Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - trav ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
traversable—traversin
Rusland
271
Gjenne] tnsnitlig Abs.
naks. min. 1 min.
Arkangelsk..........Î9° I -r-36° |
St. Petersburg .... -f-29’’ | —49’’
Moskva..............-^31- -1-43°
Kijev.........I 32° i -^23- -^33°
Nikolajev.......I 35° -^21° -^30°
Sebastopol ...... || 34° -f-12° —17°
Isdækket ligger paa Neva gjennemsnitlig aarlig 147 dage,
paa Petsjora 220, paa nedre Dvina 190, nedre Volga 100
dage. Aarlig nedbør (sommeren) fra 200 mm. (paa Kola,
ved Volgamundingen) til over 1600 mm. (Perm). —
Plante- og dyreverdenen faar et særpræg dels
ved det store landomraade, som rummer flertallet af
Europas plante- og dyregeografiske belter, dels ved Asiens
nærhed med optræden af ellers østlige former. Mod
nord breder tundraen sine øde sletter og myrer med
tildels arktiske arter, søndenfor indtager skogen endnu
ca. 38 pet. af rigets fladeindhold, men indskrænkes
stadig. Bøken vokser kun mod syd og vest; i Litauen
er barlindens østgrænse. Ek, lind, birk, ask og flere
naaletrær er alm. skogdannende. R.s merkeligste
pattedyr, bisonen, findes i Litauen og Kaukasus. Skogene er
rige paa vildt, tiur, aarfugl og jerpe er alm., bjørn og ulv
noksaa udbredt. Mod syd breder steppen sig, mod vest
ofte en græssteppe, mod øst en salt- eller bynkesteppe.
Det eiendommelige dyreliv tæller mange ofte økonomisk
skadelige gnavere: blindmus, hamster, bobok, sisel og
Europas eneste springmus, pilespringeren. Saiga-antilopen
og desmanen er andre steppefoimer. Til enkelte tider er
der mægtige skarer af trapper, som bebor steppen ; dens
største alm. rovfugl er keiserørnen. Længst mod syd byder
Krim paa en sydlandsk flora, og blandt sommergjesterne
træffes flamingo og pelikan. I R.s store elve drives et
værdifuldt fiskeri af kjæmpefiskene malle og stør. —
Refolkningen (europæisk R., Finland og Polen
medregnet) er overordentlig mangeartet. Hovednationen er
russerne (72\ 2 pet.), som er udbredt over hele riget med
undtagelse af den østlige og nordøstlige del. De deler sig
i europæisk R. i tre grene: storrusser (^ s), lillerusser (^/i)
og hviderusser (7 pet.). Af de andre slaviske folk er det
talrigste polakkerne (7.9 pet.), foruden i Polen i byerne
især i vest, bl. a. som offentlige funktionærer. Bulgarer i
Bessarabien (i enkelte distrikter op til 20 pet. af
befolkningen) og Sortehavsegnen, ialt ca. 125 000. Litauer
(2V2 mill.) i vestprovinserne, især om nedre Njemen, og
de dem nærstaaende letter (iVsmill.) i Livland, Kurland
o.a. Repræsentanter for germanerne er tj^skere (2 mill.)
og svensker (i Finland, s. d). Tyskerne bor dels i
Øster-sjøprovinserne (11 pet. af befolkningen, borgere og adel),
dels i riget forøvrigt som videnskabsmænd, lærere, læger
og kjøbmænd, samt endelig i Saratov, Samara og Syd-R.
som kolonister, oprindelig indkaldt og privilegeret af
Katharina II, i enkelte distrikter udgjørende størstedelen
af befolkningen. Som repræsentanter for den romanske
folkegruppe mødes rumæner (1 mill.) i Bessarabien,
grækere (omkr. 100 000) i Sortehavsbyerne som handelsmænd.
Her og der i Syd-R. (Rostov o. a. steder) armeniere
(1 mill.). Fra Finland til Sortehavet de for det meste
vandrend.e zigeunere. Ved siden af tyskerne er det
för-øvrigt af de ikke russiske folkeslag jøderne (over 5 mil).),
som i det russiske folkeliv gjør sig mest gjældende. De
er fra slutten af middelalderen indvandret fra Tyskland
til Polen, Vest- og Lille-R., hvor de i enkelte byer
ud-gjør ^ V2 af befolkningen. I Stor-R. er deres
indvandring ved lov forbudt, dog har der været gjort
talrige undtagelser (ligeoverfor velstaaende og veloplyste
jøder), og de træffes overalt. De er mest handelsmænd,
haandverkere, agenter o. a. Finnerne er dels baltiske
finner (vestfinnerne): lapper i Nordfinland og Kola (ca.
