Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roquefort ... - Ordbøgerne: T - torchée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Roquefort—Rosaplet
198
først paa kunstnerbanen efter at have bortødslet en
formue, tegnede en tid karikaturer for «Uylenspiegel» ; han
er blevet berømt ved sine raderinger etc., der behandler
det kjønslige paa en ofte utrolig obscøn og kynisk maade,
men altid udført med storslagen fantasi og glimrende
teknik. Af R.s arbeider kan nævnes akvareller som
«Pornocratie> og «Den hellige Antonius’ fristelser» og
raderinger som «Amusements des dames de Bruxelles»,
«Puberté», «Mors siphilitica» og «La vice supreme». R.
har ogsaa i lignende aand leveret illustrationer til bøger
som «Les sonnets du docteur» (1884), Uzanne’s «Son
altesse la femme» (1885) etc. [Litt.: Bl. a. G. Kahn,
«F. R. et son oeuvre», og R. Klein, «R R.».]
Roquefort [råkfå’r], meget berømt fransk
delikatesseost, der siden romernes tid ystes af sauemelk af en egen
sauerace i Jurabjergene (Aveyron). En overmaade stor
industri, som indbringer millioner kroner og beskjæftiger
og føder henved 100 000 mennesker. Dens fremtrædende
gjærorganisme er en aromatisk grøn mug (pénicillium
aromaticum). Osten modnes i særegne bjerghuler, der
frembringer en for ostens modning aldeles ypperlig
fugtighedsgrad og passende temperatur, og som vanskelig
kan efterlignes. Der gaar i handelen en mængde
efterligninger af komelk. Den egte r. skal være helt hvid
med grønne aarer, smage mildt og behagelig, ikke være
skarp paa tungen, være sprød, men dog kunne skives.
Ror, det apparat, hvormed et fartøi styres. R. fæstes
til agterstevnen med rorhaker over rortapper og dreies
med rorpinde, rat (s. d.). Paa grund af vandets tryk mod
rorfladen, kan skibet bringes til at dreie den ene eller
den anden vei. Har skibet fart, dreier det til samme
side som r. føres. Rorgjængermand, ensom bruges
tilrors, rormand, manden, som staar tilrors og styrer.
Rorsopen eller rorsoben (rorbrønden) er det hul
gjennem agterskibet, hvori r. er anbragt (kaldtes i gamle
dage hvalkjæften). Rorstilken, rorskaftet,
rorstammen er paa træskibe forfærdiget af ét stykke fra kjølen
helt op til dækket. Ror talj en er skaaret gjennem
4—6 blokke mellem rorpinden og faste bolte. Enten
bugten af rortaljens løber eller dens to tampe er fæstet
paa ror- eller ratkubben, i hvis akse rattet er anbragt.
Over rorkubben og rortaljen er anbragt rorkisten,
som er lavet af træ. Rorhovedet er den øverste del
af rorstammen, hvor rorpinden er fæstet.
Rorbod. Til husly for fiskere, som ror skreifisket
(om vinteren) i det nordlige Norge paa aabne baade fra
de ytterste kyststrøg eller fra øde holmer og øer udenfor
den ytre skjærgaard, har fra umindelige tider været
opført de smaa, tarvelig udstyrede fiskerhytter, som kaldes
r. og som er uundværlige for dem og deres bedrift. De
talrigste og formodentlig ogsaa tidligst opførte r. var og
er i Lofoten, dernæst paa nogle andre kyststrøg, hvor
den spredtboende befolkning ikke kan skaffe husrum til
alle de mange tilflyttede fiskere under fisket. R. staar
tomme de øvrige 8—9 maaneder, eies af landdrotten
eller fiskeværets handelsmand, som leier ud r. til et, to
eller flere baadmandskaber i hver; nogle steder findes
mindre samlinger af r., bygget paa fjerntliggende, golde
eller nøgne øer langt fra ytterste skjærgaard af en bygds
fiskere, som da eier og vedligeholder r. I regelen har
r. bare soverum og et slags kjøkken samt et lidet rum
torchée—tordentale
for ophængning af fiskegreier og til arbeidssted, men
intet bohave eller kjøkkenstel. I de mindre fiskevær og
i tættere befolkede distrikter bruges oftere logihuse;
mandskaberne paa dæksfartøier behøver i regelen ikke r.
I Lofotens opsynsdistrikt findes for tiden (1912) 2247 r.
med plads for ialt 25 899 mand og 336 logihuse med
plads for 5341 mand. R. i ytterste skjærgaard benyttes
leilighedsvis ogsaa af bankfiskere om sommeren.
