Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruysbroek ... - Ordbøgerne: T - tripartition ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
Ruysbrock—Rüdersdorf
306
triparti tion—trîpot
Ruysbrock [røysbrUk], Johannes (1294—1380), prest
i Brüssel, levede sine sidste 27 aar som prior i klosteret
Groenendael. R. er mystiker og priser ekstasen, og kaldes
derfor dr. ecstaticus. Hans skrifter er skrevet paa flamsk.
Blandt hans disciple maa nævnes Gerhard Groot og Tauler.
Ruysdael, se Ruisdael.
Ruyter, se Rui j ter.
Rübezahl^ i tysk folketro en bjergaand, som bor i
Fichtelgebirge.
Rybinsk, Rusland, by i guv. Jaroslav, ved Volgas
nordligste bøining, ligeoverfor mundingen af Sjeksna,
107 m. o. h, hvor dampskibsfarten paa Volga naar op;
25 000 indb. (om sommeren øget med op til 100 000
arbeidere fra forskjellige dele af Rusland).
Ryckaert, David (III) (1612—61), flamsk maler fra
Antwerpen. Elev af faderen David R. (II) (1589—1642),
der igjen er elev af sin fader David R. (I) (før 1560—
ca. 1607). R. (III) malte genrebilleder i nær
tilknytning til Brouwer og specielt Teniers; hans kunst har et
mere traditionelt, mindre friskt præg end disse to
meste-res, men viser dog, særlig i de tidligere arbeider en kraftig,
varm kolorit og ikke liden evne til individualisering.
Særlig nævnes: «Kunstnerens atelier» (Louvre),
«Kjøkken-scene» (Dresden og Wien), samt «Landsbyskomageren»
(Moltkes samling, Kbh.). Statens museum, Kbh., eier
ogsaa et par billeder af ham.
Rückert, Johann Michael Friedrich (1788—
1866), t. digter. Som ivrig tysk patriot søgte han
gjentagne gange, men forgjæves, leilighed til aktiv deltagelse
i befrielseskrigen mod Napoleon og udgav 1814 de to
politiske digtsamlinger «Geharnischte Sonetten» og
«Spott-und Ehrenlieder». Allerede tidlig havde R. kantet sig
over studiet af filosofi og sprog, særlig Orientens, og 1826
blev han professor i Erlangen. 1841 blev han efter
Varne-hagens forslag kaldt til Berlin, men trivedes ikke her,
opgav sin stilling 1848 og levede resten af sine dage paa
et gods ved Koburg. Hans indsigt i Orientens sprog og
litteratur satte frugt i oversættelser mere end i
videnskabelige arbeider. R. er en af det tyske sprogs største
stilkunstnere; at løse de vanskeligste formelle opgaver
synes for ham at være en leg, og han besad desuden en
enestaaende evne til at leve sig ind i andre folkeslags
sprog, tænkesæt og følemaade. Af hans oversættelse kan
nævnes: «Östliche Rosen», «Die Makamen des Hariri»
(fra arabisk), «Nal und Damajanti» og «Saw^itri» (fra
sanskrit), «Rostem og Suhrab» (et brudstykke af den
persiske digter Firdausis «Schâhnâme») og «Schi-King,
chinesisches Liederbuch». R. udfoldede desuden en
omfangsrig og værdifuld original produktion. Høiest er han
naaet i den vakre digtsamling «Liebesfrühling» (1821),
en række digte til hans forlovede, og i «Die Weisheit
des Brahmanen» (1836—39), en samling tankesprog fyldt
af indisk aand og stemning. Mindre heldig var han
derimod i sin digtning «Leben Jesu» (1839), hvori han søgte
at skabe et poetisk og rettroende modstykke til Strauss’
berømte bog.
