Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkaal ... - Ordbøgerne: T - tortiller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Rosenkaal—Rosenkrantz
206
tortiller—tosen
lutherske bekjendelses grund og vilde ingen adskillelse fra
kirken, men arbeidede dog for at skabe en
lægprædikantvirksomhed og nærede en vis mistro til presteembedet.
Han blev lederen for en udbredt bevægelse, som er kaldt
den «ny-evangeliske», og som fik meget stor indflydelse
ikke alene i Sverige, men ogsaa i Norge og Danmark. Han
optraadte ogsaa som forfatter og redigerede bl. a. i mange
aar det meget udbredte tidsskrift «Pietisten». Af hans
«Husandagtsbog» er der udkommet 11 oplag i norsk
overs.; det sidste i Bergen 1910.
Rosenkaal, se Ka al.
Rosenkilde. 1. Christen Niemann R. (1786—1861),
d. skuespiller, gik først til scenen 1816, debuterede paa
det Kgl. teater, men meget uheldig, som elsker. Vakte
dog snart opmerksomhed ved sit komiske talent, skabte
en række Holberg-figurer: Stygotius, Rosiflengius,
Erasmus Montanus, Vielgeschrey ; hans særegne talent kom
dog mest frem i den Heiberg’ske vaudeville, Trop i
«Recenscenten og dyret», Hans Mortensen i
«Aprilsnarrene». R. arbeidede desuden som journalist og
forfatter. — 2. Adolf Marius R. (1816—82), d.
skuespiller, foreg.s søn, debuterede 1837 paa det Kgl. teater,
var 1839—50 i Norge ved Christiania theater, hvor han
blev meget afholdt som en af det danske selskabs bedste
kræfter; kom 1856 tilbage til det Kgl. teater i Kbh.,
havde et stort repertoire bl. a. af sin faders roller: Trop,
Vielgeschrey, men naaede længst i fremstillinger af den
latterlig-imbecille alderdom. R. ,er "forfatter bl. a. af
«Anders Tikjøb». — 3. Anna Kirstine R., f. Paasche
(1825—85), d. skuespillerinde, foreg.s hustru, debuterede
i Norge paa Christiania theater 1843, havde et tiltalende
ydre og vakker sangstemme, forlod Norge sammen med sin
mand. Var en tid primadonna ved Kbh.s Kasino, kom til
det Kgl. teater, men mistede stemmen og forlod scenen 1865.
Rosenkilde, Peder Valentin (1772—1836), n.
kjøb-mand, eidsvoldsmand. Var forretningsmand i sin fødeby
Stavanger, som han repæsenterede i rigsforsamlingen paa
Eidsvold 1814, samt paa stortingene 1821 og 1822;
medlem af finanskomitéen 1814 og 1821 af mange komitéer.
Han var sammen med statsraad Niels Aall og W. F. K.
Christie medlem af den deputation, som rigsforsamlingen
i 1814 sendte til England for der at tale Norges sag.
Var i sin hjemby fransk konsularagent, vicekonsul for
Hansestæderne, statshauptmand og senere overvrager.
En af stifterne af Stavanger sparebank.
Rosenkrans, en snor med en række større eller
mindre kugler, som benyttes af romersk-katolske kristne
ved bønnen. De største kugler betegner et paternoster,
de andre et Ave Maria. R. er formodentlig paa
korstogstiden indført i kirken fra Orienten, hvor baade
muhammedanere og brahmaner bruger den. Navnet
«rosarium» tyder paa, at selve andagten har været
sammenlignet med en rosenhave. De saak. R.-broderskaber,
bønnesamfund, tog sin begyndelse 1475 i Köln.
R.-festen, den første søndag i okt., indstiftedes 1573.
Rosenkrantz, en af de ældste og mest bekjendte
danske adelige familier, oprindelig hjemmehørende i
Nørrejylland, nævnes første gang omkr. 1350 og
frembragte især i 15—18 aarh. en sjelden række fremragende
mænd. 1. Otte Nielsen R. (d. ca. 1475) og hans søn
— 2. Erik Ottesen R. (ca. 1429—1503) var rigsraader
og rigshofmestre. Den sidstnævntes sønnesøn, — 3. Otte
Holgersen R. til Boller (d. 1525), arvede sin morfader,
Bo Flemmings umaadelige godser i Norge, var 1514
lensmand paa Akershus, sluttede sig 1523 til Fredrik I og
optoges i rigsraadet, deltog 1525 i kampen mod Søren Norby
og døde s. a. af pest i Lübeck. — 4. Erik Ottesen R.
