Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romsdalshorn ... - Ordbøgerne: T - topet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Romsdalshorn—Ronsdorf
194
og Nordmør politimesterdistrikt. Romsdal sorenskriveri
svarer til R. f. Romsdal bataljon af Søndmør regimente
omfatter Molde by og lensmandsdistrikterne Veø, Bolsø,
Nesset, Sundal, Vaagø, Vold, Romsdal, Øksendalen og
Sundalen. — Sprog. Maalene i det tidligere R. f.
forener ligesom et antal prestegjeld ved den østlige
grænse af Nedenes amt den ene af de østnorske
hovedegenskaber, den at besidde tykt Z (rigtignok kun af I,
ikke af râ\ med den ene af de vestnorske, den at
der ikke sees nogen følger af ligevegtsloven (s. d.) i ord,
som ender paa vokal. Som sedvanlig i de nordligere
maal udtales nn og II palatalt, derimod ikke saa ofte
nd. Maalet har konsonantforbindelser som mn, Tjn, fs,
ft ligesom østnorsk. Østnorsk (særlig nordenfjeldsk) er
fremdeles det, at udlydende r i bøiningsendelser ikke
bliver til a, men bortfalder, endog i eksempler som høk,
bøger, og at det udlydende e i trestavelsesformer af
bestemt han- og hunkjøn er bortfaldt (hæsia^nn, hygdCnn).
Bøiningsforskjellen mellem sterke og svage substantiver
er betydelig, som i vestlandsk i almindelighed, og
deres bøining er væsentlig ensartet med den i Nordmør
og Søndmør. Dativ er brugelig. Første persons
pronomen «jeg» heder i.
Romsdalshorn, karakteristisk formet, 1555 m. høit
fjeld paa østsiden af Romsdalen, Grytten herred. R.
reiser sig stupbrat op fra den trange dal. To toppe:
Storetind og Lilletind. R. ansaaes længe ubestigeligt,
men er i de senere aar gjentagne gange besteget.
(Se billede foreg, side.)
Romul, i sagaerne Ri m ul, gaard i Melhus
prestegjeld i Søndre Trondhjems amt. Her blev, ifølge sagnet,
Haakon Sigurdssøn jarl skjult af sin elskerinde Tora
og myrdet af trællen Kark.
Romulus, efter sagnet Roms grundlægger. Han og
tvillingbroderen Remus var sønner af Mars og Rhea
Sylvia, datter af Numitor, konge i Alba Longa,
Numi-tors broder Amulius tilrev sig magten og lod brødrene
kaste i Tiber; de reddedes paa underfuld vis og
op-ammedes af en ulvinde. Da de voksede til, tilbagegav
de Numitor magten og anlagde byen Rom; under en
ordstrid blev Remus dræbt, medens R. blev Roms første
konge, herskede ca. 753—716, grundede mange
betydningsfulde institutioner og blev tilsidst optaget til guderne.
Alt, hvad der fortælles om R., er sagnagtigt og lader sig
ikke kontrollere af historien.
Romûlus Âugustûlus, vestrom. keiser, søn af
pan-nonieren Orestes, fører for leietropperne; blev som ganske
ung sat paa tronen af faderen 475, men blev allerede
476 afsat af Odovaker og forvist til Kampanien. Han
var saaledes den sidste vestrom. keiser. Navnet Augustulus
er en spottende fordreielse af Augustus, som han opr. hed.
Romundgaard i Sell, en af bygdens største og
vakreste gaarde med smuk beliggenhed i Sellsdalens øvre
del. Gjestgiver sted og poststed gjennem hele 17 til
omkring midten af 18 aarh. Var før reformationen
erke-bispegods, og paa dens grund stod Sell kirke til 1742.
Paa R. grundlagde Christoffer Bruun i 1867 den første
folkehøiskole i Gudbrandsdalen og som flyttedes til
Gausdal i 1870.
Roncesvalles [rosdvål], Spanien, landsby i prov.
Navarra, ved Urrobi i Pyrenæerne, 1 000 m. o. h., 7 km. fra
topet—topograf
den franske grænse; 150 indb. Slaget ved R. (Rolands
(s. d.) fald) 778 siges at have fundet sted i den maleriske
Val Carlos og det tilstødende fjeldskar ved Ibancta,
gjennem hvilke gaar hovedveien til St. Jean Pied de Port
i Frankrige.
