Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riddervold ... - Ordbøgerne: T - tilhylle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
tilkjendegîve—tilkomme
tagne internationale rytterkonkurrancer har ogsaa mægtig
-bidraget til at fremme feltridningen.
Veddeløbs-ridningens maal er udviklingen af hestens yderste
hurtighed over en kortere strækning. Paa mange punkter
J)erører r.s forskjellige grene hinanden. Forskjellen
mellem dem karakteriseres bedst ved den forskjellige art og
grad af ligevegt samt hestens holdning. Skolehesten maa
bringes i ligevegt paa bagdelen, og dens holdning er derfor
vel reist fortil. Veddeløbshesten maa, naar den gaar i
«fuld sving», bringe sit tyngdepunkt saa langt frem som
muligt. Dens holdning bliver da sterkt
foroverhel-dende. Mellem disse yderpunkter ligger hestens
holdning i r.s øvrige grene. Rytterens holdning g jennemløber
den samme skala fra rytterens vel oprettede holdning
med lange stigbøiler og sterkt tilbagetrukne schenkler
til veddeløbsrytterens (amerikanske) sæde med ganske
korte bøiler og sadlen lagt helt frem mod manken, sterkt
foroverheldende overliv og korte tøiler, hænderne
hvilende mod halskammen. R.s teori indeholder Systematiken
for samtlige r.s grene. Men systemet alene gjør ingen
til rytter. For at naa udover det rent middelmaadige
maa der bringes en samfølelse istand mellem rytteren
og det høitorganiserede individ hesten, en samfølelse,
hvis finere nuancer kun kunstneren formaar at
fremlokke.
Ridende (hot.) kaldes blade med toradet stilling, naar
pladerne er kantstillede, og skederne omfatter hverandre.
Ridende artilleri er feltartilleri, hvis
betjenings-mandskaber er til hest, saa at de sidder af, naar
batteriet kjører i stilling. R. a. har større bevægelighed end det
vanlige (kjørende) feltartilleri; det findes i større arméer
opsat for at tildeles kavaleridivisioner, som gjerne har
to à tre ridende batterier. Vi har intet r. a.
Ridende jægere, se Jægere.
Rideskole. Den første kjendte egentlige r. stiftedes
i Neapel af Grisoni og Pignatelli ca. 1550. Denne skoles
elever stiftede nye skoler ved en flerhed af Europas
hoffer. De mere kjendte var skolen ved det franske hof,
det engelske hof og ved wienerhoffet, som endnu
eksisterer. Disse skolers system satte sin blomst i den høie
(spanske) skole. Efter napoleonskrigene laa den
systematiske ridning nede. Længere ude i 19 aarh. fik den
nyt liv. I Tyskland Schwidt, senere Hannover; i
Frankrige Saumur; i Italien Panerolo og Tor del Quinto; i
Sverige Strömsholm. Den norske hærs r. er oprettet
1856, kaldtes da manegen, siden 1889 kavaleriets r.
Kurset varer otte maaneder. Elever er officerer og
underofficerer fra kavaleriet, leilighedsvis ogsaa fra andre
vaaben. Der rides 3—4 heste pr. dag. Skolen har en
chef og førstelærer (ritmester) og en andenlærer
(løit-nant) samt lærer i veterinærfag og beslag. Skolen har
eget hestemateriel og er henlagt under kavaleriets skole,
og ordonnansafdeling. Feltartilleriet har sin egen r.
underlagt dets underofficersskole og benyttende dennes
hestemateriel. Kurset varer fire maaneder.
Rieger [ri’gdr], Franz Ladislaus (1818—1903),
böhm. politiker, jurist, optraadte fra 1848 som en af
det tsjekkiske partis førere i det østerrigske rigsraad og
var i mange aar dets førstemand, indtil ungtsjekkerne
skilte sig ud fra ham og det gammeltsjekkiske parti.
1897 optoges han i herrehuset.
Ridende—Riesa
108
Riehl, Wilhelm Heinrich (1823—97), t.
kulturhistoriker og forfatter, 1854 professor i statsvidenskab i
München og 1859 i litteraturh. smst., 1885 direktør for
det bayerske nationalmuseum. Hans hovedverker er:
«Naturgeschichte des Volks» (4 bd.: «Land und Leute»,
«Die bürgerliche Gesellschaft», «Die Familie»,
«Wanderbuch»; 1851—69), «Kulturstudien aus drei
Jahrhunderten» (1859) og «Die deutsche Arbeit» (1861). 1870—79
udgav han «Historisches Taschenbuch». Han har ogsaa
skrevet en række kulturhistoriske noveller).
