Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saar ... - Ordbøgerne: T - træben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
træffende—trække
Sabbat (d. e. hvile) kaldes hos jøderne ugens syvende
dag (lørdagen), der ifølge 2 Mos. 20, 9 f., 23, 12; 5 Mos.
5, 13 f. er bestemt til hviledag for mennesker og dyr.
Dette begrundes religiøst med Guds s.-hvile 1 Mos. 2,
2 f. Den senere jødedom tog s.-hvilen udvortes
bogstavelig og forargedes over Jesu friere stilling. Mk. 2, 27 f. ;
Luk, 7, 9; 14, 5. Den friere stilling indtog ogsaa Paulus,
Kol. 2,16. Om s.-aaret, markernes hvileaar, se 2 Mos. 23,11.
Sabbatai, Zewi (1626—76), jødisk sværmer og
kabbalist, f. i Smyrna, udgav sig 1648 for Messias, fængsledes
af den tyrk. regjering, gik over til muhammedanismen.
Sabbatärier el. Seventh-dayBaptists kaldes det
af F. Bompfield i det 18 aarh.s slutning stiftede
baptistsamfund, der foruden søndagen ogsaa helligholder
lørdagen. (Jfr. Adventister.)
Sabbioncello, Østerrige, halvø sydligst i Dalmatien,
udenfor mundingen af Narenta, 65 km. lang, bjergfuld,
(Monte Vipara 961 m.). Hovedplads Orebic
(markedspladsen S.).
Sabel er et haandvaaben, der i almindelighed er
beregnet udelukkende til hug. S. er først brugt i de
orientalske lande, var sterkt krummet (krum-s.), enegget,
og har før været brugt af alle vaabenarter, men nu kun
i kavaleriet. S. har nu i regelen en noget krum,
enegget og spids klinge, der ogsaa er egnet til stød,
forsynet med bøilefæste og parerplade (se Blanke vaaben).
Sabelantiloper, se Oryx.
Sabelben, en ved engelsk syge opstaaende deformitet
af skinnebenene, som bøies under gangen paa grund af
mangelfuld kalkafleiring i knoklerne.
Sabelkat (machærodus), en uddød siegt af rovdyr,
som havde stor udbredelse fra miocen- til efter
pliocen-tiden. De var omtrent af løvens størrelse, men endnu
kraftigere bygget og forsynet med overmaade store
säbelförmige, skarpt sammentrykte og randtakkede
hjørnetænder i overkjæverne.
Sabelliani^sme kaldes efter presbyteren Sabellius
i Ptolemais i Ægypten den ca. 250 fremsatte opfatning
af treenigheden, at fader, søn og aand kun er forskjellige
aabenbaringsformer for guddommen, ikke tre personer.
Sabine [scébin], Sir Edward (1788—1883), eng.
artillerigeneral og fysiker ; deltog i kaptein Ross’ og løitnant
Parrys ekspeditioner (1818—20) til Amerikas nordkyst,
foretog de følgende aar reiser i troperne fra Afrikas
vestkyst til Amerikas østkyst og i de nordlige lande, bl. a.
Grønland, Norge og Spitsbergen, hvorunder han maalte
sekundpendelets længde og de jordmagnetiske elementer
(se M ag n e t i s m e) og samlede et stort materiale, som blev
udgivet 1825. 1834 begyndte han en magnetisk opmaaling
af de Britiske øer fik senere oprettet en række magnetiske
stationer spredt i de britiske kolonier og samlede paa denne
maade en mængde oplysninger om jordmagnetismen.
Sabine [sæbin], elv i Nordamerika, mellem Texas og
Louisiana, 800 km. lang, munder ud i den Mexikanske golf.
Sabïnerbjergene, Italien, subapenninsk fjeldkjede i
Umbrien paa venstre Tiberbred fra Nera i nord til
Teve-rone i syd, ved Salto og Liri skilt fra Abruzzerne, er
opbygget af kridtkalk og naar i Monte Viglio 2156 m.,
i Monte Pellecchia 1368 m.
Sabinere, et af oldfolkene i Italien, hørte til den
umbriske gren af italikerne og beboede det bjergfulde
Sabbat—Saccharin
356
land i Mellem-Italien. Efter overleveringen har de ved
siden af latinerne havt del i Roms ældste udvikling
(efter sagnet om «sabinerindernes rov» indbød romerne
s. til at overvære veddekampe og røvede under disse
deres kvinder, som de tog tilegte). En række
udvandringer af s. til Syd-Italien skabte de sabelliske eller
samnitiske folk; disse saavel som de opr. s. blev
efter-haanden undertvunget af romerne.
Sabine-øen [sæbin-] ved Grønlands østkyst (74^ 32’
n. br.), den største af Pendulum-øerne ; opkaldt efter S i r
Ed w. Sabine.