Ronda, by i Syd-Spanien, prov. Malaga, ligger paa et
fjeldplateau i en høide af 750 m. o. h. R. har endnu
bevaret meget af sit præg som en maurisk by og ligger
eiendommelig til ved elven Guadelevin. Byen har flere
gamle bygninger fra maurernes tid, saaledes en gammel
kirke, der oprindelig var en moské. Ved byen dyrkes
meget frugt og tomater. Staalvare- og hattefabriker.
Rondane, fjeldkompleks med vakkert formede tinder
paa grænsen mellem Kristians og Hedemarkens amter,
i den sydøstlige udkant af Dovrefjeld. R., der er
op-spaltet af dybe, trange dale, reiser sig steilt op fra den
omgivende forholdsvis jevne fjeldmark. Den østlige, mest
storslagne del er ved Langglupdalen delt i et nordre og
et søndre parti. I nord Høgronden (2112 m.) og
Stor-ronden eller Digerronden (2137 m.), i syd Rondeslottet
(2176 m.) m. fl. I udkanterne flere gode sætre med
turistkvarterer. Til R. knytter sig Peer Gynt-sagnet.
Særlig fra syd og øst tager R. sig glimrende ud.
Ronde, se Patrulje.
Rondo er et vokalt eller instrumentalt musikstykke,
hvis hovedmotiv ofte gjentages, vekslende med andre
temaer. Nutidens r. har altid en munter, lunefuld karakter.
Bruges meget som slutningssats i en koncert el. sonate.
Ronge, Johannes (1813—87), t. katolsk prest, som
paa grund af protestantiske sympatier blev
ekskommuniceret 1844 og nu bereiste Tyskland som en veltalende
agitator for c tysk-katolicismen». I 1840-aarene fandt R.
mange tilhængere, men mangelen paa dogmatisk klarhed
og et positivt standpunkt gjorde R. uskikket til fører,
og bevægelsen løb ud i sandet.
Roning, se Ros port.
Ronneby, Sverige, by i Blekinge et stykke ovenfor
R.-åns munding i Østersjøen, station ved Blekinge
kystbane med linje nordover til Växjö; 3300 indb. R. er
vistnok Blekinges ældste stad (nuværende
stadsrettig-heder dog først fra 1879). Interessant kirke. Ved R.
ligger en af Sveriges mest søgte sundhedsbrønde, hvis
vand er et vel kjendt lægemiddel; en af kilderne skal
indeholde Europas sterkeste jernvand.
Ronsard [rosår], Pierre de (1524 -85), fr. digter,
page for Frans I s sønner og for Jakob V af Skotland,
betraadte den diplomatiske løbebane, som han maatte
opgive paa grund af døvhed, kastede sig over det
humanistiske studium og besluttede at berige sit eget lands
sprog ved laan fra og overføring af latinske og græske
ord og metra. Med ligesindede stiftede han en skole,
«Pleiaden» (syvstjernen) og blev dens høvding. Han gik
dog for vidt i sine reformer og manglede talent til at
præstere et storverk. Det moderne heltedigt («La
Fran-ciade»), han vilde skjænke landet, blev en fiasko. Som
lyriker staar han imidlertid høit («Amours>). I den
efterfølgende klassiske periode puff’ede man ham ubillig
tilside (Malherbe, Boileau). Romantiken bragte ham
atter op (Sainte-Beuve).
Ronsdorf, by i Rhinprovinsen, ved jernbanen Barmen
—Düsseldorf; 15 000 indb. Driver valse- og hammerverk,
topet @ topmeise.
Topf (t) m, potte; krukke;
^ Topfasche ® f, potaske.
Töpfer (D m, pottemager.
Töpferei (t) f, pottemagerliaand
verk; -verksted; -arbeide,
töpfern ® 1er-, af 1er.
Topfhaken ® m, kjedelkrog.
Topfkuchen ® m, søsterkage.
Topfständer ® m,
blomsterstativ.
Topfstürze ® f, grydelaag.
top-gal Ian t @ (siaudtr.) bram.
toph © tufCsten), slags
sandsten.
top-hamper @ (sjøudtr.)
bovenvegt.
top-heavy (e) med for stor
bovenvegt.
tophus © (med.)
kalkkonkre-menter.
topiary t. work kunstig
beskaarne trær, hækker.
topic © almensætning, færdigt
argument; emne, tema; lokalt
(læge middel.
topical ©, topique © lokal,
stedlig.
topinambour (?) m, (bot.)
jordskok.
top-knot @ top hos fugle;
(hoved)sløife; haar i kronen.
top-man (§ øverste sagskjærer;
topsgast.
top-mast @ mersstang.
topmast (e) øverst, høiest.
topograf - ® Topograph m —
(e) topographer — ® topographe m.
7 ~ Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