Riemann [ri’man], Georg Friedrich Bernhard
(1826—66), t. matematiker, knyttedes 1857 til
universitetet i Göttingen, hvor han virkede til sin død. Han
er en af 19 aarh.s betydeligste matematikere, af
grundlæggende betydning for funktionsteorien (R.ske flader) og
for geometriens aksiomatik (R.ske el. sfæriske geometri).
Riemann [ri’man], Hugo (1849—), t. musikforf., prof.
og direktør for Collegium musicum i Leipzig, æresdoktor
fra Edinburghs universitet og æresmedlem af talrige
akademier, virkede tidligere i Bielefeld, Hamburg, Wiesbaden
m. V. Han har skrevet en række verker om musikteori,
harmoni, komposition, musikhistorie, æstetik,
under-visniningsverker, et ypperligt haandleksikon o. m. a.
Ogsaa frugtbar komponist.
Riemenschneider [rî-], Til mann (1468—1531), t.
billedhugger, hovedsagelig virksom i Würzburg, en af
sengotikens betydeligste mestre, arbeidede baade i sten
og træ og viser paa begge omraader stor teknisk
dygtighed og bestræbelse efter en roligere virkning end alm.
i denne tid. Hans arbeider kan baade være præget af
frisk realisme i de karakterfulde mandstyper og
ynde-fnld inderlighed i kvindefigurerne. Blandt hans
sten-arbeider kan nævnes en række gravmæler, saaledes keiser
Henrik II og hans dronnings (1499—1513), der har
særlig interessante relieffer, samt statuerne Adam og Eva
(1491—93, Mariakirkens sydportal, Würzburg), af
træ-arbeiderne de rikt udskaarne altere i Herrgottkirken i
Greglingen (1495—99) og i St. Jacob i Rothenburg (1499
—1505), videre madonnabilleder og helgener i forskjellige
museer. [Litt.: E. D. Tönnies, «T. R.» (Strassburg 1900).]
Rienzi, opera af Wagner.
Rie’nzi (Rienzo), Cola di (1313—54), rom. folkefører,
voksede op i Rom fyldt af drømme om stadens tabte
storhed og sorg over dens fornedrelse. Ved sin
veltalenhed forstod han at vinde folket for sig, og mai 1347
udbrød en revolution, som fordrev adelen, indførte en
republikansk forfatning og bragte R. i spidsen for stadens
styrelse som «tribun». Med retfærdighed og dygtighed
ordnede han regjeringen, og opfyldt af høitflyvende planer
stevnede han fyrster til en alm. fredskongres i Rom.
Selv paven anerkjendte ham som statholder, men magten
gjorde snart R. svimmel og herskesyg, folkestemningen
slog om, 1348 blev han styrtet og maatte flygte. En
tid sad han fængslet i Avignon, men løslodes og sendtes
1352 nærmest som pavens repræsentant til Rom, hvor
han blev myrdet under et folkeopløb.
V Riesa, by i Sachsen, kredsen Dresden, ved Elben; ca.
15 000 indb. Slot, gymnasium, teknisk skole og flere
andre fagskoler, amtsret. Driver betydelig industri
(fabrikation af maskiner, marmorvarer, vogne, møbler,
fyrstikker m. m.) og handel.
strafe verurteilen — @ adjudge,
award, allot - (f) décerner (le prix
à q); (retsudtr.) adjuger; (tillægge)
attribuer (qe à q).
tilkjendegive - ® zu
erkennen geben, kundmachen, -thun,
-geben, bekannt machen — @
notify, signify, make known ; show,
evince - (Î) faire connaître,
signifier; avertir de; (lægge for dagen)
manifester, témoigner; (erklære)
déclarer.
tilkjendegivelse — (t)
Bekannt-, Kundmachung, Kundgebung
f — (e) notification, notice,
intimation — ® annonce, signification f,
avertissement m; manifestation f,
témoignage m, déclaration f.
tilklappe — (t) zuklatschen -
(e) (t. bifald) applaud - ® (t.
bifald) applaudir.
tilklippe - ® zuschneiden
-(e) eut out - ® tailler, découper.
tilklistre - (t) zukleben,
verkleben — (g) paste on, to, over —
(D coller.
tilknappet (fig.) — ®
zugeknöpft — @ reserved — ®
boutonné, réservé.
tilknytning — ® Anknüpfung,
Verknüpfung f — @ connection —
® liaison, jonction; (i t. herUl) à
propos de cela, à ce sujet.
tilknytningspunkt — ®
Anknüpfungspunkt m — (e) connecting
point — ® point (m) de jonction,
de contact.
tilkomme — ©zukommen,
gebühren — (g) (skyldes) be due, be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
