
i dr. Jamesons indfald i Transvaal blev bekjendt. 1896
dæmpede han en farlig opstand i Matabelelandet ved et
personligt møde med høvdingerne. Ilede ved Boerkrigens
udbrud 1899 til Kimberley og ledede med stor energi
byens forsvar mod boerne. Hans maal var et stort britisk
kolonirige i Syd-Afrika, og for dette kjæmpede han hele
sit liv med den største dygtighed, viljekraft og
hensynsløshed. Sin store formue skjænkede han til offentlige
formaal, for størstedelen til Oxford universitet, paa
grundlag af en række detaljbestemmelser, som staar som et
varigt vidnesbyrd om hans storstilede, usedvanlige
personlighed, og som straks fremkaldte et afgjort omslag
i verdensdommen om ham. [Litt.: Sir Lewis Michell,
«Life of C. J. R.)> (2 bd., 1910); S. C. Hammer, «G. R.»
(1903).]
Rhodes [rödz], James Ford (1848—), amer,
historiker, studerede 1865—68 ved universiteterne i New York
og Chicago samt ved Collège de France. Senere var han
længe forretningsmand, men trak sig tilbage 1885 med
en stor formue og har siden levet for sine historiske
interesser. R. har forfattet en vel anseet «History of the
United States from the compromise of 1850» (1893—
1906, 7 bd.).
Rhodesia, den nordligste del af britisk Syd-Afrika,
optager omtrent midten af Syd-Afrika fra Limpopo til
Tanganjika, fra Betschuanaland og Transvaal i syd til
belgisk Kongo og tysk Øst-Afrika i nord, omgivet af
portugisisk omraade i vest og øst. Areal ca, 1^/2 mill, km.^
med noget over 1 600 000 indb. R. er et høiland, delt i
to ved Sambesi-sænkningen. Det sydrhodesiske høiJand
bestaar af gneis, granit og skifere med guldførende
kvarts-gange og omfatter Matabeleland, som i Matopobjergene
hæver sig til 1600 m., og længere i n.ø. Maschonaland,
hvis østlige randbjerge naar over 2000 m. Det
nord-rhodesiske høiland er et massiv af sandsten og kalksten
med granit og gneis uuder, som i de sumpige strøg om
Kafue synker til 1000 m., men stiger til ca. 1400 m.
nordover mod det sydækvatoriale vandskil. R. tilhører
hydrografisk hovedsagelig Sambesis vanddistrikt, længst
i nord ogsaa Kongos og længst syd ogsaa Sabis og
Limpopos vanddistrikt. R. har et tropisk, som følge af
høi-den over havet sundt indlandsklima med forholdsvis
ringe nedbør i syd, men rigeligere i nord. De lavere,
usunde strøg langs elvene er tyndt befolket, hovedmassen
tilbageholden- tilbageslag
bor paa plateauerne, hvor der drives akerbrug (mais,
hirse, bomuld, kaffe), kvægavl og for den hvide
befolknings vedkommende bergverksdrift efter guld, ogsaa efter
sølv, kobber, kul, diamanter; særlig har guldleierne i
Maschonaland og Matabeleland, hvor ruiner viser, at en
gammel, vistnok antik gulddrift har fundet sted,
hid-lokket mange europæere, som findes i størst antal i denne
del af R. Jernbanerne (1910 3746 km.) fører fra syd
(Kapstaden) frem til Buluwayo. Herfra fører en linje
mod n.v. over Sambesi (paa bro over Victoriafaldene)
til Broken Hill for her at tilknyttes baner i belgisk Kongo,
en anden linje fører nordøstover til Salisbury, hvortil
ogsaa en linje fra Beira (portugisisk) paa østkysten.
Talrige telegraf- og telefonlinjer. — Administrativt deles
R. i tre hoveddele: 1. Syd-R. med byerne Salisbury,
Buluwayo, Umtali, Gwelo; 2. Nordvest-R. med byerne
Livingstone (ved Victoriafaldene), Lealui (ved Sambesi),
ved Kalomo; 3. Nordøst R. med byerne Fort Jameson,
Fife, Abercorn, Broken Hill. R., som først udgjorde en
del af British South Africa Company’s (oprettet 1889)
besiddelser og siden 1895 kaldes efter dettes stifter Cecil
Rhodes, staar siden 1898 under den bristiske
overkommissær for Syd-Afrika, men styres endnu i det
væsentlige af nævnte selskab.
