Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rustand ... - Ordbøgerne: T - trimming ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Rustand—Rustsoppene
302
trimming—Trinchspruoh
1902 samme, idet han blev ansat som direktør for
Søn-denfjeldske dampskibsselskab. R. har en aarrække været
medlem af Kra. bystyre, Kra. havnestyre, Kra.
handelsstands femtimandsudvalg. Kra. handelskammer og
Hovedbanens direktion, ligesom han har siddet i forskjellige
kommunale og andre offentlige komitéer og været sterkt
benyttet ved behandlingen af skibsrederi- og
havne-spørsmaal.
Rustand, se Gravandslegten.
Ruster, vine fra omegnen af byen Ruzzt i det ung.
komitat Oedenburg, særlig Ausbruch-vine (s. d.).
Rusti, Olav (1850—), n. maler og tegner. Elev af
Eckersberg, senere af Kjøbenhavnerakademiet. Kom 1873
til München og forblev i Tyskland til 1892. R. er en
af Norges betydeligste tegnere; hans specialitet er
studiehoveder i blyant efter norske folketyper; med sin
samtidig faste og fine udførelse giver han her en indgaaende
psykologisk karakteristik. En række tegninger af denne
art er udført for verket «Norge i det 19 aarh.» (Kra.
1902). R. er ogsaa en udmerket arkitekturtegner og har
tegnet hovedsagelig interiører fra tyske kirker og norske
gaarde.
Rustika, en kvadersten, der enten er helt utilhugget
med undtagelse af fugefladerne eller som danner en
fremspringende utilhugget flade, medens de fordybede kanter
rundt fugerne er tilhugget. R.-murverk kaldes et
murverk, der er sammenføiet af saadanne kvadre. R. kan
ogsaa efterlignes i puds.
Rustmester, civilmilitær embedsmand med
premier-løitnants rang, assisterer felttøimesteren under tilsynet
med arméens haandvaaben.
Rustning kaldes alle de forskjellige dele, som krigeren
fra den tidligste tid benyttede til at beskytte sit legeme
med mod modstanderens stød og hug. Allerede i
stenalderen beskyttede krigeren sig med huder med haarlaget
udad i forbindelse med et skjold af vidjer, overtrukket
med dyrehud. Ved broncens fremkomst indførtes
efter-haanden en hjelm af simpel form. Materialet har til de
forskjellige tider varieret. Huderne erstattedes af læder,
med hamp stoppede lærredsplader, der efterhaanden
forsynedes med ringe eller skjæl af bronce og jern,
ring-fletverk og udhamrede bronce- og jernplader, indtil de
fuldstændige r. af staalplader indførtes. En levning af
disse har holdt sig indtil vore dage i kyradset ved
kyradser-regimenterne. R. har været anvendt hos alle oldtidens
kulturstater. Allerede 2 000 aar f. Kr. bar de assyriske
krigere r. af læder eller metal, ligesom ogsaa hestene var
pansret. De græske og romerske krigere havde hjelm,
ryg- og brystplade samt benskinner af bronce. Senere
indførtes læder-r. Det svære persiske rytteri var baade
for rytters og hests vedkommende fuldstændig pansret
med ringpanser fra hoved til fod, hjelm med visir, skjold
og lanse som senere middelalderens riddere i Europa. R.
bliver først alm. i Europa i 6—7 aarh. og gaar
efterhaanden over til at være et kjendemerke for adelen. I
den tidligste middelalder er det cirkelrunde, hvælvede
skjold det eneste alm. brugte dækvaaben for de
germanske folk. Efterhaanden kom hertil hjelme, d. e. jernhuer,
prydet med en opstaaende kam eller knap og ofte
forsynet med en næseskinne, samt brynjen, enten
ringbrynjen, et sammenhængende net af smaa jernringe, eller
spangebrynjen, en kjortel, paa hvilken udvending var
fastsyet skjæl eller spæn ger af jern. Paa korstogenes tid
forsynedes brynjen med en hætte til at trække op over
halsen og hovedet; over hætten bares hjelmen. Brynjens
ærmer forlængedes med hansker i form af vanter, og
benene dækkedes af brynjehoser med fødder. Brynjen
bares over en polstret underklædning. Fra slutningen
af 12 aarh. anvendes lukkede hjelme med sprækker for
øinene og lufthuller for munden, og langskjoldet, der
bares over høire skulder, indførtes. Brynjen beskyttede
vel mod pileskud og hug, men kunde ikke modstaa
lansestød, der afvergedes med skjoldet. Man indførte derfor
i forbindelse med brynjen pladen, en brystplade, der bares
udenpaa brynjen og i begyndelsen var af læder, senere af
jern. Efterhaanden indførtes ogsaa rygpladen, og skinne-r.
udviklede sig, idet først benene, senere armene dækkedes af
jernskinner, og midt i 15 aarh. varr. blevet et pladeharnisk,
der næsten helt omsluttede kroppen og lemmerne.
