Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ri ... - Ordbøgerne: T - tilbedelsesværdig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
tilbørlig—tilegnelse
Ribeiro-Ferreira, T h o m a z Anton i o (1831—1900),
portug. forfatter, politiker, flere gange minister i
forskjellige forvaltningsgrene, gesandt i Brasilien. Han
debuterede i litteraturen med to samlinger lyrik: «Sons que
passam» (1854) og «Vesperas»; 1861 kom det
fædrelandssindede digt «D. Jaime» (6 opl. 1880), 1868 den poetiske
fortælling «A Delfina do mal», 1891 en samling smertelig
patriotiske sange, «Dissonancias». Paa prosa har han
skrevet artikler i dagspressen og reiseskildringerne «Do
Tejo ao Mandovi», «Entre Palmeiras» (1864). R. eier et
stort talent i det deskriptive og har givet smukke
udtryk for den i Portugal saa yndede smægtende melankoli.
Ribera, Jusepe de, kaldt Lo Spagnoletto (1588
—1652), sp. maler og kobberstikker, elev af den ældre
Ribalta i Valencia, studerede senere i Italien, hvor han
paavirkedes af Gorreggios og venetianernes verker og
muligens kan have været Garavaggios elev, med hvis
kunst han har adskillige tilknytningspunkter, saaledes
en naturalisme og forkjærlighed for kraftig lys- og
skyggevirkning. R. slog sig tilsidst ned i Neapel og bliver
centralfiguren i denne bys malerskole. Hans spanske byrd
gjør sig gjældende ved hans tilbøielighed for fremstilling
af rædselsscener, ekstatiske tilstande etc. En mildere
opfatning gjør sig af og til gjældende som i «Den hellige
Agnes» (Dresden); oftest er dog hans verker præget af
en eiendommelig, lidenskabelig kraft; vi nævner verker
som « Gravlægningen» (Louvre), «St. Sebastian» (Berlin),
en række oldingehoveder i Prado, Madrid o. s. v.
Interessante er ogsaa R.s raderinger, hovedsagelig med emner
fra anüken. [Litt.: A. L. Mayer: «J. de R.» (Lpz. 1908).]
Ribera, by paa Sicilien, prov. Girgenti, beliggende i
en vin- og olivendyrkende egn; ca. 12 000 indb. Grispis
fødested.
Ribes, planteslegt (eneste) af ribsfamilien, middelsstore
buske med oftest haandnervede blade med tydelig
bladskede, men uden akselblade. De unge blade er hos flere
arter haarede af kjertelhaar, hvilket giver dem en
eiendommelig duft. Blomster i klaser, ofte paa dvergskud,
regelmæssige og oversædige, blomsterbunden er
skaal-eller krukkeformet og bærer i sin rand det fire- eller
femtallige blomsterdæke og støvdragere af samme antal.
Frugtknuden énrummet med to grifler. Frugten er et
bær med blivende bæger og mange frø. Ga. 50 arter,
væsentlig i den nordlige tempererede zone. Herhen ribs,
solbær og stikkelsbær (s. d. art.).
Riböse, GgHiQÜg, er en femværdig sukkerart
(pentose), der er isomer med arabinose (s. d.). Ved
reduktion giver r. den femværdige alkohol adonit.
Ribot [rihå’], Augustin Théodule (1823—91), fr.
maler og raderer, elev af Glaize, malte først stilleben, senere
genrebilleder, men fandt tilsidst det egentlige felt for sin
naturalistiske begavelse i historiemalerier og hoveder
med kraftig lys- og skyggevirkning i tilknytning til Ribera
og Garavaggio. I Luxembourgmuseet, Paris, findes hans
«Kristus i templet», «St. Sebastian» (1865) og «Den
barmhjertige samaritan» (1870).
Ribot [rihå’], T h é o d u 1 e A r m a n d (1839 —), fr.
psykolog, professor i Paris, direktør af «Revue
philosophique», har givet fremstillinger af den tyske psykologi (1879)
og den engelske psykologi (1870) samt en række
selvstændige arbeider om følelsens psykologi, om arvelighed
Ribeiro-Ferreira—Ricasoli
96
og om sygelige tilstande i sjælelivet. Paa dansk er overs. :
«Om sjæleevnernes arvelighed», «Hukommelsens
sygdomme» samt «Dobbeltbevidsthed og beslegtede sygdomme
i det menneskelige jeg» (ved Knud Ipsen 1890). Paa
svensk er desuden oversat «Viljans sjuckdomar» og
«Upp-märksamhetens psyckologi».
Ribs, undergruppe af siegten rihes. Almindelig r.
