Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rovereto ... - Ordbøgerne: T - tragedian ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Rovereto—Ro’vno
234
Roverëto, by i Syd-Tirol, 25 km. s.s.v. for Trient,
i Val Lagarina, paa venstre bred af Adige; vel 10 000
indb. I R. er kirkerne San Marco (15 aarh.) og Santa
Marie del Gorunne (1678), et par klostre, gammelt kastel,
gammelt slot, gymnasium, akademi, museum, teater.
Byen driver betydelig industri (silke, læder, papir,
musikinstrumenter og metalvarefabrikation) og handel med
silke, sydfrugter og vin.
Rovfuglenes orden (accipitres) udmerker sig særlig
ved nebbets og benenes bygning, som er tilpasset for
deres levevis, henholdsvis til at sønderrive og fastholde
byttet med. Nebbet (rovneb) er kort, sterkt og med
ned-adbøiet spids samt ved roden beklædt af en tyk saakaldt
vokshud. Fødderne er kraftige med sterke, hvasse, krumme
klør, som kan rettes indad. Bagtaaen er stor og fæstet
i samme plan som de øvrige. Vingedækfjærene er
talrige, lange; haandpennerne lange, 10 i antal,
halepen-nerne aldrig færre end 12. Hunnen er som regel størst.
Ufordøielige rester af føden gylpes op formet som boller.
Hunnen ruger alene. Ungerne kommer ud af egget
dun-klædte og med aabne øine, men er meget ubehjælpelige og
forbliver længe i redet, hvor forældrene bringer dem føde.
Redet er hos dagrovfugle stort, bygget af kviste, medens
uglerne oftest hækker i træhuller etc. uden egentligt rede.
Nyere undersøgelser har vist, at ligheden mellem disse
to hovedgrupper inden rovfuglenes orden kun skyldes
tilpasning til fælles levevis, og at de i virkeligheden er
meget forskjellige, idet dagrovfuglene er nærmest
besiegtet med de store vadere og pelikanfuglene, uglerne med
natravnene. Dagrovfuglene omfatter falke- oggribbegruppen
(s. d.), natrovfuglene de forskjellige uglegrupper (s. d.).
Rovîgno [rovi’no], kystby i Istrien, 63 km. s.s.v. for
Triest; vel 10 000 indb. Gammel domkirke, kysthospital.
Bekjendt biologisk station. Driver adskillig industri
(skibsbygning, hermetikfabriker, fabrikation af olje,
cement, tobak m. m.) og handel med vin. Olivendyrkning.
Vigtige tun- og sardinfiskerier.
Rovïgo. 1. Italiensk kystprovins i Venetien,
begrænses mod nord af prov. Venezia, Padova og Verona, mod
vest af Mantova, mod syd af Ferrara og mod øst af
Adriaterhavet; 1774 km.2 med ca. 230 000 indb. Jordbunden
i R. er i den vestlige del meget frugtbar, men er
sumpig henimod havet, hvor der tillige er et temmelig usundt
klima. Terrænet i R. ligger stedvis lavere end elvesengene
af Po og Adige, som gjennemløber og munder ud i R. —
2. Hovedstaden i nævnte provins, ligger 60 km. s.v. for
Venedig, ved Adigetto, mellem Po og Adige. I byen er
ruiner af flere gamle bygninger, en gammel kirke
Madonna del Soccaso fra 1591, lyceum, gymnasium, teknisk
skole, akademi og malerisamling. Sæde for biskop og
præfekt. Med tilliggende kommune har R. vel 11000 indb.
Rovniaageslegten(^ZesfrïsJ)tilh0rermaagefamilien(s.d.).
Lever af rov, flyver overordentlig godt, men gaar og
svømmer daarlig og kan ikke dykke. De er monogame,
hækker i kolonier og lægger to eg. Ungerne fødes med
gulgraa dundragt, forlader snart redet, men mades længe
af forældrene. Af de herhen hørende syv arter
forekommer fire i Norden. — Tyvjoen, leverjoen (1.
crepidata) er oventil mørkebrun, rundt halsen og paa
undersiden graabrun eller gulhvid. Haandpennerne er
sortbrune, men har alle hvide skafter. Af stjertpennerne
tragedian—tragte
er de to midterste spidse og rækker 50—80 mm.
udenfor de øvrige. Nebbet er ved roden blaaagtigt, i spidsen
sort, benene er graasorte. Længden ca. 500 mm. Ungen
har paa undersiden brune tverbaand. Tyvjoen er
cir-cumpolær langs Ishavets kyster og forekommer alm. langs
Norges kyst, talrigst nordpaa. Den lever altid ved havet
og færdes ofte langt fra land. Om vinteren trækker den
ofte helt ned paa den sydlige halvkugle. Den røver eg
og fugleunger og forfølger som bekjendt med hug og slag
maager eller andre fugle, som har gjort et bytte, indtil
disse har givet fra sig den sidste bid, deraf dens navn.
