Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagradabark ... - Ordbøgerne: T - Tugendbold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
tull—tumle
— Dyrelivet i den nordlige del af S. tilhører
middel-havsfaunaen, medens det i den sydlige del har et
centralafrikansk præg. Af pattedyr kan nævnes gazellen, den
stribede hyæne, samt ørkenræve, harer og vilde æsler.
Løven er meget sjelden inden S., idet den kun paa
faa steder finder tilstrækkelig føde. Af fugle er strudsen
den mest karakteristiske. Af krybdyr forekommer over
20 arter, hvoriblandt flere giftslanger. Krokodillen
forekommer i sumpe paa nordsiden af Ahaggar. Det
vigtigste husdyr er dromedaren. Ogsaa sauer, gjeter og æsler
holdes tildels. — Af nyttige mineraler udvindes i S. salt,
salpeter, natron, alun, samt endel antimon og jernmalm.
— Den samlede befolkning i S. anslaaes til at udgjøre
ca. 2.5 mill., saa der gjennemsnitlig falder henimod
3 km.^ pr. indbygger. Den største del af befolkningen
er berbere, som i større og minde grad er opblandet med
negre. Af befolkningen lader der sig adskille flere grene,
saaledes tuaregerne eller imoschagheser, der lever
vestenfor karavaneveien Tripolis—Kuka, og tibbuerne eller
teda-erne, som især findes i Tibestifjeldlandet. Foruden
berberne findes der arabere, samt endel jøder og negre, hvilke
sidste vistnok mest er indført som slaver. Arabisk er
hovedsproget, og religionen er muhammedansk. Paa den
fastboende oasebefolkning, nomadebefolkningen i
fjeldlandene og den omstreifende ørkenbefolkning merkes der
i regelen en meget betydelig forskjel. — I oaserne er
akerbrug hovednæringsveien, ellers er kvægavl, handel
og i ikke ringe grad røveri næringsveiene. Transporten
af handelsvarerne foregaar ved hjælp af kamelkaravaner,
der fra gammel tid af følger visse, bestemte ruter. De
vigtigste karavanveie fra nord til syd er
Mogador—Timbuktu, Insalah—Timbuktu, Tripolis—Kano, Tripolis—
Kuka, Bengasi—Wadai. Den vigtigste karavanvei fra øst
til vest gaar fra Kairo til Tafilelt. Af handelsvarer, som
fra S. gaar til Sudan, maa især nævnes salt og kvæg, i
bytte faaes især elfenben, guldstøv, vaaben og korn. —
Hele den vestlige del af S. regnes i politisk henseende
at tilhøre den franske interessesfære, og med tildels meget
besvær har Frankrige stadig fortsat med at udføre sin
store plan om at bygge jernbane tvers gjennem S. fra
Biskra til Tsadsjøen.
Saharanpür, by i Indien, 140 km. nord for Delhi;
66 254 indb. (1901); vakker moské, amerikansk mission.
Sahib (arab., herre, indehaver, kamerat) sættes (især
i Indien og Persien) som en ærestitel efter navnet;
specielt i brug overfor europæere. Flertal a s h ä b er blevet
til betegnelse for profeten Muhammeds ledsagere og
hjælpere.
Sahle, by i Syrien, ved jernbanen mellem Beirut og
Damaskus, ved østfoden af Libanon, 200 km. øst for
Beirut; omtr. 17 000 indb., mest kristne af egen sekt.
Britisk missionsskole.
Sahlin, Karl Yngve (1824—), sv. filosof, professor
i filosofi 1862 i Lund, 1864 i Upsala, hvor han først
havde været docent. \f hans verker kan nævnes «Om
grundformerna i etiken» (1869), «Om grundformerna
i logiken» (1883—84), <0m verldens relativitet» (1889),
<0m det inre lifvet» (1893).
Sahlstedt, Abraham Magni (Magnusson) (1716
—76), sv. sprogforsker og kritiker. Har forfattet en
grundlæggende «Svensk grammatika» (1747) og en «Svensk
Saharanpu r—Sainete
376
ordbok» (1757), som har stor betydning for kjendskabet
til det 18 aarh.s sprog. S. var endvidere en flittig
oversætter og udgiver og har ved flere æstetiske arbeider
(«Critiska samlingar» o. fl.) vundet navn som den svenske
litteraturkritiks fader.
Saïd pasha, Mehmed, kaldt Kûtschuk, d. e. den
lille (1835—), tyrk. statsmand. 1860 viceguvernør i Syrien,
dæmpede opstanden og blev pasha. Guvernør paa Cypern.
Førte 1877 et hærkorps mod russerne. Efter krigen
kabinetssekretær hos Abd ul-Hamid og flere gange
stor-vezir 1882—85, 1895 og 1901—03; var engelskfiendtlig i
sin politik og ivrig forkjæmper for indre reformer;
blev derfor den første storvezir efter forfatningens
gjen-indførelse 23 juli—5 aug. 1908, men var da ungtyrkerne
for konservativ.