Sabiniänus, pave 604—606; da der i hans tid
opstod hungersnød i Rom, fik han ry for sin gjerrighed.
Sable Island [sébl-ai’ldnd], lav, smal sandø i
Atlanterhavet, 175 km. fra kysten af Nova Scotia. Ligger farlig
til for skibsfarten og har længe været kaldt
«Atlanterhavets kirkegaard» paa grund af de talrige forlis, som
har fundet sted her. Stort fyrtaarn; ca. 2000 indb.
Sables OXonne [sabmålå’n], Les, Frankrige,
sjø-stad og badested i departementet Vendée; 13 000 indb.
Fiskeri, saltudvinding, konservefabrikation, handel.
Sabotage [-tase] (af fr. sabot, træsko, saboter, trampe
om i træsko, slæbe sig langsomt frem, fuske sig frem),
ondsindet langsomhed i arbeide eller ødelæggelse af
ar-beidsredskaber som middel i kampen mellem arbeide og
kapital. Som saadant er det af helt ny dato. Første
gang, dette system blev virkelig organiseret i større
maale-stok, var under de franske jernbanemænds streik okt.
1910, da telegraf- og telefontraade blev overskaaret,
skinner skruet af, tunneler sperret, gods sendt afsted til
urigtige linjer og stationer. Den herved fremkaldte, i
længden utaalelige og uholdbare tilstand foranledigede
ministerpræsident Briand til at forelægge et lovforslag
om undertrykkelse af s. ved at give den franske
straffelovbogs art. 443 udvidet anvendelse. Forslaget kunde
ikke gjennemføres, og s.-trafiken tiltog endog i
forfærdende grad. 10 juli 1911 konstaterede ministerpræsident
Caillaux i deputeretkammeret, at der siden 6 okt. aaret
iforveien var forøvet 2936 tilfælde af s. alene mod
jernbanemateriel og kommunikationsmidler. Ondet er trods
alle anstrengelser for at undertrykke det paa langt
nær forsvundet i Frankrige og har efterhaanden spredt
sig til andre lande. I Norge kom s.-taktiken under
offentlig diskussion dec. 1911-—jan. 1912 efter foredrag af
trønderen Tranmæl.
Sabaeer, se Saba.
Saccardo, Pietro Andrea (1845—), ital. botaniker,
siden 1880 professor i botanik og direktør for den
botaniske have i Padua. S. har særlig udgivet mykologiske
arbeider. Hans hovedverk er det bekjendte «Sylloge
fun-gorum omnium hucusque cognitorum» (Padua 1882—
1906; 18 bd.).
Saccharater kaldes forbindelser mellem sukkerarter
og baser, særlig kalk. De spaltes allerede af kulsyre,
hvilket forhold benyttes i sukkerfabrikationen (se S u k k e r).
Saccharin, C7H5SNO3,
orto-anhydro-sulfamid-ben-zoësyre, er et hvidt, lugtløst, i vand tungt opløseligt pulver,
der smelter ved 224°. Det er omtrent 500 gange sødere
end vanligt sukker. Det faaes af toluol (s. d.), som først
behandles med svovlsyre, derpaa med fosforklorîd, videre
med ammoniak, hvorefter det endelig oksyderes med
træffende - ® treffend — (§
appropriate, to the point,
pertinent - ® frappant, juste, exact,
vrai.
træffer - ® Treffer m — ©
hit - ® coup (m) portant.
træfning - (t) Treffen n - @
battle, action - (î) rencontre f,
engagement m, affaire f.
træg - ® träge - ©sluggish,
slow, tardy - ® lent, indolent,
paresseux, inerte.
træghed - ® Trägheit f — ©
sluggishness - ® lenteur,
indolence, paresse, inertie f.
træk - ® ZugCwind m, -luft f)
m; (i t.) hintereinander, nach der
Reihe ; (i ét t.) ogs. in einem fort,
ununterbrochen — @ pull ;
(ansigts-, karaktert.) trait, feature;
(i schak etc.) move; (fuglet.)
ro(a)d-ing, passage, flight; (i t.) running,
in succession; on end; (luftt.)
draught, current of air — ® trait;
(luftt.) courant d’air; vent (m)
coulis; (i t.) de suite, (deux jours)
consécutifs; (i ét t.) tout d’un
trait.
trækdyr - ® Zugtier n - ©
draft-horse — ® bête (f) de trait.
trækfugl — ® Zugvogel m —
- © bird of passage — ® oiseau
(m) de passage.
trække — ® ziehen ; (t. af med)
fortschleppen; (t. op, flaske)
entkorken ; (en) betrügen, prellen — ©
draw, drag, pull; (det t.r) there’s
a draught in here ; (folk) command
crowded houses; (lod) ogs. cast;
(i langdrag) spin out; (t. op til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
