Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rose ... - Ordbøgerne: T - tornekrone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Rose—Rosemaling
202
tornekrone—torrent
(r. fragrans) blomstrer hele sommeren med særdeles vakre
blomster i sarte farver, af hvidt, gult, rosa og rødt. De
er ømfindtlige paa friland, men skattet i potter. 9.
Tehybride-r. (r. fragrans hyhrida) er nyere r.,
fremkommet ved krydsning mellem t e-r. og andre, især
remon-tant-r. De har velformede knopper og vakre blomster
i hvide, gule og rosa farver, og da de tillige blomstrer
villig hele sommeren og er noget haardførere end te-r.,
er de for tiden de mest yndede af alle r. 10. Bo
urbo n-r. (r. bourbonica) er i regelen for ømfindtlig for
friland, men flere sorter er gode potte r. R. kræver paa
friland et lunt voksested med varm, næringsrig
sand-og lerholdig jord. Ved plantningen skjæres alle svage
grene bort, kun 3—4 af de kraftigste beholdes. Disse
skjæres tilbage paa 3—4 knopper. I tørt, varmt veir
efter plantningen bør stamme og grene omvikles med
mose, som fjernes, naar skuddene bryder frem. R. maa
gjødsles hver høst med kogjødsel og vandes med
gjødsel-vand nogle gange i sommerens løb.
Rose (Rosekrigene), Hvide r.. Røde r., se Hvide
rose, Røde rose.
Rose bengäle, tetrajod-diklor-fluoresceïn, er et eosin
(s. d.), der indeholder baade jod og klor.
Rosebery [rézbdri], Archibald Philip Primrose,
jarl af Midlothian (1847—), eng. statsmand, peer 1868;
gift med Hannah von Rothschild (d. 1890), med hvem
han fik en stor formue.
1878 lordrektor for
universitetet i Aberdeen,
1886 og 1892—94
udenrigsminister under
Gladstone, 1894—95
premierminister, fastholdt
tanken om home rule, men
maatte snart gaa af.
Nedlagde 1896 førerskabet
for det liberale parti og
har siden staaet udenfor
partierne. Bekjæmpede
1903—05 Chamberlains
protektionistiske
toldpolitik og 1909 Lloyd
Georges
socialreforme-rende skattelovgivning.
1908 og 1910 indbragte
R. forslag om en reform
af overhuset for at
forekomme de liberales trusel
om en radikal ændring i overhusets magtstilling.
Bekjæmpede 1911 Asquiths overhusreform, men anbefalede
dog tilsidst at stemme for loven for at undgaa en
oprivende partistrid. 1911 jarl af Midlothian. Har skrevet
biografier af den yngre Pitt og Robert Peel samt
«Napoleon, the last phase> (d. overs.), hvori han skarpt
kritiserede Englands behandling af Napoleon paa St. Helena.
R. regnes for en af tidens aandfuldeste talere.
Rosefamilien (rosaceæ), tofrøbladet, frikronet
plantefamilie, bestaar af urter og træagtige vekster. Bladene
er forsynet med akselblade, blomsterne er som oftest
regelmæssige og tokjønnede, bægeret og kronen gjerne
fire- eller femtallige, støvdragerne talrige, siddende i
Archibald Roseber
randen af den bæger- eller skaalformede blomsterbund,
«underbægeret», i hvis midte der er én til mange frie
støvveie. Frugten er oftest sammensat af flere, alm.
enfrøede og uopspringende smaafrugter, der er
sammenhobede paa blomsterbunden eller indesluttet i det
kjød-agtige eller forhærdede underbæger. Omfatter fem
undergrupper: mjødurt-, potentilla-, rubus-, rosen- og
aker maa ne-gruppen eller efter nyere system fire
underfamilier: prunoideæ, pomoideæ, spiræoideæ og rosoideæ.