(ribes rubrum), en indtil 3 m. høi busk med 3—5-lappede,
kjertelløse blade, grønlige, uanselige blomster i oftest
hængende klaser og høirøde, spiselige bær. Vildtvoksende
i Mellem- og Nord-Europa, i Norge helt til
Vest-Finmar-ken og Sydvaranger. Dyrkes for bærenes skyld, mange
kulturformer. Fjeld-r. (r. alpinum) ligner foregaaende,
men har oprette blomsterklaser og forekommer omtrent
paa samme steder som denne, i Norge dog kun i det
sydlige. Andre arter dyrkes som prydplanter, saaledes den i
Kalifornien hjemmehørende blod-r. (r. sanguineum) med
purpurrøde blomster og blaasorte bær, r. arnericanum,
hvis blade om høsten farves vakkert røde, og guld-r.
(r. aureum), som har lysegule blomster og sorte bær.
Rica^mbio, se Recambio.
Ricard [rikâr], Olfert Herman (1872 —), d. prest.
Som mangeaarig leder af K. F. U. M. i Kbh. har R. ved
sit livlige og aktuelle foredrag, hvorom skrifterne
«Ungdomsliv», «Kristus og hans mænd» og «Aanden i
apostel-kirken» bærer vidnesbyrd, vundet fortjent paaskjønnelse.
Fra 1908 virker R. som prest i Kbh.
Ricardo [rikaddo], David (1772—1823), eng.
socialøkonom. Søn af en hollandsk jøde og bankier i London,
men forstødt af sin familie, da han gik over til
kristendommen. Ved glimrende forretningstalent erhvervede
han en stor formue, trak sig tilbage fra sin
bankiervirksomhed 1814 og begyndte først derefter at studere for
alvor. 1817 udkom hans berømte hovedverk «On the
principles of political economy and taxation» (d. overs.
1839). Et vigtigt supplement hertil er de kommenterende
breve, han 1810—23 skrev til Malthus (udg. 1887), til
MacGulloch (udg. 1895) og til H. Trow^er og andre (udg.
1899). Ellers offentliggjorde han kun nogle smaaskrifter.
1819 indvalgtes han fra en irsk valgkreds i parlamentet
og sad her indtil sin død. R. besnærer ved en
skarpsindig, matematisk bindende logik. Uden at levere noget
fuldstændigt system fortsætter R. paa vigtige punkter
Adam Smiths lære, navnlig i retning af en strengere
individualisme. R. er en af «kapitalismens» store
profeter, gjennemfører dens økonomiske samfundsopfatning
med paafaldende konsekvens. Den fri konkurrance danner
en af hovedhjørnestenene i hans lære. R. har været en
nyttig mand for socialisterne. De finder hos ham vaaben
mod det kapitalistiske samfund: Marx sin værdilære,
Lassalle sin formel om «den jernhaarde lønningslov».
Størst og varigst betydning har R. ved sin lære om
jordrenten, som hos ham første gang fremsættes klart og
skarpt. R. hører til socialøkonomiens klassikere.
Ricasoli, Bettino, baron (1809—80), ital. statsmand.
Styrede med stor dygtighed sine godser i Toscana, men
tog fra 1848 aktiv del i politik og blev efter
storhertugens fordrivelse 1859 indenrigsminister. Fra aug. 1859
—mars 1860 styrede han landet som diktator, fungerede
efter dets indlemmelse i Sardinien som generalguvernør
og var efter Gavours død premierminister 1861—62 og
tion, propensity, disposition,
tendency, leaning - ® disposition,
inclination, propension f; (lyst)
penchant, goût m, (til en last)
pente f.
tilbørlig - ® gebührend,
geziemend, gehörig — @ due, proper,
suitable — (f) (qui est) dû (à q),
convenable.
tilbørlighed — ® Angemessen
heit. Schicklichkeit f — @
suitableness, propriety — ®
convenance f.
tildele - ® zuteilen, erteilen
- (ê) allot, assign to, confer (up)on
- ® donner (en partage);
(overdrage) conférer; (slag) ogs.
administrer.
tildels — ® zum Teil, teilweise
- (e) partly, in part - ® en partie.
tildrage sig — (t) sich
ereignen, sich zutragen — @ come to
pass, happen — ® arriver, se
passer, avoir lieu.
tildragelse - ® Ereignis n,
Vorfall, Vorgang m — (g occurrence,
event, adventure - ® événement m.
tile @ (tække med) tegl(sten),
tagsten; (dagligtale) stiv hat.
tilegne (sig) — ® sich an-
eignen; (bog) widmen, dedizieren
— (e) appropriate (to one’s self);
acquire, pick up ; (bog) dedicate
inscribe — ® s’approprier;
s’arroger, usurper ; (bog) dédier (qc à q).
tilegnelse — ® Aneignung,
Zueignung; Widmung, Dedikation
f — (§ appropriation ; acquirement;
dedication - ® appropriation ;
usurpation; dédicace f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
