Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romersk alun ... - Ordbøgerne: T - Tonsetzer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Romersk alun—Romsdals amt
190
af Niebuhr, Mommsen, Ihne, Durny, Nitzscli, Drumann,
Gibbon, Niese og Ferrero.]
Romersk alun, se Alun.
Romerske kamilleblomster er de fyldte
blomsterkurve af en fleraarig art gaaseblom (anthémis nobilis),
der hører hjemme i Middelhavsegnene. De tørrede kurve
anvendes som lægemiddel paa samme maade som egte
kamille.
Romerske taltegn. I betyder l, V: 5, X: 10, L: 50,
C: 100, 10 el. D: 500. GID el. M: 1000 (G er
begyndelsesbogstav til centum, 100, og M til mille, 1000). Sætter man
bag 10 endnu et 0, multipliceres med 10, altsaa 1000
= 50000; for at fordoble et saadant tal, sætter man
ligesaa mange gange G foran, altsaa GGGIOOO = 100 000.
Et mindre tal efter et større lægger til, et mindre foran et
større trækker fra: altsaa XVIII = 18, XIX =19, XL =40,
MGMIV = 1904. Blandt de r. t. findes intet tegn for 0.
Romersk-katolske kirke, se Katolske kirke.
Romersk litteratur, se Latinsk litteratur.
Romersk ret, se Romerretten.
Romersk sprog, se Latin.
Romford [rry’mfM], by i Essexshire, England, ligger
14 km. øst for London; ca. 14 000 indb. Bryggerier,
gartnerier, handel med korn og kvæg.
Romney// »’m/ïz/, George (1734—1802), eng. maler.
Kom 1762 til London og blev her hurtig en anseet
portrætmaler, som især efter sine reiser i Frankrige (1764)
og Italien (1773—75) kunde rivalisere baade med
Reynolds og Gainsborough i publikums gunst og fik høie
priser for sine arbeider. Med fri og sikker teknik har
han skabt flere af den engelske poi trætkunsts
mesterverker; nævnes kan (blandt hans mange portræter af
lady Hamilton) specielt «Lady Hamilton som
bacchant-inde> (National galler^", London), endvidere
«Preste-datteren:» (smst), «Adam Walker og hans familie»
(National portrait gallery, London) o. a. R. døde sindssyg.
[Litt.; R. Gower, «R. and Lawrence» (1882); Hilda
Gam-lin, «G. R. and his art» (1895).]
Romny (Romen), by i det russiske guv. Poltava, ligger
ved Sula og jernbanelinjen Libau—R. I omegnen drives
betydelig tobaksdyrkning. R. driver adskillig industri
og betydelig markedshandel med manufakturvarer.
Romorantin [råmåråtæ], by i Nord-Frankrige, depart.
Loire-et-Gher, ved Sauldre og jernbanelinjen
Blois-Vier-zon; vel 8000 indb. R. har en kirke fra 12 aarh.,
gammelt slot, collège, handelsret m. m. Byen driver
adskillig tekstilindustri. R. var Solognes gamle hovedstad
og en af hugenotternes byer.
Romsdalen, en af Vestlandets vakreste og mest
storslagne dalfører, skjærer fra Veblungsnes ved
Romsdals-f j o r d e n s bund i sydøstlig retning op til grænsen mod
Kristians amt, h\or dalbunden ligger paa en høide af
526 m. Omkring Veblungsnes og Setnes er dalbunden
flad og forholdsvis bred, men den smalner straks af og
bliver trang og vlld med vældige fjelde paa begge sider
(Romsdalshorn i øst og Troldtinderne i vest, se billede
næste side). Liden stigning til omtrent halvveis op dalen,
sterk stigning i den sidste del. R. gjennemstrømmes af
Rauma (s. d.). Gjennem R. hovedvei over Lesje og Dovre
til Gudbrandsdalen. Jernbane besluttet bygget (se
Roms-dalsbanen). Mange vakre fosser i Rauma og dens bielve.
Tonsetzer—tooth-pick
Romsdals amt er et kystamt mellem Stad i syd og
Smølen i nord, samlet areal 14 989.61 km.^ heraf falder
11.32 km.2 paa byerne; 399.09 km.^ er ferskvand. Den
samlede befolkning udgjorde i 1910 144 736 indb., heraf
er 28 993 bybefolkning (Aalesund, Molde, Kristiansund).