3500), dels egentlige finner (suomalaiset) i Finland og
provinserne Tver, Olonez, Novgorod o. a., dels ester
(virolaiset, 900 000) i Estland, Livland o. a. samt
Volga-og Kama-finnerne: tsjeremisser(400000),mordviner(ImilL),
votjaker, permjaker, syrjæner, i provinserne Vjatka, Kasan,
Perm o. a. Desuden de ugrofinske voguler ved Øvre
Petsjora og et par tusen samojeder længst i nord. Altaiske
folk er tatarerne (paa Krim og i Volgaegner e, 1^2milI.),
basjkirerne (l\/3 mill.), mesjsjerjakerne, teptjarerne,
tsju-vasjerne, kirgiserne, som nomadiserer mellem Volga og
Uralelven. Et mongolsk folk er kalmykerne (120000) i
provinsen Astrakan. — Folketæthedstallet, se ovenfor.
Befolkningstilveksten er i det hele betydelig (undtagen i
midtprovinserne og i det kolde norf\ fødselsprocenten
(5, i syd endog op til 12) enestaaende stor, men ligesaa
barnedødeligheden. Udvandring, mest (Vio) til de
Forenede stater (1910: 146 860 steg i land i New York),
England, Afrika. Stor indvandring af russiske bønder i
Sibirien (1909: 623 000, 1910: 316000).- Forfatning
og forvaltning. Det keiserlige budskab af 17 okt. 1905
og grundloven af 8 mars 1906 forandrede forfatningen
fra absolut tsardømme til konstitutionelt monarki. Den
keiserlige magt er dog fremdeles stor, og paa en række
vigtige omraader af statslivet eneraadende, ikke mindst
som følge af, at tsaren er den russiske kirkes hoved og
uindskrænkede herre. I det praktiske statsliv har det
hidtil endog vist sig vanskeligt for folkerepræsentationen
helt ud at haandhæve de den i forfatningen tillagte
rettigheder. Ved keiserlig forordning af 3 juni 1907 blev
forfatningslovens stemmeretsregler betydelig indskrænket.
Grundloven af 1906 bestaar af ikke mindre end 124
artikler, hvori undersaatternes individuelle og politiske
rettigheder, lovenes hellighed og domstolenes
ukrænkelighed høitidelig garanteres^ væsentlig paa samme maade
som den preussiske forfatningslov af 1850. Keiseren
styrer i samraad med sine ministre (15 mand), hans
beslutninger skal kontrasigneres af ministerraadets
formand. Den lovgivende og bevilgende myndighed deler
han med senatet og dumaen. Keiseren har ene ret til
at foreslaa forandringer i grundloven og kan nedlægge
veto overfor alle repræsentationens beslutninger. Den
ene halvdel af senatets medlemmer udnævnes af keiseren,
den anden vælges for 9 aar af kommunestyrer (zemstvo),
kirkens synode, universiteterne, handels- og
industrikamre, af den polske adels kongres i Warschau. Dumaens
medlemmer vælges paa fem aar ved indirekte valg og
paa grundlag af temmelig indskrænket stemmeret (paa
landet eier af jord til mindst 50 000 rublers værdi). —
Det russiske rige (med Polen) er delt i 70
guverne-menter og 21 provinser under generalguvernører eller
tvers over. de t. skjævt, paa tvers;
bagvendt, en t. paa tvers.
traversable ® til at komme,
sætte over, igjennem.
traversant (Î) m, vegtbjelke.
traverse (e) & ® f,
gjenvordig-hed; hindring; tvervold (paa
fæstning); @ ogs. (lofts)galleri ;
be-negtelse, indsigelse; (?) ogs. sidevei,
snarvei; tverbjelke, tvertræ;
(jernbane) slipers; sandbanke.
traverse (ê) lægge paa tvers;
gjennemkrydse; krydse (ens planer);
modbevise, gjendrive; (retsudtr.)
(be)negte; gjennemvandre, -reise;
tilbagelægge; dreie (sig), svinge.
traverse*beam (arkitektur)
drager.
traverse-board (e)
pindekompas, koblebret.
traversée (g f, overfart,
gjen-nemreise.
traverse-jury (e) domsjury.
traverser (Î) fare igjennem;
gjennemreise, -strømme; skraa,
sætte over (gade, elv); trænge
igjennem; krydse (ens planer);
(sjøudtr.) kippe (anker); (sjøudtr.)
dreie, vende siden til.
traverse-table @
sammenkoblingstabel ; bestik-,
triangeltabeller; (jernbane) dreieskive.
traversier (?) tver-. barque
(f) traversière færge.
traversin (gm, tvertræ;
bundstav (i tønde); vegtbjelke; hoved-,
skraapude.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