Rosegger, Peter (1843—), østerr. forfatter; voksede
op i smaa kaar og 17 aar gammel kom han i lære hos
en omvankende skrædder, men da han 1869 havde faaet
udgivet sin første digtsamling paa steirisk dialekt, «Zither
und Hackbrett», fik han af det offentlige midler til
videre uddannelse. Han har skrevet en lang række
fortællinger, som alle henter sit emne fra hans hjemland
Steiermark, hvis folkeliv og natur han skildrer med
indtrængende forstaaelse og den sterkeste samfølelse. Ogsaa
kunstnerisk behersker han sit stof indtil fuldkommenhed,
og han staar i det hele taget som den tyske bondenovelles
største mester. Paa dialekt har han foruden den ovenfor
nævnte digtsamling bl. a. skrevet prosaskildringerne
«Tannenharz und Fichtennadeln» (1870); hans «Schriften
in steirischer Mundart» udkom samlet i 3 bd. 1907. Af
hans verker paa høitysk kan nævnes «Die Schriften des
Waldschulmeisters» (1875), «Waldheimat» (1877), romanen
«Der Gottsucher» (1883), «Jacob der letzte» (1888) og
«Martin der Mann» (1889) samt folkeskuespillet «Am
Tage des Gerichts» (1892).
Rosemaling er den sedvanlige betegnelse paa en
dekorativ maling i norsk bondekunst, særlig som den
udviklede sig under rokokoens indflydelse i sidste halvdel
af 18 og begyndelsen af 19 aarh. Medens bondemaleriet
før den tid bevægede sig i helt europæiske former uden
noget eiendommeligt særpræg, er det i denne tid i frodig
og eiendommelig udvikling, som vistnok bygger paa
rokokoens formsprog, men er samtidig behandlet med stor
frihed og sterkt dekorativ farvesans. Det er særlig to
bygder, hvor r. har naaet en virkelig kunstnerisk høide,
nemlig Telemarken og Hallingdal, hver med sit
udprægede kunstfysiognomi: Telemarksrosens form er mere
traditionsbunden med ren og klar tegning; den er en
fuldstændig plante og har altid rod, et krumt blad af
rokukoform, samt lange stilke med blomster paa; dette
grundmotiv er ofte varieret med stor kunstfærdighed.
Hallingrosea er mere fantasifuld og frodig i sine former
og er i de bedste arbeider ofte præget af et ypperligt
farvevalg, hvor paa den ene side rødt og gult, paa den
anden side grønt, brunt og blaat er det mest
fremherskende. Fra Hallingdal kjendes navnene paa en del
rosemalere som Kjetil Rygg, Herbrand Sata, Nils Bæra,
Em-brik Bæra, Torstein Sand o. fl. I den sidste tid har der
været gjort forsøg paa at gjenoplive den gamle
rosemaling, men uden videre held, idet man enten har holdt
sig strengt til de gamle mønstre og kun kopieret disse
eller ogsaa er det udartet til den rene smagløshed med
ukunstnerisk og skrigende farvevalg. [Litt.: A. Aubert,
«Fra Numedal» («Aarsberetning for foreningen til norske
fortidsmindesmerkers bevaring» 1901); «Norsk
folkemuseums aarsberetning» 1909; Rikard Berge, «Kjetil Rygg»
(i «Kunst og kultur», studier tilegnet prof. Dietrichson).}
tornekrone - ® Dornenkrone
f — @ crown of thorns - ®
couronne (f) d’épines.
tornerose - (D Dornröschen n
— (e) dog-rose - (?) la Belle au
bois dormant.
tornet se tornefuld,
tornister se skræppe,
toron ® m, kordel, taat (i taug);
(arkit.) stor rundstav.
torpedo — ® Torpedo m - @
torpedo — ® torpille f.
torpedobaad — (î)
Torpedo-boot n — (e) torpedo boat — ®
(bateau) torpilleur m.
torpescence @ dvale, døsighed.
torpeur ® f, torpidity,
torpor @ dvale, sløvhed.
torpid torpide ® stiv(net),
følelsesløs.
torpify gjøre stiv, træt, sløve,
torpille (f) f, elektrisk rokke;
torpedo; sjømine.
torpilleur (?) m,
torpedokyndig; torpedo-, marinebaad.
torporific (e) stivnende,sløvende,
torque (é) guldhalskjede.
torquer (f) spinde (tobak),
torquette ® f, kurv (til fiske-,
vildttransport).
torqueur (f) m, tobaksspinder.
torréfacteur ® m,
kaffebræn-der.
torréfaction torréfaction
(f) f, ristning; (kafiFe)brænding; Ce)
ogs. tørring; (min.) rostning,
udbrænding.
torréfier (?), torrefy (e) riste,
brænde; @ ogs.(ind)tørke; roste, elde,
torrent (e) & ® m, fjeldbæk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