Den gjennemsnitlige befolkningstæthed i landdistrikterne
er saaledes 7.9 pr. km.^ Det tættest befolkede herred,
Grip, som har et fladeindhold paa kun 0.48 km.^ har
418.75 indb. pr. km.^; det tyndest befolkede er Sundalen
med 1 23 pr. km.^ Amtet er sterkt opspaltet af talrige
dybt indtrængende fjorde (Søndmørsfjordene,
Romsdalsfjorden med bifjorde og Nordmørsfjordene) med steilt
opstigende, mange steder alpeformige fjelde. Udenfor er
talrige (ca. 8000) større og mindre øer og holmer med et
samlet areal paa 1788 km.^ En række af de større øer er
flade og myrlændte (Smølen, Gossen, Harø m. fl.). Mod
syd grænser R. a. til Nordre Bergenhus amt, mod øst og
n.ø. til Kristians og Søndre Trondhjems amter. Naturen
er rigt vekslende. Søndmørs gjennembrudte alpeland, med
trange fjorde (Voldsfjorden, Storfjorden, Hjørundfjorden,
Sunnelvsfjorden m. fl.) og trange vilde smaadale og eid,
hvorigjennem veie, der forbinder fjord med fjord
(Bondalen, Hornindalen, Norangsdalen m. fl.), vekslende med
frodige, smilende partier (Volden, Ørskog) og nøgne,
myrlændte, smaaknausede øer med fiskevær og handelssteder.
Romsdalens vakre tinderækker paa begge sider af den
trange dal, den brede, aabne Romsdalsfjord med frodige
lier omkring Molde og langs Fannefjorden. Nordmørs
mange fjorde (Sundalsfjord, Halsefjord, Vinjefjord m. fl.)
med de tunge, mægtige tjelde indover mod Dovre og
Troldheimen og med den flade myrlændte store ø Smølen
omkranset af et utal af mindre øer, holmer, skjær o. s. v.
Molde med Romsdalen, Sundalen, Eikesdalen,
Troldheimen, Geiranger, Norangsdalen hører til Vestlandets
vildeste og vakreste partier. Fjeldene naar høider paa
omkring 2000 m. (Benkehø i Grytten 2008 m.,
Skrim-kolla nær Snehætta 1984 m., Karitind i grænsen mod
Kristians amt 1967 m. o. s. v. 255 km.^ er dækket af
evig is og sne. Af arealet opgives forøvrigt 774 km.^ at
være aker og eng, 2019 km.^ skog, heraf 924 km.^
naale-skog. 66.91 km.^ af skogen til en værdi af 317 000 kr.
tilhører staten. Staten har en planteskole paa Reknes
ved Molde. Der opgives at være 215 741 maal udyrket,
til dyrkning skikket jord, deraf 52 117 maal myr. I
tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 23 570 maal. De
vigtigste næringsveie er joidbrug (fædrift) og fiskeri. Der
er de fleste steder i fjorddistrikterne fortrinlige
havne-gange. I 1905 var der 132 meierier og to ysterier. Der
indveiedes ialt 16 087 158 kg. melk og produceredes 568 300
kg. smør, hvoraf henimod halvparten udføres til England,
i 1909 229 480 kg. Landbrugsskole paa Gjermundnes i
Vestnes og paa Bremsnes i Nordmør. Udbyttet af
fiskerierne var i 1908 6 370 725 kr., deraf falder 3 344 333 kr.
paa skreifisket. I 1908 11 572 fiskere. Der var i 1908
1726 doryer eller omtrent en tredjedel af Norges samlede
antal, 772 motorfartøier og 107 fiskedampskibe eller
mere end halvparten af, hvad der fandtes i det hele land
forøvrigt. Foruden skreifisket drives der et betydeligt
sildefiske (i 1908 719 985 kr.), islandssildefiske, bankfiske
samt laksefiske (i 1906 106 368 kr.). Ingen
bergverksdrift af betydning. 1 1909 ialt 123 industrielle bedrifter,
(straale). t. de Dieu! nom
d’un t.! mille t.s!
donner-weUer! det var da svært!
Tonsetzer (t) m, komponist,
tonsil (e, tonsille (f) f,
(anatomi) mandel.
tonsile (e) som kan beklippes,
beskjæres.
Tonstück (t) n, musikstykke.
tonsur — ® Tonsur f - @ & (f)
tonsure f.
tonsure (e) & (f) f, tonsur,
kron-ragning ; @ ogs. klipning, ragning.
tontine © & (î) f, voksende
livrente.
tontisse (f): bourre t. skjæruld.
tonture ® f, overskjæring (af
klæde); skjæruld; klipning (af
hæk); slaa(n)ing (af græs, plæn);
nedskaarne grene; græs, hø;
(sjø-udtr.) spring(dæks runding).
tonturer (f) (sjøudtr.) give,
bygge med spring,
too (alt)for; ogsaa.
tool (stykke) verktøi ; redskab ;
udføre, danne, arbeide.
toom @ (skotsk) tom;
styrteplads for grus.
toot © blæse (horn ; som paa
horn), tute.
tooth © tand;tind(e); fortande,
tooth-ache © tandpine,
toothed © tandet,
tooth-edge © isnen (i tænderne),
toothing © fortanding i muring,
toothing-plane © tandhøvl.
tooth-pick © tandstikker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