Rorgat, det hul i dæk og skrog, hvorigjennem
ror-skaftet, den øverste del af roret, gaar.
Rorschach, by i Schweiz, kanton St. Gallen, ved
Bodensjøen; ca. 13 000 indb. R. driver dampskibsfart
paa Bodensjøen og har betydelig industri (fabrikation af
orgler, maskiner, hermetik, kniplinger m. m.). Fra R.
gaar en bergbane til Heiden.
Rosa, S al va tor (1615—73), ital. maler og raderer,
f. i Neapel. Studerede først teologi, gik over til
malerkunsten, var elev af Ribera og slagmaleren Falcone,
levede saa en tid et omstreiferliv, kom 20 aar gammel
til Rom, blev bemerket ved sin alsidige begavelse, var
bl. a. en dygtig musiker, skuespiller og digter. Det meste
af hans senere virksomhed falder i Rom. R.s historiske
og religiøse billeder har mindre interesse; vi nævner
«Gatilinas sammensvergelse» (Pitti, Florens). Høiere naar
han i sine livfulde slagmalerier; men det er dog særlig
som landskabsmaler, han har betydning. Hans
landskaber, med udmerket staffage, er sterkt romantiske,
viser vilde bjergtrakter, skummende vandfald etc. ;
enkelthederne er naturalistiske. Hans senere arbeider viser
under paavirkning af Claude Lorrain ofte en fredeligere
stemning. Ogsaa havnescener har han malet. Flere af
hans bedste arbeider findes i Pitti, Florens. — Hans
raderinger behandler mytologiske og genremæssige
figurmotiver, derimod ikke landskabet.
Rosaas, Torkild Guttormsen (1841—), n.
mis-sionsprest, gjennemgik missionsskolen i Stavanger og
udsendtes 1869 til Madagaskar. Anlagde stationen
Loha-rano, men virkede den meste tid paa Antsirabe (1872—
1905). R. er fader til de store spedalskehjem
Ambo-hipiantrana, antagelig det største i sit slags i verden,
hvor 850 spedalske nyder legemlig og aandelig pleie.
Virker nu (1912) for missionen hjemme. Udgav 1910
«Korsets lægedom, missionsarbeidet blandt de spedalske».
Rosalie kaldes, efter en gammel italiensk vise «Rosalia
cara mia», et musikstykke, hvis motiv stadig gjentages
paa andre intervaller, f. eks. den gamle faders romance
i «Traviata».
Rosalïner er frugterne af en varietet af citrontræet.
Rosamu^nde (Rosamunda), datter af gepiderkongen
Kunimund, egtede Alboin (s. d.); efter at have ladet
denne myrde 572 egtede hun morderen Helmechis, men
blev fordrevet af langobarderne og drog til Ravenna. Da
hun her vilde forgive Helmechis for at egte en anden,
tvang han hende til ogsaa at drikke gift.
Rosanilîn, se TrifenyImetanfarvestoffe.
Rosanilïnfarvestoiîe, se
Trifenylmetanfarve-stoffe.
Rosaplet (roseola), et hududslæt, der bestaar af smaa
rosen- eller blaaligrøde flekker, der forsvinder ved tryk.
Sees ved syfilis, tyfus, kopper og ved forskjellige
forgiftninger.
blus; (D ogs. halmvisk; (tekn.)
bundt, rulle.
torchée ® f, bank, prygl,
torche-nez ® m, (dyrlægeudtr.)
bremse, næsejern.
torche-pinceau (?) m,
penselklud.
torche-peau ® m, nødvække.
torcher (g tørke, viske (af,
ren); prygle; (ark.) kline, mal
torché plump(t udført), sjusket.
torchère ® f, begpande;
fak-kel(stativ) ; kandelaber.
torchette ® f, (liden)
halmvisk, vaskefille.
torchis ® m, 1er (til klining),
torch-light @ fakkellys, t.
procession fakkeltog.
torchon ® m, halmvisk ; skure-,
støveklud; sjuske, donner un
(le) coup de t. à tørke af;
prygle.
torchonné (D sjusket, jasket,
torchonner (?) tørke af.
torch-thistle @ lysformet
kaktus.
torcol ® m, (zool.) vendehals,
tordage ® m, dreiing, tvinding,
tordant ® til at le sig
fordærvet af; (uhyre) morsom.
tord-boyaux ® m, rottegift;
laddevin, dram.
torden — ® Donner m — (e)
thunder — ® tonnerre; (kanon-)
bruit, grondement m.
tordenbrag, -skrald — (î)
Donnerschlag m, -getöse n — (g)
crash, clap of thunder — ® coup,
éclat (m) de tonnerre.
tordentale – ® donnernde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
