Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ring ... - Ordbøgerne: T - tilstaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Ring—Ringkrebs
126
Ring, som merkantilt udtryk, er en i
spekulations-øiemed istan dbragt overenskomst mellem fabrikanter eller
opkjøbere, gaaende ud paa at opnaa høiere priser eller
at «kontrollere», d. v. s. beherske markedet, saaledes at
den frie konkurranse derved indskrænkes eller ophæves.
En saadan aftale afsluttes altid kun for et kortere
tidsrum og har heller aldrig vist sig at kunne varigere
opretholdes. Systemet er i den senere tid lidet benyttet, idet
den fastere form for sammenslutning og eneherredømme
inden handelsverdenen, man har fundet i Amerika i
trusten og i Tyskland og andre europæiske lande i kartellen,
lettere og sikrere fører til maalet. (Se Kartel, Trust.)
Ringanker (elektr.) el. Grammes ring kaldes den
ankervikling, som i 1871 blev konstrueret af belgieren
Gramme. Viklingen udføres i ringform over en blød
smedejernsring. (Se Elektriske maskiner.)
Ringblomst (calendula officinalis), paa dansk
morgenfrue, sydeuropæisk kurvblomstret urt af 30—50 cm.s
høide, med store, flade, bleggule til mørkorangegule kurve,
hvis tungeformede randblomster er frugtbare, medens
skiveblomsterne er golde. Alm. som prydplante i haver.
Ringe om solen og maanen. De smaa r. skyldes
lysstraalernes interferens, naar der kommer en lavere
sky foran, efterat lysbølgerne har gaaet gjennem
mellemrummene mellem de vanddraaber, som skyen bestaar
af. De store r., lysstriber over solen eller maanen
samt bisole og bimaaner frembringes ved lysstraalernes
brydning igjennem eller speiling paa overfladen af de
sekskantede isprismer, som danner de høieste skyer.
Den hyppigst forekommende r. har en radius af 22
Disse r. m. m. sees meget ofte i polaregnene, hvor luften
hyppig er fuld af svævende isnaale.
Ringebu, herred i Gudbrandsdalen, Kristians amt,
1256.27 km.^ med 4380 indb. (1910); 3.56 pr. km.^
Herredet, der svarer til R. prestegjeld med R., Faavang og
Venebygden sogne, ligger i den midtre del af
Gudbrands-dalen, omkring den østre del af Losna. I nord og øst
grænser herredet mod Hedemarkens amt. Dalen er trang
med bratte sider. Trange, dybe sidedale
gjennemstrøm-met af elve (Tromsa, Nordaaen, Frya m. fl.). Den
væsentligste bebyggelse paa øst- og nordsiden. Ved R. station
tæt bebyggelse (Vaalebru). Flere sætersanatorier.
Prest-kampen i syd er 1247 m., Kvien i n.ø. 1349 m. Af
arealet opgives 37.00 km.^ at være aker og eng, 451.71
km.^ skog (blandet naale- og løvskog), 25.67 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives
at være 4490 maal udyrket til dyrkning skikket jord; i
tidrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 1010 maal. Den
vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift). Udmerkede
havnegange. Gjetehold, hesteavl, kvægavl. Sæterdrift.
Flere sag- og møllebrug, to frørenserier, to garverier.
Ved R. station Gudbrandsdalens amtsskole. R. sparebank,
oprettet 1860. Antagen formue 1910 3 218 200 kr.,
indtægt 811 255 kr. Gudbrandsdalsbanen passerer gjennem
herredet (stationer : R. (Vaalebru), Losna, Myre, Tretten).
Fra R. slet vedligeholdt kjørevei over Mufjeldene til Sollien
i Østerdalen. (Se pi. Gudbrandsdalen, bd.IH, sp. 1276.)
Ringedalsvand (el. Skjeggedalsvand), 4.48 km.^ stort
fjeldvand øst for Sørfjorden, Odda, Hardanger. R. har
gjennem Tysso (vældige fabrikanlæg) afløb til Sørfjorden.
Storslagne omgivelser. I østenden flere vakre fosser:
tilstaa- tilstrækkelig
Tyssestrengene og Ringedalsfossene (eller
Skjegge-dalsfossene), som ved den Norske turistforenings
foranstaltning er sikret mod udnyttelse.
Ringerike, de mægtige jordbrugs-, skog- og
fabrikdistrikter vest for Nordmarken, mellem Tyrifjorden i
syd og Randsfjorden og Sperillen i nord. Mod vest gaar
R. over i Holeias skogaaser paa grænsen mod Krødsherred.
R. er blandt Østlandets mest smilende og afvekslende
trakter. De vandrige elve Randselven og Aadalselven
med betydelige vandfald gjennemstrømmer dette distrikt.