(1519—75), foreg.s søn, arvede faderens norske elendomme
og blev 1559 lensmand paa Bergenhus og rigsraad. Af
de to brødre, der samtidig var raader, var han den
virksomste og kraftigste. Han opførte i byen det saakaldte
Valkendorfs taarn og udrettede et stort arbeide for at
bringe det hanseatiske Kontor til at underkaste sig norsk
lovgivning. Under syvaarskrigen undsatte han
Trond-hjem (1564) og Akershus (1567), hvorfra svenskerne
fordreves. 1568 flyttede han til Danmark. Hans norske
arvegods deltes mellem hans tre børn og splittedes i løbet af
17 aarh. Hans brodersøn, — 5. Holger R , «den lærde», til
Rosenholm(1574—1642), studerede i Rostock og Wittenberg
teologi, retsvidenskab, filosofi, sprog og historie og viste
tidlig usedvanlige evner. 1616—27 var han rigsraad, men
spillede ingen vigtigere rolle som statsmand. Han levede
væsentlig paa Rosenholm, optaget af teologiske studier
og vandt sig et høit berømt navn hjemme og ude. —
6. G un de R. til Skaføgaard (1604—75), søn af foreg.,
rigsraad, var ligesom faderen en lærd mand og udgav
mange skrifter af teologisk og historisk-politisk indhold.
Maatte 1664 forlade Danmark og søgte forgjæves om
tilladelse til at vende tilbage. — 7. Iver R. til
Rosenholm (1674—1745), sønnesøn af 5, blev 1730 medlem af
konseilet og oversekretær i danske og tyske kancelli,
udenrigsminister. — 8. Frederik Christian R. til
Rosenholm (1724—1802), søn af foreg., diplomat, blev
1763 overkrigssekretær for sjøetaten, 1766 ogsaa for
landetaten. Hans ledelse af flaaden var ikke heldig, og han
kom i heftig strid med F. Danneskjold-Samsøe (s. d.),
hvorfor han traadte tilbage. 1767—70 geheimeraad i
konseilet; 1784 statsminister og præsident for
admiralitets-kollegiet, gik af 1788 som modstander af stavnsbaandets
løsning. — 9. Oluf R., baron til Egholm (1622—85),
skrev «Nobilitatis responsum» (1663), «Apologia nobilitatis
Daniæ» (1681), blev anklaget for majestætsfornærmelse
og af høiesteret fradømt sine embeder; han maatte
desuden betale en stor bod. — 10. Niels R. til stamhuset
Rosenkrantz (1757—1824), f. i Norge, gjorde tjeneste som
diplomat flere steder, især i Rusland og Preussen, og blev
1810 geheimestats- og udenrigsminister. — 11. Marcus
Gjøe R. (1762—1838), foreg.s broder, f. i nærheden af
Kristiansand, tog 1784 juridisk eksamen og blev aaret
efter ekstraord. assessor ved stiftsoverretten i Kra., hvor
han 1794 blev præsident i magistraten, men opgav
stillingen 1797 for at overtage bestyrelsen af sine ved
gifter-maal erhvervede godser i Smaalenene, Hafslund og
Borregaard. 1804 udnævntes han til amtmand i Smaalenene,
var medlem af regjeringskommissionen 1807—10, 1810
—12 stiftamtmand i Akershus stift, medlem af
overkriminalretten og 1813 enedirektør for rigsbankens norske
afdeling. Deltog i notabelforsamlingen paa Eidsvold.
Blev 1814 statsraad, men tog afsked allerede det følgende
aar. Paa stortinget 1818 og 1824 repræsenterede han
Smaalenene, i 1827 og 1828 Fredrikshald. En
fremragende dygtig, patriotisk og pletfri mand.
tortiller ® sno, dreie, vride;
vrikke; søge udflugter.
tortillon ® m, bærekrans, ring.
tortis ® m, dukke,
tortoise tortue ® f, skild
padde; skjoldtag, stormtag.
tortu ® kroget, skjæv; forkjert,
bagvendt.
tortuer ® gjøre kroget, krum;
krøge.
tortueux tortuose,
tortuous (e) bugtet, kroget, krum,
snoet; (?) ogs. listig, skjult.
tortuosity @ snoning;
bugtethed; bugt.
tortur — (t) Folter, Tortur f
-(§ torture — ® torture, question f.
torture torturer (?) martre,
pine, lægge paa pinebænken; ®
ogs. fordreie, forvanske.
torturer (e) piner; plageaand;
bøddel.
torturous @ pinlig,
tortur-mæssig.
torus (ê) (arkit.) søilestav, torus,
torv (græs ) - ® Torf, Rasen
m; Torfsode f — (ê) peat; turf
-(D tourbe; motte f (de gazon).
torv (handels ) — (g Markt,
Marktplatz m - (e) market(-place)
— ® marché m ; (aaben plads)
place (f) publique.
torvhal - ® Markthalle f
-(g) market-hall - (?) halle f.
torvkjærring — ®
Marktweib n — @ market-woman
stall-woman — (?) femme (f) de la halle,
toryism @ toryisme,
konservatisme.
tosend)larme, ause, bruse, støie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