Said kalder araberne Nildalen syd for Kairo. S.
inddeles i 8 provinser: Gîseh, Beni-Suëf, Fajûm, Minje,
Siût (med oaserne Dâchle og Ghârge), Girge, Kene og
Assuan. Ogsaa Nubien indtil Vadi-Halfa hører med til S.
Saida (det gamle Si don), by i Syrien, ved
Middelhavet, 200 km. syd for Beirut, omtr. 11 500 indb. Har
mange moskeer, kirker og skoler og et gammelt forfaldent
fort. Omegnen er frugtbar, men handelen er nu meget
ubetydelig. I 17 og 18 aarh, var S. havn for Damaskus,
men maatte saa vige for Beirut, og har senere ikke
kunnet komme op igien.
Saiga-antilope (cælus tartaricus), en liden antilope,
omtrent af faarets størrelse. Eiendommelig opblæst
elg-lignende snude. Hannen har korte, ringlede, lyreformig
opstaaende horn. Lever paa Syd-Ruslands og det sydlige
Sibiriens stepper fra Polen til Altai.
Saigö, Kisjinosuke Takamori (1826—77), jap.
statsmand; som fremmedfiendtlig og tilhænger af
Mikadoen ivrig medvirker i Shogunens fald 1868. Trak
sig tilbage 1873, da regjeringen ikke vilde følge hans
aggressive politik, navnlig mod Korea. Opfyldt af
beundring for de gammel-japanske Samurai-idealer reiste
han oprør 1877 mod de nye idéer og reformer, blev
slaaet og begik harakiri.
Saigon [sœgô’], by i Bagindien, hovedstad i den franske
koloni Kochin-Kina, ligger ved S.-elven omtr. 50 km. fra
mundingen. Indbyggertallet var i 1906 omtr. 48 000, deraf
2939 europæere; byen gaar omtr. i ét med nabobyen
Cholon, som har 140 000 indb. S. er en vakker by med
brede, skyggefulde gader og har flere vakre bygninger,
teater, regjeringsbygning o. fl. Byen er sæde for en af
Fransk Indo-Kin as to høieste appeldomstole. Den blev
erobret af franskmændene i 1859.
Saikio, by i Japan, den samme som Kioto (s. d.).
Saima, Finlands største indsjø (af Ladoga hører kun
en del til Finland) i guv. Viborg og St. Michel, 1760 km.^
80 km. lang, 60 km. bred. S. hører til Vuoksens
indsjø-omraade, den vestlige indsjølinje. Den nordlige del er
næsten helt opfyldt af øer og holmer, den sydlige del
danner to store viker skilt ved halvøen Kylänniemi, som
udgjør en del af Salpansselkä. I østhjørnet afløb
gjennem Vuoksen til Ladoga. S. er ved S.-kanalen (anlagt
1845—56), 59 km. lang, forbundet med den Finske bugt
ved Viborg.
Sainëte (sp., eg. lækkerbidsken) betegner en slags
smaa-stykker, der paa det spanske teater gives mellem akterne
tull se tøv og bylt.
Tüll (t) m, tyl.
tulle — ® zusammenwickeln;
(t. sig bort) sich verirren — @
bundle (in, up); (t. sig bort) lose
one’s self, one’s way — ® mettre
en paquet, en trousse ; (t. sîg bort)
s’égarer.
Tülle ® f, rør. Se Dille,
tulle (g) & ® m, tyl.
tulling - ® Narr, Thor m
-@ whimsical fellow — (?) fou, sot,
niais m.
tulliste(Dm, tylvæver,-handler.
Tulpe ® f, tulipan; preussisk
hjelm; ølglW
tumble (e) velte, rulle sig;
tumle, falde (overende); rode i,
bringe i uorden; fald.
tumble-down (e) faldefærdig.
tumbler @ gjøgler,
(leketøis)-nisse; gjæk (i laas) ; øl-, vandglas
(uden stett); tumler, slags due;
ankerlaas.
tumbling-bay @ mølledam,
tumbrel @ gjødsel-,
ammuni-tionsvogn; vidjehæk (for sauer).
tumefaction (e), tuméfaction
® f, ophovnen; hovenhed, svulst,
tuméfier: se t. (f), tumefy (ê)
hovne, svulme op; (e) ogs. gjøre
hoven.
tumeur ® f, tumidity (i)
hævelse, svuKst).
tumid tumide ® hoven,
opsvulmet; (è ogs. opstyltet.
tumle — ® tummeln, taumeln;
(overende) umstürzen; (mit etwas)
wirtschaften; (t.s om) hin- und
hergeworfen werden — @ (over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
