Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roll ... - Ordbøgerne: T - Tobel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
toe-toile
171
Rom
172
er Via Gavour fra jernbanestationen til Forum med
forbindelse derfra til Piazza Venezia. R. er nu tydelig delt
i to dele, det gamle og det nye R. Tunnelen under
Quirinalhøiden (færdig 1902) forbinder gaderne i
nord-kanten af den gamle by, Gorsoen, Via del Babuino o. a.
med Øvre-R. (Via Nazionale, Esquilinerhøiden). Et andet
vældigt foretagende var chausséen og broen mellem Pincio
og Villa Borghese (nu kaldt Villa Umberto Primo\ færdig
1908. Af nye bygverker kan nævnes justitspaladset
(1908) ved Engelsborg (San Angelo). Af andre store anlæg
bør ogsaa nævnes Policlinico yderst i n.ø., vistnok et af
de vakreste hospitaler i Europa. Det nye
parlaments-palads er nærmest et led i det vældige Vittorio
Emanuelemonument. De fleste bygninger efter 1870 frembyder
lidet af original arkitektur. — R. bestaar af den egentlige
by paa Tiberens venstre bred og Vatikanet og bydelen
Trastevere paa høire bred. Af de syv høie bærer Monte
Palatino ruinerne af keiserpaladserne. Paa Monte
Gapi-tolino ligger bl. a. senatspaladset og Michelangelos museums
slotte. Monte Quirinale (og Monte Gavallo) bærer
kongeslottet (indtil 1870 paveslot). Paa Monte Esquilino ligger
hovedbanegaarden og store nye kvartaler; paa Monte
Viminale Instituto fisiologico med haver, paa Monte Gelio
ligger i s.ø. lige ved bymuren Lateranet (museet og kirken),
paa Monte Aventino, i syd ved Teberen, flere kirker.
Andre høider er Monte Pincio i nord med haveterrasser,
M. Gianicolo (Trastevere) med Garibaldis rytterstatue.
Yderst i n.v. hæver sig Monte Vaticano med
Peterskirken og Vatikanpaladset. Mellem denne og Tiberen
den egentlige pavelige bydel (den Leoninske by eller
Borgo med Engelsborg), med ringmur fra Leo TV’s tid
(9 aarh.). En kunstig opstablet høi er Monte Testaccio
nær den sydlige bymur, mellem Tiberen og den
protestantiske kirkegaard. Over Tiberen 13 broer. Foran er
nævnt hovedgaderne, blandt hvilke Gorso (Umberto I,
den gamle Via Flaminia, IV2 km. lang) indtager pladsen
som en hovedaare. Af de mange store pladser, for det
meste med springvand, kan nævnes Peterspladsen med
Peterskirken (jordens største, 187 m. lang, 137 m. bred,
med Michelangelos kuppel, 123 m. høi) og en
ægyptiskobelisk, Piazza del Popolo (ogsaa med en ægyptisk
obelisk). Af de store fontæner kan nævnes Fontana di Trevi,
del Tritone. Af de omtrent 400 kirker er allerede nævnt
St. Peterskirken (San Pietro Vaticano, bygget 1506—1626);
andre er San Giovanni in Laterano (fra 324, R.s ældste
kirke og pavens biskopskirke, med det merkelige Battisterio
ved siden), den kongelige gravkirke Santa Maria la Rotonda
(oprindelig antikt pantheon, her Rafaels gravminde), San
Pietro in Vincoli (med M’chelangelos Moses), Santa Maria
della Pace (med Rafaels Sibyller). De betydeligste slotte
er Vatikanet (paabegyndt i 6 aarh., udvidet og udmykket
af næsten alle paver, et uhyre stort bygningskompleks
med 20 gaardsrum og 11 000 rum, ved siden af
Peters-kirken, pavens residensslot, med det Sixtinske kapel,
Rafaels loggiaer og stanzer, værdifuldt bibliotek og
kunstsamlinger), Engelsborg (opr. Keiser Hadrians gravminde,
nu militærbygning), Quirinalet (1574—1608, fra 1870
kongeslot), Lateranpaladset (indtil 1304 pavelig residens) o. fl.
Af privatpaladserne udmerker sig Palazzo Barberini,
Borghese, Gorsini, Farnese, Golonna, Spada o. a., for det meste
med rige oldsamlinger og kunstskatte. R.s klima cr en
blanding af sjø- og steppeklima (aarsmiddel 15 °, sommer
23.6°, vinter 7.5°, 115 regndage, 888 mm. nedbørshøide).
Industri og handel er ubetydelig undtagen i
kunstgjen-stande. Stort fremmedbesøg (en enkelt dag i reisetiden
tælles 5000 ikke fast bosiddende fremmede). Som havne
tjener Givitavecchia og Fiumicino, for mindre sjøskibe
den romerske elvehavn ved Ripa Grande. Der er for
tiden oppe planer om en bedre forbindelse med havet.