Meget ofte hækker den inde i kolonier af andre sjøfugle.
Eggene lægges i en fordybning i jorden, ofte uden særligt
underlag. De er olivengrønne med brune flekker (længde
ca. 59, tykkelse 40 mm.). — Fjeldjoen (1. longicauda).
Hovedet er
oventil sort,
dets sider,
halsen og brystet
skiddenhvide,
vingepennerne
sorte, første og
anden
haand-penne med
hvide skafter.
Halen er
mør-kegraa med
sort spids; de
to midterste penner er tilspidsede, over dobbelt saa
lange som de øvrige. Nebbet er brungrønt med sort
spids, benene blygraa. Farven over den øvrige del af
legemet graa. Længden ca. 545 mm. Ungen er
brunsort med gulhvide tverbaand, som paa undersiden bliver
næsten hvide. Fjeldjoen er nordlig circumpolær og findes
søndenfor polarcirkelen kun paa høie fjelde. Gaar i Norge
syd til Gudbrandsdalsfjeldene. Den hækker ved
fjeld-sjøer, men lever ellers ved havet og træffes ofte langt
fra land. Den søger i modsætning til tyvjoen mest selv
sin føde, hvori ogsaa indgaar bær. Den er trækfugl.
Eggene er olivengrønne med brune og graa flekker, der
er talrigst omkring tykenden. Længde ca. 55, tykkelse
38 mm. — Den bredhaledejo (1. pomarina).
Hovedets overside, ryggen og vingerne er brunsorte, halsen
hvidgul, undersiden hvid med et mørkt baand over brystet,
halen hvid ved roden, forøvrigt sortbrun, dens to
midterste penner er forlænget, ikke tilspidset, men vredet i
spidsen, saa fanen staar vertikal. Nebbet er brunrødt,
benene sorte. Undertiden er fuglen mere eller mindre
brun over hele legemet. Længden 485 mm. Ungfuglen
er sortbrun med rustfarvede fjærkanter. Den bredhalede
jo er circumpolær nordenfor 70 ° n. br. Den hækker paa
Island, Nord-Grønland og Novaja Semlja, men træffes
kun under trækket i Norge, fortrinsvis høst og vinter.
Dens levevis og eg ligner tyvjoens. — Storjoen (7.
catarrhactes) er noget større end de foregaaende arter;
den lever som rovfugl og nærer sig for en stor del af
andre havfugle og deres unger. Den er kun faa gange
tilfældig paatruffet i Norge.
Ro’vno, by i det vestlige Rusland, guv. Volhynien,
ved Msla og jernbanen Kijev—Brest. R. er en af de mest
tiltalende byer i Volhynien, har et gammelt slot og driver
tragedian tragédien (f) m,
tragisk skuespiller.
tragedie - ® Tragödie f,
Trauerspiel n – @ tragedy - ® tragédie f.
tragediedigter — ®
Trauerspieldichter m — (e) tragic poet
-® (poète) tragique m.
tragen ® bære; række, naa.
getragen ogs. løftet (om
stemning), brugt (om klæder).
Träger ® m, drager, bærer;
bjelke; ringhvirvel; støvtraad.
Tragfähigkeit ® f, bæreevne;
drægtighed.
Traghimmel ® m, baldakin.
tragic(al) (e), tragique ®,
tragisch ® tragisk; sørgelig.
tragical-comical,
tragicomic (e;, tragi-comique ®,
tragikomisch ® tragikomisk.
tragi-comédie ® f,
tragicomedy Tragikomödie ® f,
tragikomedie.
tragisk se tragic.
Tragkraft ® f, bærekraft,
Tragöde ® m, tragisk
skuespiller.
Tragödie ® f, tragedie,
sørgespil.
Tragödin ® f, tragisk
skuespillerinde.
Tragsattel ® m, paksadel.
tragt - ® Trichter m - ©
funnel, tunnel — ® entonnoir m.
tragte — ® trichtern, filtrieren
— @ pour through a funnel — (£)
filtrer.
tragte (efter) ~ ® trachten,
streben — (e) aim at, aspire to,
Fjeldjoen (lestris longicauda).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