Efterhaanden som ildvaabnene udviklede sig,forøgedes pladernes
tykkelse, og af hensyn til vegten bortkastedes det ene stykke
af harnisket efter det andet. Aabne hjelme uden visir,
stormhuer, fortrængte den lukkede hjelm, og ved
slutningen af trediveaarskrigen var kun bryst- og rygpladen
tilbage som udrustning for det tunge rytteri.
Rustchuk (Rusjtsjuk, bulg. Rusé), Bulgarien, by ved
mundingen af Lom i Donau, ligeoverfor Dsjurdsjevo,
35 800 indb. (en tredjedel tyrker). Læder- og
tekstilindustri. Vigtig havn ved Donau, med jernbane til Varna.
R. er det gamle Prisca, har altid været vigtigt overgangssted.
Rustsoppene (uredineæ), en sopfamilie af
basidio-myceternes klasse, hvortil hører kulturplanternes værste
fiender, idet omtrent alle arter snylter paa grønne
planter, frembringer ødelæggende sygdomme og nedsætter
avlingernes værdi betydelig. Familien udmerker sig ved
sin store mangfoldighed af former og ved sin
generations-veksel, idet de kan optræde i forskjellige skikkelser paa
flere (mindst to) vertplanter, saaledes f. eks.
berberis-rusten først paa berberis i én generation, paa kornplanter
i en anden; en anden art snylter afvekslende paa ener
og æbler, en tredje paa rogn og ener, en fjerde paa
gran-kongler og stikkelsbær o. s. v. R. formerer sig baade ved
konidier og basidier, begge frugtformer er dog trængt i
baggrunden for en tredje slags: hvilesporen eller
chlamydosporen. Udviklingsgangen er hos de fleste
omtrent følgende: Vintersporen spirer om vaaren og
danner basidier med basidiesporer, som føres hen paa
vertens tynde grønne blade, hvor de spirer og trænger
sig ned i bladvævet, udvikler sopmycel, som saa paa
bladenes underside danner egne frugtlegemer, «skaalrust».
I skaalrusten dannes chlamydosporer som et rødligt støv,
der af vind og insekter føres hen paa den anden
vertplantes blade, hvor de spirer, trænger ind i vævet og
tilslut danner rustflekker, i hvilke der i begyndelsen
dannes store mængder af encellede sommersporer (uredo),
der fyger omkring og smitter andre planter af samme
sort. Ud paa høsten dannes indimellem dem og i deres
sted tocellede tykvæggede vintersporer. Disse falder
delvis til jorden og bliver der, delvis føres de med halmen
ind i laaven, hvor de under treskingen udbredes videre.
De overvintrer og danner om vaaren basidiesporer. Denne
kredsgang i en eller anden form har de fleste r. De er
kitektur) veksel; line, bakke, rev.
trimming @ ordning; pudsning;
klipning, kantsætning ; (rigtig)
placering; stuvning; lempning;
(dagligtale) god lusing,
trimness @ nethed.
trin — ® Schritt, Tritt m, Stufe
f - @ step ; (i stige) round, rung;
stage, development — ® (skridt)
pas m; (trappet.) marche f, degré;
(stiget.) échelon; (vognt.)
marchepied m.
trind — ® rund, drall - ©
round, plump — ® rond; (fyldig)
rondelet, potelé, replet, dodu.
tringle (e) & (?) f, rund stang,
gardinstang; spile, spilre; list;
kridtstreg,
tringlette (g f, liden stang;
(glasmester)kniv.
trinitaire (?) (m), Trinitarian
@ treenigheds(bek)ender)-.
trinitarianism @
trinitaria-nisme.
Trinität ® f, treenighed,
trinitatis - ® Sonntag
Trinitatis - © Trinity-Sunday - ®
(dimanche (m) de) la Trinité.
trinité (?) f, trinity ©
treenighed.
Trink- (D (i sammensætn.)
drikke-,
trinkbar (t) drikkelig,
trinken ® drikke.
Trinker ® m, dranker,
trinket © (lidet) smykke,
nips-gjenstand; (pi) nips, smaasager.
trinket-box (§ smykkeskrin.
Trinchspruoh (Î) m, skaaltale,
toast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
