Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rysensten ... - Ordbøgerne: T - trodsig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Rysensten—Ræder
318
trodsig—trohjertet
anstrengelser for at udrydde rypens værste fiender blandt
rovdyrene, og følgerne har, særlig paa høifjeldet,
aaben-bart vist en sterk forøgelse af lirypebestanden. — Jagten
paa fjeldrypen drives væsentlig af jægere paa stedet.
Den foregaar i de senere aar, særlig i Vestlandets
trakter, i stigende udstrækning som regel uden hund.
Landet, seet i sin helhed, har dog tyngden af denne
jagt om vinteren. Saasnart vinden har feiet
høi-fjeldets skarver og skrenter bare for sne, søger
fjeldrypen, som ved store, i vindstille faldende sneveir har
flyttet sig ned efter føde i birkelierne, tilbage til sine
mosbedækkede, uropfyldte, kjæreste tilholdssteder og
søges her af rypeskytterne. Denne jagt kan undertiden
være meget anstrengende. — Den alm. fredningstid for
rype er i Norge fra 31 mars til 25 aug., dog kan
fangstindretninger for rype kun anvendes fra 15 okt. til 31 mars.
[Rypejagten er skildret af Barth, Friis, Gregersen o. a.]
Rysensten, Henrik Ruse, baron (1624—79), d-n.
ingeniørofficer, født i Holland, gik 1661 i dansk tjeneste,
blev generalkvartermester og overinspektør over
fæstningerne. Udarbeidede planen til kastellet, byggede
fæstningen Friederichsort, ombyggede Rendsborg, Kronborg,
Nyborg og Fredericia fæstninger. Blev 1673
kommanderende general i det nordenfjeldske Norge.
Ryssel, flamsk navn paa Lille.
Rysstad, GunnarTorgeirsson (1867—), n.digter;
gaardbruger i Valle, Sætersdal; stortingsrepræsentant for
Nedenes 1903—06. Han fremstod 1888 med en liden
digtsamling, «Sukk og song», som i djerve vers taler
demokratiets og den nationale selvstændigheds sag.
Senere har han udgivet «Femti dikt» (1890), «Hugsjaa»
(1896) og den episke digtning «Vaarnott» (1904). R. har
i disse smaabøger aabenbaret sig som en af
landsmaals-litteraturens fineste lyriske talenter; høiest naar han,
hvor han anslaar folkevisens tone.
Rystebevægelser (med.) udføres under visse sygdomme
i nervesystemet, især den saakaldte paralysis agitans.
Rüstringen, Tyskland, ny (1911) by i
storhertugdømmet Oldenburg, med 47 000 indb. Dettes største by,
dannet af de oldenburgske forstæder til (den
preussisk-hannoveranske by) Wilhelmshaven.
Rystrømmen, det trange, af en liden ø opdelte sund
mellem Søndre Kvalø og Malangshalvøen, syd for Tromsø.
Gjennem dette sund, hvor den vanlige led gaar, er sterke
tidevandsstrømme.
Ryswyck, se Rijswijk.
Riitli (Grütli), Schweiz, en eng ved bredden af
Vier-waldstattersjøens sydlige arm, Urnersjøen, ligeoverfor
Brunnen, omgivet af fjeldtoppe og skog. Efter sagnet
sluttedes her 1307 den første forening mellem Schweiz, Uri
og Unterwaiden. R. blev 1859 indkjøbt af den
schweiziske skoleungdom.
Rytme (græ. rhythmos, af rhein, strømme, flyde)
betegner i æstetiken ethvert rigtig afmaalt forhold mellem
de enkelte led af et hele, i snævrere forstand indenfor
poesien og musiken ordenes eller tonernes regelbundne
bevægelse, hvorigjennem digterens eller tonekunstnerens
sjælelige rørelse faar udtryk. I den antike poesi
hvilede r. paa vekslingen mellem lange og korte stavelser
(kvantiteten), i nyere paa afvekslende betonede og
ubetonede stavelser (akcenten). Se Metrik.
Rytter, n. adelsslegt, der paa mødrene side
nedstammer fra den jydske adelsslegt af samme navn. Siegten,
der optræder ved midten af 16 aarh. og som eiede
adskilligt jordegods i Norge, navnlig i Smaalenene,
forsvinder atter ved midten af 17 aarh.
Ryttergods, gods udlagt til underhold af rytteri.
1670 dannedes et nationalt dansk rytteri, og ca. 30 000
tdr. hartkorn af kronens godser udlagdes til bønder, der
enten selv skulde gjøre tjeneste tilhest eller holde en
rytter; de fik til gjengjæld afgiftsfrihed. De fleste r.
bortsolgtes dog allerede i 18 aarh.
Rytteri, se Kavaleri.