Rhodiola, se Rosenrod.
RhodFtes, se Galler.
Rhodium (kem. tegn Rh, atomvegt 102.9), et metal,
der ledsager guld og platina i ringe mængde. Det er
det kostbareste af alle ædle metaller. Det er sølvhvidt,
metalglinsende, meget strækkeligt, og angribes ikke af
syrer, selv ikke af kongevand. En legering af 30 pet. r.
og 70 pet. platina angribes heller ikke af kongevand.
Smeltepunkt 1650°, egenvegt 12.6. Det giver sammen
med guld, antimon og vismut et præparat, som ved
glødning paa porcellæn efterlader en fastsiddende
ildbestandig forgyldning. Flere af dets salte er rosenrøde (græ.
rodon, rose), men har ikke særlig interesse.
Rhodode’ndroti, alperose, siegt af alperosefamilien,
bestaaende af buske med oftest stedsegrønne blade og
vakre blomster, som sidder i halvskjerme i spidserne af
forrige aars skud. Kronen er dybt femdelt og lidt
zy-gomorf, 10 støvdragere. Herhen 200 arter, de fleste paa
fjeldene i Asien, især Himalaja. I Alperne danner r.
hirsutum og r. ferrugineum, som begge har pragtfulde
røde blomstersamlinger, sammenhængende krat ovenfor
trægrænsen («alperoseformationen»). Flere arter dyrkes
som prydvekster, den almindeligste er r. ponticum fra
Lilleasien, med fioletpurpurfarvede blomster i store
halvskjerme. Den store mængde varieteter og former af r.,
som dyrkes især i engelske, hollandske og franske
planteskoler, og som undertiden med et fællesnavn kaldes r.
hybridum, er dels varieteter af r. ponticum og andre
arter, dels er de frembragt ved krydsning mellem disse
og flere arter indbyrdes. Af andre arter kan nævnes
den i Sibirien hjemmehørende r. dahuricum og den lave,
smaablomstrede, amerikanske r. punctaium. Ogsaa Norge
har en vildtvoksende r., nemlig r. lapponicum, en liden
busk, som er tiltrykt til jorden, og hvis grene i spidsen
bærer 1—5 fiolette blomster, den findes foruden i det
indre af Nordland og Finmarken ogsaa i Vaage og
Loms-fjeldene.
tilbageholden ~ ®
zurückhaltend, spröde, schüchtern ~ @
reserved, backward — (f) réservé.
tilbageholdenhed - (t)
Zurückhaltung, Schüchternheit f - (e)
reserve — (f) réserve f.
tilbagekalde - ® zurück-,
widerrufen - (e) recall; unsay,
repeal, revoke - (f) (befaling) ré-
voquer; (ord) rétracter, retirer,
ravaler.
tilbagekaldelse — (t)
Zurück-berufung f; Widerruf m — (e^
recall, revocation; retraction,
withdrawal — (?) révocation f; dédit
m; rétractation f.
tilbagekomst - ® Rückkehr,
Rückkunft f - @ return - ®
retour m.
tilbagelevere — ®
zurückliefern — (e) return, restore — ®
rendre, renaettre, restituer.
tilbagelevering - ®
Zurückgabe, Wiedergabe f ~ © return —
® restitution f.
tilbagelægge - ® zurücklegen
- © travel, cover, pass over,
traverse; (den tilbagelagte vei) the
distance performed, past — (?) faire,
parcourir; accomplir.
tilbagereise — ® Rückreise f
- © return - ® retour m.
tilbageskridt — ® Rückschritt
m — © step backwards,
retro-gradation, retrogression, retrograde
step — ® pas (m) en arrière,
reculade; réaction f.
tilbageslag - ® Rückschlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
