Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsregistranter ... - Ordbøgerne: T - tilregnelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Rigsregîstranter—Rigsret
118
tilregnelighed—tilsagn
Norge skal kunne opretholde sin selvstændighed. Antallet
af medlemmer øges (20—30), de geistlige stormænd med
erkebiskopen som raadets formand er selvskrevne og har
størst indflydelse. Med reformationens indførelse (1536)
er derfor det norske r.s magt brudt og ophører som
selvstændig rigsinstitution. Fra 1536—1660 har det
danske r. stor del i landets styre (et af dets medlemmer
er siden 1572 Norges statholder, s. d.). — I Østerrige er r.
fællesbetegnelse for repræsentationens to huse,
deputeretkammeret og herrehuset. [Litt.: Yngvar Nielsen, «Det
norske r.» (1880).]
Rigsregîstranter, Norske, verk i 12 bind, udgivet
fra det Norske kildeskriftfond 1861—91, indeholder i
kronologisk orden, tildels i uddrag, de i det danske
kancellis norske tegneiser og registre indførte kongebreve
vedrørende Norge fra tidsrummet 1523—1660.
Rigsret kaldes i nordisk ret den domstol, som i første
og sidste instans afgjør, hvorvidt ministre og enkelte andre
(i Norge medlemmer af stortinget og af høiesteret) har
forgaaet sig i sin offentlige stilling. Tiltalen tilkommer
i Norge odelstinget. Ansvarets indhold og omfang er
bestemt i grl.s § 30 og ansvarlighedsloven af 4 juli 1828.
R. sammensættes i Norge af lagtiågets og høiesterets
medlemmer. Dog hvis lagtinget har flere end 31
medlemmer, skal 30 efter lodtrækning tage sæde i r.
(foruden præsidenten, som altid er r.s formand). Dersom
høiesteret har flere end 9 faste medlemmer, skal de otte
ældste assessorer, foruden justitiarius, tiltræde r. Den
anklagede har ret til at udskyde indtil en tredjedel af
r.s medlemmer, dog maa den ikke bestaa af færre
end 15 (grl.s §§ 86 og 87). — R. har i Norge været
nedsat syv gange: I 1814 mod statsraad Haxthausen for
hans forhold i statraadet vedrørende den med Sverige
afsluttede vaabenstilstand og konvention. Han blev ved
r.s dom af 23 mars 1816 frifundet «for videre tiltale»,
men ilagt sagsomkostninger. — I 1821 mod statsraad
grev Wedel Jarlsberg for nogle finansielle operationer.
Han blev ved r.s dom af 18 juni 1822 frifundet og
omkostningerne paalagt statskassen. — S. a. mod
statsraad Fasting for som statsraad at have beholdt sit
embede som kommandør i sjøetaten og ladet sig udbetale
gage som saadan. Ved r.s dom af 13 okt. 1821 blev han
tilpligtet at tilbagebetale den oppebaarne
kommandørgage og ilagt omkostninger, men forøvrigt frifundet for
videre tiltale. — I 1827 mod statsraad Collett for at
have foranlediget: 1. tre formentlig grundlovsstridige
provisoriske anordninger; 2. at nogle af stortinget
bevilgede pensioner ikke var blevet udbetalt, og at de af
stortinget reviderede gage- og pensionslister var blevet
kongen forelagt til approbation; 3. at flere udbetalinger
havde fundet sted dels mod, dels udenfor stortingets
beslutninger. R s dom blev afsagt den 29 okt. For saa vidt
angik tredje post afvistes sagen som for tidlig anlagt.
Om det i første post omhandlede forhold udtaltes, at
det maatte «ansees foranlediget ved en efter
omstændighederne undskyldelig misforstaaelse af grundlovens § 17>,
og om de i anden post nævnte handlinger, at de «ikke
skjønnes at staa i aabenbar strid med grundlovens
forskrifter >. Statsraad Collett blev derfor frifundet og
omkostningerne paalagt statskassen. Kongen udfærdigede
derpaa den 17 nov. en resolution, hvori han kan siges
at have protesteret baade mod r.s berettigelse til
overhovedet at afgive bindende udtalelser om grundlovens
forstaaelse og mod de i dommen indeholdte udtalelser
om de enkelte poster. — I 1836 mod statsminister i
Sthm., S. Løvenskiold, for ikke at have protesteret mod
kongens beslutning af 2 juli s. a. om stortingets
opløsning. Ved r.s dom af 8 sep. blev Løvenskiold ilagt en
bod af 1000 spd. (4 000 kr.) samt paalagt
sagsomkostninger. Løvenskiold søgte derfor afsked, men kongen
afgav den 26 s. m. en længere, motiveret resolution,
hvori han udtalte «sit ønske om, at han (L.) ikke vil
berøve nationen sin tjeneste og kongen sine patriotiske og
gavnlige raad». Løvenskiold blev staaende, og kongen
betalte selv boden. — I 1845 mod statsraad J. H. Vogt
for at have bevirket en kongelig resolution vedrørende
beregningen af nogle toldprocenter samt en provisorisk
anordning angaaende indførselstold paa raajern og
gammelt jern. Dommen faldt 8 nov. I første post gik den
ud paa frifindelse. I anden post ligesaa, idet den
paatalte handling ansaaes «grundet i en efter
omstændighederne ikke tilregnelig misforstaaelse af grundloven>.
