Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røgoffer ... - Ordbøgerne: T - trotting-match ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
troupeau—troværdig
aasen 357 m.). Af arealet opgives 28.25 km.^ at være
aker og eng, 70.15 km.^ skog, 0.51 km.^ er ferskvand;
resten er snaufjeld og myr. 3701 maal udyrket, til
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes
der 827 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug
(aker-brug, fædrift, frugtavl) og fabrikdrift. Tre meierier; ialt
ni industrielle bedrifter, der beskjæftiger 388 arbeidere
(1909), særlig nævnes Slemmestad cementfabrik, R.
klædes-fabrik, flere teglverker, sagbrug og stenhuggerier. Adskillig
istrafik. R. sparebank, oprettet 1857. Antagen formue
1910 3 675 410 kr., indtægt 1034 675 kr. Drammensbanen
passerer gjennem herredet (stationer: R. og Spikkestad).
Rok-Stenen i Östergötland, nær ved Vattern, bærer
Nordens længste runeindskrift. Forsiden var allerede
afbildet af Hadorph (udgivet i Bautil 1750), men først
i «Tolkning af runeindskriften på R.> (i «Antikvarisk
tidskrift for Sverigei> V, 1878) lykkedes det Sophus Bugge
at løse de fleste af indskriftens gaader. I 1893 kom
Bugges anden behandling, og efter hans død har Magnus
Olsen udgivet «Der Runenstein von Rök» (Sthm. 1910)
med bidrag af Erik Brate og Axel Olrik. En række
andre sproggranskere har op til den nyeste tid arbeidet
med de endnu usikre tydninger af lønskriften. Den er
væsentlig forfattet i «kortstavsruner» (se Runer), men
med stykker i ældre runer og kvistruner. Indholdet er
tildels af sagnhistorisk art (synes bl. a. at handle om
Didrik af Bern) og er det betydeligste sagnhistoriske
dokument fra Sverige. Indskriften stammer
sandsynligvis fra det 9 aarh.
Røldal, herred i Søndre Bergenhus amt, paa grænsen
mod Stavanger amt i syd og Bratsberg amt i øst; 670.85 km.^
med 772 indb. (1910), mod 832 i 1900, altsaa en
nedgang paa 60; 1.15 pr. km.’^ Herredet, der svarer til R.
prestegjeld og sogn, er et indlands fjelddistrikt mellem
indre Hardanger i nord, indre Ryfylke i syd og øvre
Telemarken i øst. Bebyggelsen grupperer sig om R
øl-dals vandet. Selve bygden ligger i en gryde, 373 m. o. h.
Mod n.v. vei til Odda i Hardanger, pashøide 1034 m.;
mod øst vei over Haukeli (Telemarken), pashøide 1133 m.~;
mod syd vei gjennem Bratlandsdalen til Suldal i Ryfylke.
Storenupen i nord er 1738 m. Af arealet opgives 2.68 km.^
at være aker og eng, 6.69 km.^ skog, 27.11 km.^ er
ferskvand og evig sne; resten er snaufjeld og myr. Den
vigtigste næringsvei er fædrift. Fortrinlige fjeldbeiter.
Betydelige indtægter af turist-(skyds)-trafiken. Ved
Røl-dalsvandet flere hoteller. Gammel stavkirke; helt ind i
19 aarh. holdtes sankthansnat i denne en hemmelig,
men talrig besøgt helgengudstjeneste, hvor syge og
lidende søgte lægedom. Antagen formue 1910 387 400
kr., indtægt 98015 kr.
Rømer («Reymare»), n. adelsslegt, optræder i midten
af 14 aarh. Til dens mere kjendte medlemmer hører den
norske rigsraad Otte S val es søn R. (d. 1411), der
gjennem giftermaal med Erling Vidkunnssøns datter kom i
besiddelse af Stovreimgodset i Nordfjord. Med hans
søn, den norske rigsraad Svale Ottessøn R. uddøde
den ældre siegt R. før 1428. Fra hans datter Elsebe
nedstammer den saakaldte yngre siegt R., hvis ættegaard
var Østraat i Fosen; til denne siegt hører fru Inger
til Østraat, der er stammoder til en række norske og
danske adelige ætter.
Rok-stenen—Rømskogen
336
Römer, Christoph Gottlob Heinrich Friedrich
von (1794—1864), wûrttembergsk statsmand, 1819 auditør,
1833 medlem af landdagen som liberal. 1848—49 var han
justitsminister og 1851—63 formand i andet kammer.
Rømer, Ole Christensen (1644-1710), d.
astronom, student 1662. Da Picard (s. d.) kom til Danmark
1671 for at bestemme Uranienborgs beliggenhed, blev R.
hans medhjælper og fulgte med ham til Paris, hvor han
blev ansat ved observatoriet og medlem af akademiet.