Rydberg, Abraham Viktor (1828—95), sv. digter
og kulturhistoriker, kom som ung paa Växiö gymnasium,
men maatte af økonomiske grunde afbryde skolegangen
her; han begyndte saa paa journalistisk arbeide ved
«Göteborgs handels- och sjöfartstidning», i hvis redaktion
han senere indtraadte (1855; fire aar i forveien var han
blevet student). Han skrev nu baade politiske artikler
(f. eks. «Huru kan Sverige bevara sin själfständighet?»,
udg. 1859) og skjønlitterære bidrag som «De vandrande
djeknarne» (1856), «Fribytaren på Östersjön» (1857) og
«Den siste athenaren» (1859). Fra samme tid stammer
den fantastisk romantiske fortælling «Singoalla» (1858),
der vakte betydelig opsigt. — Som indlæg i en
religionshistorisk strid skrev R. Biblens lära om Kristus» (1862),
«Medeltidens magi» (1865), og gjennem smaaskrifter om
kirkelige forhold førtes
han til deltagelse i det
politiske liv (var 1870—
72 medlem af andet
kammer), men blev aldrig
betydelig som
parlamentarisk taler. — Ved denne
tid begyndte R. ogsaa
at offentliggjøre mindre
digte, og en reise til
Italien satte frugt bl. a. i
«Romerska dagar» (1877).
1876 udkom hans
mesterlige oversættelse af første
del af Goethes «Faust»,
og sine egne digte
offentliggjorde han i et par
samlinger 1882 og 1891.
— 1877 udnævnte baade
Upsala og Lunds
universiteter R. til æresdoktor;
s. a. modtog han
laurbærkransen ved Upsala universitets 400-aarsfest og blev medlem
af Svenska akademien, og 1884 blev han udnævnt til
professor i kulturhistorie ved Stockholms hogskola. Af R.s
videnskabelige afhandlinger fra denne tid kan nævnes
«Uni^ersökningar i germanisk mytologi» (1886—89), hvor
han dog mere er digter end nøgtern videnskabsmand,
«Sibyllinerna och V0luspå>, «Om hjältesagan å Rökstenen»
o. fl. Som skjønlitterær forfatter optræder han endnu
1891 med «Vapensmeden». Hans «Samlade skrifter»
udkom 1896—1900. [Litt.: K.Warburg, «V. R.».]
Rydberg, Olof Simon (1822—99), sv. embedsmand
og historiker, 1859—62 privatsekretær hos Karl XV, 1868
protokolsekretær i hofekspeditionen og 1884 arkivar i
rigsarkivet. Som historiker har han gjort sig bemerket
ved sin opfatning af unionsbrevet i Kalmar. Hovedverk
«Sveriges traktater med främmande makter jämte andra
dithörande handlingar» (1877 ff.), et meget grundigt og
dygtigt arbeide.
Ryde [raid], England, by og badested paa nordkysten
af øen Wight, ved Spithead; 11000 indb.
Rydëlius, Andreas (1671—1738), sv. filosof, digter,
biskop og universitetsprofessor i Lund, først i filosofi,
senere i teologi. Som filosof er han paavirket af Gartesius,
hans skrifter er bl. a. «Sedebok» og «Nodiga
förnufts-öfningar» (1718—21).
Rüdersdorf, Tyskland, landsby i preussisk provins
Brandenburg, 24 km. øst for Berlin, 3000 indb., berømte
kalkbrud i R.-kalkfjeldet (Arnimsberg, 77 m.), et stort
lag af muslingkalksten fra triasformationen.
Abraham Viktor Rydberg.
delt; @ ogs. indgaaet, afsluttet
mellem tre.
tripartition © & ® f, tredeling,
tripe ©, tripe(s) (f) f (pl),
indvolde, tarmer ; (f) ogs. store bryster,
tripedal © trefodet.
Tripel (t) m, trippelse,
tripe In ©polere med trippelse,
tripersonal © trepersonlig.
tripétale tripetalous ©
(bot.) trekronbladet.
tripette ® f, (en) døit.
trip hammer © se tilt-hammer,
triphtong ©, triphtongue®
f, triftong.
triphylle ® (bot.) trebladet,
triple © & ® tredobbelt; ©
ogs. tredoble; udgjøre det
tredobbelte af.
tripler ® tredoble(s).
triplet © samling af tre;
klo-verblad; tre rimlinjer; (mus ) triol,
triplet ® m, trilling,
triplicata ® m, triplicate ©
anden afskrift; © ogs. tredobbelt.
triplication © tredobling ;
(rets-udtr.) triplik = triplique ® f.
triplice ® f, tremagtsforbund.
triplicité ® f, triplicity ©
tredobbelthed.
triplieren ® tredoble,
tripod © trefod,
tripody © række af tre fødder,
tripoli © & ®m, trippel’jord),
trippelse.
tripoli(sse)r ® pudse med
trippelse.
tripot ® m, spillehus, bule.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