R. udmerker sig ved sine talrige
velgjørenhedsindretnin-ger (hospitaler, blinde-, døvstummeanstalter og
hjælpeanstalter af alle slags). Universitetet er grundet 1303.
Har observatorium (Gollegio Romano), missionærskole
(Gollegio di propaganda fide), har et bogtrykkeri for
mere end 30 sprog. 1 omegnen milelange katakomber.
— Det gamle R.s topografi. Det gamle R. laa
som det nuværende ved Tiberen ca. 23 km. fra dennes
udløb i havet. Stedet var gunstig valgt, idet elven var
seilbar for ganske store skibe op til byen og for mindre
betydelig høiere op, og ^fordi byen var let at forsvare
fra sine koller. Jordbundens øverste lag er tuf, som
har været gjennemskaaret af vandløb, der har dannet
dybe, smale dale omkring kollerne, som er flade oventil
og falder brat af. De syv koller, paa hvilke R. laa, er
a. i en indre række, nærmest Tiberen fra n.—s.:
Gapi-tolium, Palatium og Aventinus; b. i en ydre bue
østligere: Quirinalis, Viminalis, Esquilinus og Gælius. Som
stedet for den ældste bebyggelse nævnes Palatium, hvor
det ældste R. anlagdes 753 f. Kr. (21 april!). N.v. for
det firkantede Palatium, skarpt adskilt derfra ved en dyb
dal, ligger den mindste kolle GapitoÜum, opr. forbundet
med Quirinalis ved en sadel, der dog gjennemgravedes
af keiser Trajan. Syd for Palatium ligger den betydelig
større Aventinus. Kollerne i den ydre bue er eg.
udløbere af et større høidedrag. Toppenes høide er ca.
50 m. Den vigtigste sænkning mellem kollerne er Forum
syd for Gapitolium. Mellem Qairinalis, Gapitolium og
Tiberen ind i en S-formet bue, som elven danner, ligger
sletten Gampus Martius (Marsmarken). Nord for Quirinalis
ligger Gollis hortorum (nu Monte Pincio), og vest for Tiberen
hæver sig høideryggen Janiculum. — Fra Palatium
udvidede den ældste by sig til snart at omfatte ogsaa
Gapitolium og dele af Esquilinus, og endnu senere
(traditionen tillægger kong Servius Tullius deane
foranstaltning) omsluttedes de syv kollers omraade med en mur;
rester af denne Servius-mur er bevaret, men de skriver
sig fra en restaurering omkring 200 f. Kr.
Sammenligner man den af Servius-muren omsluttede by,
republikens R., med det nuværende R., saa ligger dette sidste
væsentlig paa Marsmarken og de nordøstlige høider samt
vest for Tiberen (Trastevere og Vatikanerstaden\ medens
den tættest bebyggede del i hin tid var Palatium og
Aventinus. Gaderne var trange og husene tarvelige; først
Augustus omskabte R. til en pragtfuld marmorby.
Allerede omtr. fra Sullas tid havde man begyndt at ombygge
Marsmarken, og i de følgende aarhundreder gik man langt
udenfor Servius-muren, saa R. var en ubefæstet by. indtil
Aurelian fra 270 e. Kr. anlagde sin store omtr. 15 km.
lange væsentlig bevarede mur, der foruden det tidligere
omraade omsluttede noget af Monte Pincio, Marsmarken
samt et stykke af høire Tiberbred. — Da keiser
Konstantin den store flyttede residensen til Byzans 330 e. Kr.
tee @ taa.
toeing knife (e) virkejern.
toff (e) sprade, «løve»,
toffee, toffy (e) se taffy,
toffer @ (slang) modedame.
toft @ lund ; tomt, grund, hvor
der har staaet et hus.
tofte - ® Ruderbank; Dacht f
— (e) thwart — (?) banc (m) de
nage ; töte f.
tog — ® Zug; Bahnzug m
-@ expedition, march, progress ;
procession, array; (feitt.)
campaign; (jernbanet.) train - ®
marche f; (forbi) défilé; (optog)
cortège m; (kirkeligt) procession;
(feitt.) expédition, campagne f;
(jernbanet.) train.
togated @ togaklaedt.
toge ® f, toga.
together @ sammen, samtidig ;
i kor; i træk.
togforsinkelse — (g
Zugver-spâtung f - @ delay of the train
— (f) retard (m) du train,
togfører se konduktør,
toggery @ tøi, antræk, klæder ;
sager, greier.
togt - (t) Fahrt f, Seezug m;
(af smerter) Anfall m — (^ cruise,
expedition; (anfald) fit - ®
expédition f; (anfald) accès m.
toi ® dig; du.
toil @ stræv(e), slid(e), træle,
bale; møie, strabads; garn, net,
snare.
toilage ® m, mønster (i
knipling).
toile (?) f, lærred; klud; maleri;
(for)teppe ; (sjøudtr.) seilføring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