I Paris observerede R. bl. a. Jupiters maaner og fandt
herved 1675 lysets hastighed. R. udnævntes 1676 til
professor i astronomi ved Kbh.s universitet, men hjemkaldtes
først 1681. R. opfandt passageinstrumentet,
meridiancirkelen og altazimuth og bragte derved
observations-kunsten til en indtil da uanet høide. R. fandt endvidere
den heldigste form for maskiners tandhjul,
epicykloide-formen. Foruden statsobservatoriet «Rundetaarn» havde
R. to private observatorier; det ene indrettedes 1689 el.
1690 i hans bolig i Store Kannikestræde, det andet
opførtes 1704 paa «Kongshøi» i Vridsløsemagle to mil vest
for Kbh. Af R.s talrige observationer gik alle tabt ved
Kbh.s brand 1728 undtagen hans «Triduum» eller «Tre
dages observationer» (21—23 sep. 1706). Foruden af sine
videnskabelige arbeider optoges R.s tid af en mængde
andre hverv. Fra 1681—88 udarbeidede han den nye
matrikel for hele landet, 1694 blev han assessor i
høieste-ret, 1698 indførtes ens maal og vegt i riget, og
landeveiene opmaaltes. R. indførte 1700 den gregorianske
kalender («ny stil») i Danmark og Norge. Han blev 1705
politimester og første borgermester i Kbh., ordnede politi-,
post- og brandvæsenet samt gadebelysningen o. s. v. R.s
«Adversaria» blev udgivet 1910.
Rømer, grønt vinglas til hvidvin. Det kugleformede
bæger skal betyde en drue, den tragtformede fods striber
betyde ranker og reliefrosetterne rundt fodens midte
betyde drueklaser. Kom î brug i det 16 og var meget
yndet i 17 aarh. Benævnelsen r. afledes af romarium
viirum (romerske glas), hvormed man i middelalderen
betegnede glas smeltet af gamle romerske glasskaar.
Rømning. Den, som i hensigt aldeles at unddrage
sig sin militære tjenestepligt, forlader eller bliver borte
fra det sted, hvor det paaligger ham som sin militære
pligt at være tilstede, straffes efter den norske militære
straffelovs § 35 med fængsel fra tre maaneder til to aar
(forhøiet straf i gjentagelsestilfælde m. v.). Medvirkning
straffes efter den borgerlige straffelovs § 134 med bøder,
hefte eller fængsel indtil et aar. — Sjøfolks r. fra skib
medfører efter den borgerlige straffelovs § 302 i alm.
en straf af bøder eller fængsel indtil otte maaneder.
Rømsjøen, 5.00 km.^ stort vand, Rømskogen herred,
Smaalenenes amt. R., der ligger i en høide af 147 m.,
flyder til Sverige (Vänern).
Rømskogen, herred i Smaalenenes amt paa grænsen
mod Sverige, 163.94 km.^ med 495 indb. (1910); 3.99
pr. km.^ Herredet, der svarer til R. sogn af Rødenes
prestegjeld, er et indlands skogdistrikt omkring den
5.00 km.^ store Rømsjø. R. grænser mod øst til
Sverige og mod n.v. til Akershus amt. Den væsentligste
bebyggelse er langs Rømsjøen. Herredet er sterkt kuperet
med skogaaser paa omkring 300 m. (Lepheia i nord er
319 m.). Mange vande. Af arealet opgives 3.6 km.^ at
troupeau ® m, bjord;
menighed.
troupier©m, soldat; (gammel)
hugaf.
trous-de-loup © pi, (mil.)
ulvegrave.
trouser (g bukse,
trousering @ buksetøi, -stof.
trousse (g f, bundt, bylt;
hale-rem; etui; futteral; forbindings-
taske; (pi) (pages) pludderbukser;
følge, en t. Lag paa heste(rygge)n.
trousseau @ & ® m,
(brude)-udstyr; ® ogs. (liden) bundt, bylt;
nøkleknippe.
trousse-étriers (?) m, se
étri-ère.
trousse-queue (?)m, halerem.
troussequin ® m, bagerste
sadelbue.
trousser ® binde, brette op;
tulle sammen; afgjøre raskt,
ekspedere. se t. skjørte, løfte op.
troussis (?) m, læg (paa kjole),
trout (e) ørret,
trouting (e) ørretfiske.
troutling @ liden ørret,
trouvable ® som kan findes,
trouvaille ® f, heldigt fund.
trouver ® finde; støde paa;
opdage; udfinde; anse for, synes,
se t. (fore)findes, gives.
trouvère ® m, nordfransk
trubadur.
trouveur ® m, (op)finder ;
opfindsom.
tro ver (e) (jur.) kommen i
besiddelse; tilbagefordring af
hittegods.
troværdig - ® glaubwürdig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