Ryvarden, anden ordens fyr, paa nordsiden af
Mølster-vaagen, nord for Haugesund, Søndre Bergenhus amt;
rødt og hvidt lys med lysstyrker paa henholdsvis 400 og
100 normallys med lysvidder paa 11.5 og 8 kvartmil.
Hvidt træhus, bygget 1849, forandret 1891.
Ryvingen er en ø ved Norges sydkyst, ca. 6 km.
udenfor Mandal. Øen er mest bekjendt for sit elel triske
lynblinkfyr (vis à vis Hanstholmen, s. d.). Paa R. blev
1867 oprettet et mindre oljefyr, som 1896—97 ombyggedes
til et kraftigt elektrisk buelampefyr, det eneste af den
slags i Norge. Fyret giver fire tæt efter hverandre
følgende lynblink af ca. et tiendedels sekunds varighed
hvert sekund. Efter luftens beskaffenhed anvendes der
til buelyset en elektrisk energi af 2250, 4500 og 9000 watt,
som giver fyret en lysintensitet af henholdsvis ca. 7 500 000,
15 000 000 og 30000000 normallys. Ved fyrstationen er
ogsaa taagesignal (sirene med komprimeret luft), et stød
hvert minut. Signal- og lysmaskineriet drives med
dampkraft. (Se planche Norske fyrtyper, bd. III, sp. 728.)
Rzeszov, Østerrige, by i Galizien, ved Vistok og
jernbanen Krakau—Lemberg; 20 000 indb. Hestemarkeder,
læder-, benmel- o. a. industri.
Rzewuski, Henryk, greve (1791—1866), polsk
forfatter. Opdraget af jesuiter til had mod det polske
demokrati levede han fra 1817 mest omflakkende i udlandet,
saaledes 1829—32 i Italien, hvor han traf sammen med
og kom under indflydelse af Mickiewicz. Hans samling
fortællinger om polsk adelsliv i gamle dage, «Severin
Soplicas erindringer» (4 bd., Paris 1839, tysk overs, hos
«Reclam>), gjorde ham med ét slag berømt. Fra 1849
var han reaktionær journalist i St. Petersburg. Herfra
tog ogsaa hans digtning farve, og tilslut fik han selv den
mest konservative kritik mod sig. Han døde aandelig
nedbrudt, ensom og overseet af alle. I et efterladt
kulturhistorisk arbeide, «Prøver fra historien» (1868),
fragender han sit folk alt haab om nogensinde atter at
kunne reise sig som nation. For ham var og blev «Polen
fortabt».
Ræder, Anton Henrik (1855—), n. skolemand og
historiker. Student 1874, cand. mag. 1880, tog den
filosofiske doktorgrad 1893. Grundlagde 1885 Oslo
latin-og realskole, som han ledede indtil 1895, da han et par
aar var universitetsstipendiat og holdt forelæsninger.
Inspektør ved Kra. folkeskoler 1898—1900.
Ekspeditions-chef for kirkedepartementets undervisningsafdeling 1900
—07, senere rektor ved Kra. katedralskole. Desuden
har R. været formand i Kra. skolestyre, i styret for Kra.
arbeiderakademi, i styret for Kra. handelsgymnasium, i
Filologisk forening. Pædagogisk samfund, Filologernes og
bid defiance to, brave; be
refractory; (t. igjennem) carry through;
(t. enhver beskrivelse) baffle
description — ® braver, affronter,
défier; être muton, récalcitrant,
se mutiner.
trodsig - ® trotzig — (e)
defying, defiant, refractory, froward
— ® entêté, opiniâtre; mutin,
récalcitrant; (stolt) fier.
troende — ® gläubig, der
Gläubige ; (staa til t.) Glauben
verdienen, glaubwürdig sein - (e)
believing, believer; (de t.) the
faithful; (staa til t.) deserve credit —
® croyant, fidèle (m); (staa til t.)
être digne de foi.
troène ® m, (bot.) liguster,
trofast — (t) (ge)treu - @
faithful, trusty - ® fidèle, dévoué,
constant, loyal.
trofasthed — ® Treue f - (§
fidelity, trustiness — ® fidélité f,
dévouement m, constance, loyauté f.
trofæ - ® Trophäe f — @
trophy — ® trophée m.
Trog ® m, trug.
Troglodyt ® m, troglodyte
@ & ® m, huleboer; ® ogs.
tomtit; chimpanse.
trognade ® f, slikkeri,
trogne ® f, fuldmaaneansigt,
fjæs; kappet træ.
trogner ® knaske,
trogneur ® m, lækkermund.
trognon ® m, (bot.) kjernehus;
stump, stub, (kaal)stok.
trohjertet - ® treuherzig —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