Langs disse vasdrag er en række industrielle bedrifter,
væsentlig træmasse og cellulose. Terrænet er vekslende.
Store veldyrkede gaarde i forholdsvis fladt lænde mellem
Tyrifjorden og Hønefoss, bakket terræn langs vasdragene
og skog opefter aassiderne. Frodig vegetation. R., der
omfatter Hole, Norderhov og Aadalen herreder, udgjør
et sorenskriveri, tidligere ogsaa et fogderi, hvortil
desuden hørte kjøbstaden Hønefoss. Arealet 1696.48 km.^;
16193 indb. (1910); 9.5 pr. km.^ Hertil kommer
Hønefoss med 2683 indb. (1910). Af arealet opgives 120.92
km.2 at være aker og eng, 1121.98 km.^ skog, 166.96 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. Der
opgives at være 15241 maal udyrket, til dyrkning skikket
jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes 2501 maal.
I 1909 var der ialt 35 industrielle bedrifter med en
arbeidsstyrke paa 1106 arbeidere. R. staar ved
Bergensbanen, Drammensbanen (og Lierbanen) i forbindelse med
Kra. Over Sundvollen hovedvei til Kra. Paa Tyrifjorden,
Randsfjorden og Sperillen dampskibe. Paa R. ligger to
eksercerpladser Helgelandsmoen (Vestre Akershus
infanteriregiment) og Hvalsmoen (Søndenfjeldske
ingeniørregiment). Fra Krokkleven (s. d.) pragtfuld udsigt over R.
Ringerikes nikkelverk, se Hole herred.
Ringfod, kronisk betændelse i og omkring mellemste
taaled (kronleddet) hos hesten, hvorpaa der udvikler sig
en ringformet fortykkelse, ofte med bennydannelser
omkring leddet. R. medfører som oftest kronisk halthed
og i de fleste tilfælde mere eller mindre stivhed i leddet.
Ringförmige forbindelser, se Cykliske forb.
Ringhorne, i nordisk mytologi Balders skib.
Ringkollen, ca. 700 m. høit fjeld i den nordvestre
del af Nordmarken, Norderhov herred. Fra R. falder
terrænet brat ned mod Ringerike. Glimrende
udsigtspunkt. I nærheden turisthotel.
Ringkrebs (arthrostraca) kaldes de storkrebs (s. d,),
som mangler skjold og hvor kropsleddene derfor er frie
og ubedækkede. Omfatter to ordener, isopoder og
amfipoder; navnet benyttes dog ofte bare om de sidste. Hos
alle r. er det forreste af de for storkrebsene
karakteristiske otte kropsled sammenvokset med hovedet og
dets lemmer omdannet til kjævefødder. Øinene siddende,
rugepose under kroppen (se Isopoder). Amfipoderne
udmerker sig ved sin mere eller mindre sammentrykte
legemsform, som skyldes, at kropsføddernes, især de
forrestes, grundled er brede og rettet nedover. Gjellerne
udspringer fra indsiden af grundleddene paa nogen af
kropsfødderne. Halen syvleddet, de seks første led bærer
lemmer, hvoraf de tre forreste par er svømmefødder.
Hudskelettet som regel blødere end hos isopoderne. —
Almindeligst kjendt er tanglopperne (gammarus), hos
hvem de tre bagerste par kropslemmer er forlænget til
n, Erschleichung f — ©
fraudulent acquisition, surreption — (g
captation, surprise; usurpation f.
tilstaa — (t) (einjgestehen ;
zugestehen, bewilligen, gewähren —
@ confess; (vedgaa) admit, own;
(bevilge) grant, accord to — ®
avouer, convenir de; (rei.)
confesser; (erkjende) reconnaître;
(bevilge) accorder (à).
til Staad se - ® Geständnis,
Bekenntnis n; Gewährung,
Einräumung f ~ © confession;
admittance ; concession — (f) aveu m ;
confession ; reconnaissance ;
concession f.
tilstand - ® Zustand, Stand
m - @ State, condition — ©état
m, situation, condition f.
tilstede se tillade, indrømme,
tilstede - ® zugegen,
gegenwärtig, anwesend — (e) at hand;
present — (î) présent ; (være t.) ogs.
assister (à).
tilstedelig se tilladelig,
tilstedeværelse - ® An
Wesenheit, Gegenwart f — ©
presence — (D présence f.
tilstedeværende, de t. - ®
die Anwesenden — @ the company
— ® les assistants.
tilstelning - (t) Vorbereitung,
Zurùstung, Zurichtung f - @ & ®
arrangement m.
tilstille se sende,
tilstoppe — ® verstopfen,
zustopfen - (e) stop up, fill up - (D
boucher; obstruer.
tilstrækkelig - ® hinläng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