Dommen foranledigede en længere betænkning fra
regjeringen, hvorefter kongen den 29 nov. afgav en
resolution, hvori bl. a. udtaltes, at han «ingenlunde erkjender
r.s kompetence til ved grundlovsfortolkninger at gjøre
forandringer i den forfatningsmæssige fordeling af den
offentlige myndighed mellem statsmagterne». Denne
resolution foranledigede paa stortinget i 1848 en indstilling
fra protokolkomitéen, hvori bl. a. fremholdes, at
«rigsretten er kompetent til faktisk at fortolke grundloven,
idet den sammenholder en paaklaget regjeringshandling
med det bud, under hvilket den gaar, og erklærer
handlingen enten stemmende med eller stridende mod dette
bud», og at det er netop deri, rettens hverv bestaar.
Indstillingen foranledigede i odelstinget debat, men ingen
beslutning. — I 1883 mod medlemmerne af det
Selmer-ske ministerium. Tiltalen gjaldt tre poster, hvoraf den
væsentlige var den, at de tiltalte havde tilraadet de kgl.
resol. af 29 mai og 15 juni 1880 om negtelse af
sanktion paa grundlovsbeslutning angaaende statsraadernes
deltagelse i stortingets forhandlinger og om, at
stortingets beslutning af 9 juni 1880, der gik ud paa, at den
nævnte grundlovsbeslutning var gyldig uden sanktion,
ikke skulde kundgjøres. Sagen, der var af rent politisk
karakter, og som vakte stor ophidselse og strid,
paadømtes 27 feb.—1 april 1884 med det udfald, at de fleste
af de tiltalte fradømtes sine embeder, medens enkelte
af dem, som ikke havde været med paa de resolutioner
(statsraadsagen vedkommende), der var det væsentlige,
idømtes bøder. R.s dom i denne sag kan siges at være
grundlaget for indførelsen af det parlamentariske styre i
Norge. — I Sverige dannes r. af et udvalg af rigets
høieste dommere og enkelte andre høie embedsmænd (se
regjeringsformens §§ 102 og 106), i Danmark af
høiesterets faste medlemmer (13) og et lige stort antal
medlemmer af landstinget, valgt af dette for fire aar ad
gangen. I andre lande udøves den samme
konstitutionelle domsmagt dels af førstekammeret (England,
Ungarn, de Forenede stater, Frankrige), dels af landets
høieste alm. domstol (Holland, Belgien, Preussen,
Grækenland. (Se M i nist er ans var.)
fähig — @ imputable ; (om person)
accountable — ® capable de
discerner; responsable.
tilregnelighed — ®
Zurechnungsfähigkeit f — (e)
imputable-ness ; accountableness,
accountability — ® discernement m ;
responsabilité f.
tilrette — ® zurecht; (tale t.)
zur Vernunft bringen — (i) aright;
(set, put something) to rights;
(sætte sig t.) seat one’s self
comfortably ; (vise t.) direct, give
directions; (tale t.) make one listen
to reason — (D en ordre, en bon
état, en règle ; (finde sig t.) trouver
son chemin; (lægge, sætte t.)
ranger, arranger qc; (taie t.) mettre
â la raison, faire entendre raison
à q; (vise t.) indiquer à q son
chemin; (sætte sig t.) s’établir dans
un fauteuil.
tilrettevise - ® zurechtweisen,
tadeln — @ reprimand, rebuke
-® réprimander, redresser.
tilrettevisning — (g
Zurecht-v^^eisung f, Verweis m — @
reprimand, rebuke — (f) réprimande,
remontrance f.
tilride — ® zureiten, einreiten,
abrichten — (e) Èreak, train (a
horse) — ® dresser.
tilrive sig — ® an sich reissen,
sich aneignen — @ seize upon,
usurp, engross — ® se saisir de,
s’arroger, usurper qc.
tiirøge - (D zurauchen - @
make smoky — (£) enfumer.
tilsagn - (D Zusage f. Ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
